Der blev shoppet en del i København – dette er blot et lille udvalg og et par anbefalinger…
#1
I Femilet på Vesterbrogade fik jeg den sødeste betjening og vejledning. Jeg kom hjem med noget virkelig lækkert undertøj, og har været helt høj over det siden. :)
#2
Neonkjole fra H&M – fundet i børneafdelingen.
#3
Verdens bedste mascara – intet mindre. Mascaraen som er fra Mirenesse, er både uden parfume, parabener og andet skidt. Den holder super godt i løbet af dagen, og så er den virkelig nem at vaske af. Du vasker blot med vand og så “smuldrer” den af. Og nej, den løber ikke ved tårer…
Jeg har købt min ved Helsemin i Fields (som også har netshop), men den kan også købes ved bl.a. The Green Factory og RawMakeup. Ulempen ved at shoppe den over nettet er deres dyre porto. Jeg synes altså 40 kr i porto er meget for en lille mascara…
#4
Fleur fik også en del nyt. Bl.a. lækre leo hjemmesko fra Pom Pom og en body i mit yndlingsprint fra Noa Noa Miniature. Ærgerligt de ikke fører det mere…
#5
Forleden så jeg Kira skrev om Black Swan kollektionssalg, og hurra – endelig noget fint til os jyder. Esbjerg er jo ikke langt fra Kolding, så jeg sagde straks til Pierre, at jeg altså suser til Kolding d. 6. august. Han var desværre meget hurtig til, at minde mig om, at jeg har netop har shoppet for ret mange penge. Pokkers! Men der er jo nogle dage endnu, så den er ikke lukket helt. ;)




