Når det regner og stormer en halv pelikan, bliver man altså nød til at bage småkager… De her er super gode, og derfor skal I da ha’ opskriften. De tager ingen tid at lave, og kan faktisk laves med en baby på armen. Dét kan vi li’!
Kan desværre ikke huske hvor opskriften er fra, da den er håndskrevet i min opskriftsbog…
Opskriften giver omkring 35 stk. vil jeg tro. Glemmer altid at tælle, da der hurtigt forsvinder nogle inden de er kolde…
125 g blødt smør
100 g rørsukker
75 g kokos
75 g havregryn
100 g muscovadosukker
1 æg
100 g hvedemel
2 tsk vanillesukker
½ tsk natron
1 knsp salt
Smør og rørsukker røres godt sammen. Derefter tilsættes resten af ingredienserne og der røres godt igen. Rul små kugler på størrelse med en valnød, og sæt på bagepladen. Kuglerne trykkes let flade med en gaffel.
Bages i 8 min. ved 200 grader.


7 Kommentarer
Anne
september 6, 2011 at 9:15 pmIndendørs hygge altså. Ihhh… personlig er jeg dog ikke den store kokos-fan, så andre cookies bliver lavet herhjemme. Pizzasnegle? Mmm lyder bare super.
Torsdag bliver store bagedag herhjemme, glæder mig til at vise frem :)
Kh Anne
Maiken
september 6, 2011 at 9:32 pmUhm, elsker havregrynskager! De ser sørme gode ud. :)
Carina
september 6, 2011 at 9:36 pmhvorfor er der ikke nogen der bager herhjemme? Nå ja, måske fordi jeg har forstuvet ankelen…. øv. De ser super lækre ud, suger lige kraften ud af dem gennem computeren… :-)
Tine
september 7, 2011 at 6:26 am@Anne – Indendørs hygge med kager og stearinlys er bare fantastisk! :-) Jeg er periodevis helt vild med kokos, men elsker også de traditionelle cookies.
Glæder mig til at se hvad du får bagt. :-)
@Maiken – De er også bare super gode! Det er en rigtig god opskrift. :-)
@Carina – Ej hvor træls for dig. Hvis Post DK ellers behandlede deres pakker ordenligt, kunne jeg sende nogle til dig. Men ved ikke hvor fedt det er, bare at modtage kagekrummer..? ;-)
Kan I ha’ en dejlig dag! :-)
Kærlig hilsen Tine
DiSign-Keramik
september 7, 2011 at 8:26 amHej Tine
Du skal så absolut ikke have dårlig samvittighed, for jeg ved hvis mere end nogen anden, hvordan det er med småbørn i huset og især når man har dem i “20 år”, (Tanja).
Så du skal bare nyde din dejlige datter, og du kan kun nå det du kan.
Tak for roserne vedr. tæppet.
Mange kram tilbage til dig.
Dianna
Christina
september 10, 2011 at 8:27 ammm – og bagning med en hånd! Det kan vi li’
Tine
september 13, 2011 at 7:20 pmTak for din søde besked Dianna! Kram
Christina – Ja, nemlig – det kan vi li’! :-)
Kærlig hilsen Tine