Sommerferie på Bornholm

sommerhus-baal

REKLAME

Nå, hvad skal I så i sommerferien? Det er det helt store spørgsmål for tiden, og det er ret hyggeligt, ikke? Personligt elsker jeg at høre om andres ferieplaner og se deres julelys i øjnene når de fortæller om det.

For mig er ferie ikke nødvendigvis lig med at flyve eller køre flere tusinde kilometer væk. Ferie i Danmark er bestemt lige så fantastisk, og da jeg så videoen herunder, gibbede det kun endnu mere i mig for at tage færgen til Bornholm.

Sikke en stemning! Man drømmer sig lidt væk, ikke?

Jeg har kun været på Bornholm en enkelt gang med folkeskolen – den obligatoriske tur i 7. klasse. ;) Men jeg kunne virkelig godt tænke mig at holde sommerferie med min lille familie der. Opleve øen med andre øjne end dem i 7. klasse og få flere fantastiske danske ferieminder med børnene.

Vores sommerferie er endnu ikke helt planlagt, og så alligevel… Vi tager en uge i sommerhus i Ebeltoft først på sommeren som sidste år, og så et par uger i industriferien, hvor planen er at vi bliver hjemme. Der er nemlig en facade der både koster meget tid og mange penge. Suk – det søde liv som husejer.
Vi vil dog rigtig gerne klemme en lille tur til Bornholm ind. Min onkel er nemlig flyttet til Svaneke, og har inviteret os på ferie. Det er et tilbud der er svært at sige nej til, men det skal naturligvis også lige passes ind. Så nu må vi se om turen går til Bornholm i år – jeg håber!

Vil du se mere af det bedste jeg ved? Følg bloggen på Facebook, Bloglovin og Instagram.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *