. - det bedste jeg ved ...
dessert jeg anbefaler lækkerier mad test

.

Vi har endnu engang været så heldige, at modtage en kasse lækkerier fra Konnerup & Co. I kassen var blandt andet lækre mørke chokoladeknapper og fint lakridspulver. Disse to rørt sammen med lidt fløde, vaniljepulver og salt var som en lille bid af himlen. Intense i smagen og helt perfekte. Opskriften har jeg fra Jane Faerbers bog LCHF – Spis dig mæt og glad:

200 g mørk chokolade 70%
1 dl piskefløde
1 spsk lakridspulver + lidt ekstra til at rulle kuglerne i
½ tsk vaniljepulver
1 knsp salt

Smelt chokoladen i vandbad. Rør fløden sammen med resten af ingredienserne i en skål, og vend den smeltede chokolade i til sidst. Sæt skålen i køleskabet i ca. 2 timer, til chokolademassen har sat sig.

Form små rustikke kugler med hænderne, læg dem efterhånden på et fad med bagepapir, og sæt dem på køl igen. Vend dem i lakridspulver, når de er blevet helt hårde.

I kassen var også nogle hvide chokoladeknapper, og når jeg nu stod med lakridspulveret i hånden, var jeg jo nød til at lave denne dessert – passionsfrugtmousse med hvid chokolademousse og et drys lakridspulver på toppen. Hvis kuglerne var en lille bid af himlen, så er denne kombination som at være i himlen. Det smager intet mindre end fantastisk! Opskriften som jeg har fra min svigerinde, er super nem at have med at gøre.

Passionsfrugtmousse:
3 blade husblas
2 passionsfrugter
½ dl friskpresset appelsinsaft
1 spsk friskpresset citronsaft
4 dl piskefløde

3 spsk flormelis  
¼ stang vanilje – kornene heraf 

Læg husblas i blød i koldt vand i ca. 10 min. Skær passionsfrugterne i halve og skrab saft og kerner ud med en ske. Tilsæt appelsin- og citronsaft og blend det hele i ca. 30 sek. Sigt saften for de sorte sten. Pisk fløden til et let skum sammen med flormelis og vaniljekorn. Tag husblassen op af vandet med det vand der hænger ved. Smelt den i en skål i vandbad og afkøl den med citrussaften. Vend saften i flødeskummet og fordel moussen i portionsskåle.

Hvid chokolademousse:
100 g hvid chokolade
1½ pasteuriserede æggehvider
2 pasteuriserede æggeblommer
2 spsk sukker

Hak chokoladen fint, og smelt den over vandbad. Pisk æggehviderne stive, og stil dem til side. Pisk æggeblommerne let og luftige sammen med sukkeret. Rør den smeltede chokolade i æggesnapsen. Vend æggehviderne i. Fordel chokolademoussen ovenpå passionsfrugtmoussen, og stil glassene på køl et par timer.

Drys med lakridspulver ved servering.

You Might Also Like

6 Kommentarer

  • Reply
    by.bak - interior & lifestyle blog
    august 18, 2013 at 8:59 pm

    Mmmmm mums!

  • Reply
    Anne
    august 19, 2013 at 10:12 am

    Damn det ser godt ud!!!!

  • Reply
    Anita
    august 19, 2013 at 11:26 am

    Ihh, altså hvor du frister… Ser så lækkert ud.

  • Reply
    Ida Sommer Sørensen
    august 22, 2013 at 6:35 pm

    Uhm det lyder lækkert, hvor mange personer svarer opskriften ca til?!

  • Reply
    Ida Sommer Sørensen
    august 22, 2013 at 6:38 pm

    Uhm det lyder lækkert, hvor mange personer svarer opskriften ca til?!

  • Reply
    Elin Sundström
    november 26, 2013 at 2:53 pm

    Hej!

    Din blog har fanget vores opmærksomhed på grund af kvaliteten af de opskrifter. Vi ville være glade, hvis du ønsker at deltage i Findeopskrifter.dk, så vi kunne oprette forbindelse til den.

    Findeopskrifter.dk er en søgemaskine, der samler de bedste danske madlavning blogs fra internettet.

    Flere hundrede blogs er allerede registreret her og drage fordel af den trafik, vi sender til deres websteder.

    For at deltage Findeopskrifter.dk, bare gå til http://www.findeopskrifter.dk/kom-med-i-madblogstoppen

    Hav en dejlig dag!

    Med venlig hilsen
    – Elin, Findeopskrifter.dk

Skriv et svar