I morgen er lille Luc allerede tre uger gammel, og vi nyder alle tre ham i fulde drag. Fleur er den mest kærlige og omsorgsfulde storesøster, som hellere end gerne hjælper ved f.eks. bleskift, og giver Luc masser af kys og kram flere gange om dagen. ♡
Vi svæver stadig lidt rundt i en barselboble, men på tirsdag rammer hverdagen for alvor – i morgen er nemlig Pierres sidste dag hjemme. Han har taget en uges ferie i forlængelse af barsel, og det har virkelig været skønt at have ham hjemme en uge ekstra. Det bliver dog også fint at få gang i hverdagen og få kørt nye rutiner ind. Jeg er spændt på hvordan det lige bliver her i starten, men mon ikke det kommer til at gå rigtig fint. Jeg er i hvert fald ret rolig omkring det, og det er vel halvdelen… ;)
Min plan er også at få lidt gang i bloggen igen, nu hvor vi gerne skulle komme ud af barselsboblen. Jeg har en masse indlæg liggende halvfærdige, mangler bare lige tid og ro til at gøre mere ved dem. Men det kommer snart, satser jeg på. ;)
Tusind tak for alle søde kommentarer og mails den seneste tid. Jeg skal nok få svaret Jer alle inden længe. ♡
Vil du se mere af det bedste jeg ved? Følg bloggen på Facebook, Bloglovin og Instagram.
6 Kommentarer
Katrine
september 1, 2014 at 4:43 amMan kan næsten mærke familie lykken i de dejlige billede du sender ud, både her og på instagram. Det er skønt at følge med i! Lige pludselig virker lille Fleur så stor, det kommer sikkert i takt med at hun har taget storesøster rollen så godt til sig.. <3
Tine
september 19, 2014 at 8:49 pmÅhh, en sød kommentar – tusind tak Katrine. Og ja, Fleur er bare blevet SÅ stor lige pludselig. Det er fantastisk at opleve hende som storesøster. ♡
Dorrit
september 1, 2014 at 7:05 amJeg er vild med navnet Luc :-) Kan danskere godt finde ud af at udtale det Lyc? Eller siger de. LUc? Mvh. Dorrit
Tine
september 19, 2014 at 8:52 pmTak, Dorrit. Er rigtig glad for din kommentar omkring navnet – har faktisk tænkt over at lave et indlæg med bl.a. udtalen af hans navn. Umiddelbart er vores opfattelse at folk godt kan finde ud af at udtale det Lyc, men der er selvfølgelig nogle som “falder i” og bare læser navnet og udtaler det LUc. Jeg tænker dog at de fleste vil læse det som LYc – særligt når vores efternavn Rolet kommer bagved. Det håber jeg i hvert fald – ellers må jeg rette dem. ;)
Livsglimt
september 1, 2014 at 8:34 amSikke en dejlig lille dreng og ja, hvor ser Fleur pludselig stor ud :-)
Tine
september 19, 2014 at 8:53 pmÅrh, tak!