Fleur har aldrig været super glad for vand og har stort set altid været mere eller mindre panisk omkring det. Tilbage i maj måned tilmeldte jeg hende derfor noget sommersvømning for begyndere, så hun kunne blive tryg ved vandet inden den stod på fjorten dages sommerferie i Spanien. Sommersvømning holdet havde en beskrivelse i retning af “bliv tryg ved vandet og få en sjov sommer”.
Da svømmeholdet startede, blev børnene som det første bedt om at springe i vandet fra kanten. Jeg kunne hurtigt se på Fleur, at det ikke kom til at ske. Som forælder til et utrygt barn, var det bestemt ikke rart at sidde på sidelinien og se Fleur blive stillet så svær en opgave. Hun bakkede, blev ked af det og da træneren ikke hjalp hende videre, måtte jeg hen og foreslå hende at bruge trappen ned i vandet i stedet.
Altså en knap så sjov start for Fleur (og mor, som fik det dårligt over at have meldt hende til noget der ikke var helt så begynder-agtigt som jeg troede).
De første fire gange med sommersvømning rykkede ikke rigtigt noget. Fleur var meget utryg, ville helst holde en træner i hånden i vandet og skulle ikke nyde noget af at hoppe rundt i vandet eller dykke i legen “ståtrold”.
Fleur har altid været den forsigtige type, men så snart hun bliver skubbet bare en lille smule, får hun blod på tanden til at prøve mere. Det kom der bare ikke rigtig noget af på holdet…
Jeg kan godt forstå, at det som træner kan være svært at sige “det skal du altså her på holdet”, men hvordan skal man rykke sig, hvis man ikke bliver udfordret?
Jeg sagde derfor til trænerne, at de altså gerne måtte være lidt “skrappe” overfor Fleur, så hun blev udfordret og skubbet lidt ud over sin egen grænse. Heldigvis var de med på det, og det endte faktisk med at rykke hende. Ikke særlig meget, men den lille bitte smule som viste, at der var håb forude. For det så ærligt talt lidt sort ud i starten, synes jeg.
Svømmeholdet sluttede og sommerferien stod for døren…
Vi startede hvor vi slap, da vi kom til poolen i Spanien. Fleur var stadig meget utryg og turde på ingen måde få bare munden under vand. Hun skulede meget til hendes fætter som er et år ældre og en rigtig vandhund. Vi kunne se, hun var frustreret over ikke at turde det samme, og med det samme vidste jeg, at det ville blive en fordel. Jeg havde bare ikke regnet med, at hun ville rykke sig så meget – alene på grund af hendes vilje og stædighed. Se bare her hvordan hun gik fra at være vandskræk til pludselig at lave koldbøtter i vandet:
Mega sejt, ikke? Jeg er så stolt af hende og imponeret over hendes vilje og stædighed, når hun sætter sig noget for. Dykkermasken hjalp hende rigtig meget i starten sammen med den smarte SwimFin, som gav tryghed og sørgede for at holde hende oppe. Inden vi tog hjem fra Spanien, var hun modig nok til at gå under vandet uden masken og vanvittig stolt over at kunne springe i fra kanten og lave koldbøtter i vandet. Tænk, at man kan komme så langt med vilje og stædighed.
Luc var ikke sådan at rykke med – han synes der var for meget vand i poolen. ;) Men vi “øver” videre i svømmehallen og håber han har lidt mere mod på næste års sommerferie.
Vil du se mere af det bedste jeg ved? Følg bloggen på Facebook, Bloglovin og Instagram.
Ingen kommentarer