andre bloggere Arkiv - Side 7 af 7 - det bedste jeg ved ...
Browsing Category

andre bloggere

andre bloggere Barnedåb bryllup glæde

Min vintage brudekjole

Anne har spurgt, om jeg ikke vil fortælle lidt mere om min brudekjole, og selvfølgelig vil jeg det.

Kjolen købte jeg i USA via eBay, da jeg var gravid i 6. måned. Den er fra 1950’erne og meget, meget velholdt. Det var et ret stort sats i forhold til størrelsen, men jeg måtte bare eje den. Uden tvivl – det skulle bare være den!

Da kjolen så kom, blev jeg faktisk lidt i tvivl og ret frustreret. Kjolen lignede mest af alt en Legoklods, når den hang der på bøjlen. Men den tid, den sorg… (faktisk prøvede jeg kjolen med gravid mave, og det gjorde det kun værre – doh!)

Kjolen blev pakket væk, og jeg tog den først frem igen, sådan cirka halvanden måned før vores store dag. Jeg prøvede den på, og var slet ikke i tvivl mere. Den var ligeså smuk på, som jeg havde forestillet mig et halvt år tidligere, da jeg så den på nettet. Fantastisk!!! Den passede næsten perfekt – kun stropperne skulle afkortes lidt.

Min veninde Malene (som jeg har lært at kende via blogland, hurra!) var så sød, at låne mig hendes fine skørt. Selve kjolens skørt er i fem lag, men det var slet ikke nok, til at give puf-effekten som jeg ønskede.

Jeg er simpelthen så glad for, at jeg valgte denne kjole frem for den traditionelle hvide. Elsker bare kjolen, og vil aldrig skille mig af med den. Lidt billedspam der viser min smukke vintage kjole:

andre bloggere bla bla bla legetøj morgenloppe

Morgenloppe #4

Dagens morgenloppe er denne gamle Odder dukkevogn. Den er lidt medtaget efter mange års leg, men slet ikke nok til at den ikke skal bruges i mange år endnu.

Da jeg så den, var jeg simpelthen nød til at købe den. Kunne slet ikke gå forbi den, og vidste jeg ville fortryde, hvis jeg kom hjem uden den. Der er nogle år til den skal bruges, men indtil da pynter den egentlig fint.

Dagens morgenloppe blev valgt efter at ha’ set Mirjams vognpark. Fleur skal nok også ha’ sådan en lille rød en, når den lige dukker op i nærheden.

I dag får vi besøg af mødregruppen, så der er gang i ovnen. Stod op før Fleur, for at kunne lave dej til boller, og forberede frugt og grønt til juice. Mmm, jeg glæder mig!

andre bloggere Fleur legetøj morgenloppe

Morgenloppe #1

Jeg er hoppet med på Trines gode morgenloppe-idé. Godt nok noget forsinket, men synes egentlig det var ret hyggeligt, så nu prøver jeg selv. Det er ikke sikkert der kommer en morgenloppe hver dag, har jo min lille krudtugle som kommer i første række.

Klodserne er fra genbrug, og lige tilpas slidte efter min smag. De står fint på Fleurs værelse og pynter, og resten af klodserne ligger i en stofpose, klar til leg – når Fleur ellers er klar.

Fleur mente at vi skulle op kl. 03.45 i dag. Det mente hendes Mor bestemt ikke, så efter lidt snakken, vuggen og hyggespisning, faldt hun i søvn ved brystet, og så puttede vi lige et par timer mere. Det er nu altså hyggeligt at ha’ hende liggende mellem os… Mon hun nogensinde flytter over i den fine og dyrtindkøbte Lille Per seng?


Malene er også med på morgenlopperne, se bare her.

andre bloggere det jeg syer på tur pixi Smølfer

Pixi

Dagens genbrugsfund… Fleur og jeg har besøgt Malene, og vi gik sammen en tur i genbrugsbutikken. Pixierne på første billede er fra ’70erne og dem på næste billede er fra ’80 og ’81.

Har tidligere syet et Pixihylster til at tage med på tur. Der er længe til Fleur kan bruge det, men måtte bare sy det, da jeg så denne DIY. Og selvom det er finest med knap og elastik, blev det den mere børnevenlige velcro.

Smølfebogen er fra ’80, og de to foldebøger er fra ’70erne. Ret slidte, men måtte bare eje dem…

andre bloggere Fleur glæde på tur

På café med en blogger

I dag har Fleur og jeg været på café med Malene. Det var super hyggeligt som altid, og vi fik snakket en masse og drukket lidt café latte. Pludselig kommer Gitte gående forbi, så hende fik vi også lige snakket med. Det var nu ret hyggeligt…

Malene havde en super fin bryllupsgave med – en lyseblå Casalinga svale. Det er simpelthen så fedt, når folk kender ens stil, og gaven bare rammer plet. Tusind tak Malene – det var virkelig sødt af dig!

Bemærk lige Malene’s halskæde… Synes den er super fed, så skal vist i Only efter min egen.