Anne har spurgt, om jeg ikke vil fortælle lidt mere om min brudekjole, og selvfølgelig vil jeg det.
Kjolen købte jeg i USA via eBay, da jeg var gravid i 6. måned. Den er fra 1950’erne og meget, meget velholdt. Det var et ret stort sats i forhold til størrelsen, men jeg måtte bare eje den. Uden tvivl – det skulle bare være den!
Da kjolen så kom, blev jeg faktisk lidt i tvivl og ret frustreret. Kjolen lignede mest af alt en Legoklods, når den hang der på bøjlen. Men den tid, den sorg… (faktisk prøvede jeg kjolen med gravid mave, og det gjorde det kun værre – doh!)
Kjolen blev pakket væk, og jeg tog den først frem igen, sådan cirka halvanden måned før vores store dag. Jeg prøvede den på, og var slet ikke i tvivl mere. Den var ligeså smuk på, som jeg havde forestillet mig et halvt år tidligere, da jeg så den på nettet. Fantastisk!!! Den passede næsten perfekt – kun stropperne skulle afkortes lidt.
Min veninde Malene (som jeg har lært at kende via blogland, hurra!) var så sød, at låne mig hendes fine skørt. Selve kjolens skørt er i fem lag, men det var slet ikke nok, til at give puf-effekten som jeg ønskede.
Jeg er simpelthen så glad for, at jeg valgte denne kjole frem for den traditionelle hvide. Elsker bare kjolen, og vil aldrig skille mig af med den. Lidt billedspam der viser min smukke vintage kjole:
