Category Archives: familie

.

Vi har haft bedsteforældre-weekend af en slags… Lørdag skulle Pierre og jeg til sommerfest i BR, så Pierres mor (#1) + kæreste kom og passede Fleur.

#2
Søndag tog vi til Fanø, for at besøge min mor. Der var vind i håret, og det var lidt køligt indimellem, men meget hyggeligt.

#4
På Fanø ligger der – tæt ved færgen, en lillebitte keramik-butik. Butikken er ejet af Niels på nogle-og-firs. Han laver ret fine ting, men min smag er meget mere til Mariannes, som jeg har taget lidt billeder af. Mariannes hjemmeside er ikke helt oppe at køre endnu, men hun tager gerne mod bestillinger via mail. Blåmejsen er virkelig fin synes jeg – den jeg altså eje snarest. Så også nogle fine ensfarvede vaser/stager med tekst, som jeg desværre glemte at tage billede af.

For god ordens skyld, så er dette indlæg ikke sponsoreret. Deler blot min egen interesse for de omtalte mærker.

Madsby Parken

I går var vi en tur i Madsby Parken med Fætter Victor, Bedste og hendes kæreste. Vi har været der tidligere, og synes stedet er fantastisk. Pierre lavede klassikeren med genskin i solbrillerne, hihi…

Fleur har i øvrigt de små bloomers på, som jeg syede til hende sidste sommer. Du kan se dem her. Vildt at hun har været så lille! Hun passer dem rigtig fint nu, så det er jo perfekt med det skønne vejr. Synes hun er så sød i dem, med hendes små spaghetti-ben.

Sidste billede viser yndlings morgenmaden for tiden. Havregrød med kokosmel og revet æble. Mmm…

Malene og jeg, går og brygger lidt på et blogtræf i vores område. Der skal lige lidt praktisk på plads, så kommer vi med mere info til de interesserede.

.

 Min lille mus, som snart fylder 1 år!


Fætter Victor – med hjemmeklippet pandehår. Dét får Victors mor så ikke lov til igen, sagde Victors far.

 Nye lamper henover spisebordet. Lamperne hang her, da vi overtog huset. Dengang var de røde…

 Tror Bertha havde en finger med i spillet, da denne cardigan blev vasket på 60 grader. Det var ellers en lækker alpaca/silke sag, som Fleur var meget glad for. Nu luner den så Bertha i stedet…

 Nye Dots i vores bryggers. Uhmm de er lækre!

Indflyttergave fra Pierres søster – hjemmelavet lysestage i de fineste farver.

Lidt nyt fra os… Vi har nu fået vinduer og hoveddør i – wuhuu! Så snart Pierre er færdig med at lave lysninger, kommer der billeder af det hele. Uhh, jeg glæder mig til, at vise det frem som en helhed.

På torsdag fylder Fleur 1 år… Det er simpelthen så vildt! Det har været et fantastisk år, med masser af glæde (og mange vågne timer). Fleur er i hvert fald ikke en pige, der spilder tiden på at sove. :-)
Vi har taget fri, så vi rigtig kan hygge den dag – bare os tre. Måske vi tager ud at kigge på fisk, så Fleur kan få en på opleveren.

Fødselsdagsbrunch

Weekenden har stået på fødselsdagshygge og samvær med gode venner. Først fejrede vi min svoger – i går fejrede vi mig. Jeg har nemlig fødselsdag i morgen.

Brunchen bestod af græsk yoghurt med ristede havregryn, nødder og akaciehonning, amerikanske pandekager med Nutella og banan, friskbagte flutes, hjemmelavet rød pesto og oliventapenade, laks fra Fanø, stærk chorizo og serranoskinke fra Made in Spain og selvfølgelig friskpresset juice og café latte.

Prop og Bertha

Min lille prop har af Moster, fået den sødeste håndlavede bamse. Bjørnen Bertha, har hun døbt den. Altså min søster, ikke Fleur…

Min søster er vanvittig dygtig med en hæklenål, og jeg har ofte sukket, efter hendes fine hæklerier. Jo jo, jeg kan godt selv hækle, men slet ikke som hun kan. Så glæden var virkelig stor, da Fleur fik denne. Havde jo godt set den på hendes blog, men hun tog fusen på mig, da Pierre pakkede den op i søndags. (følg linket, og se Fleur og hendes fætter Bastian sammen)

Vi er alle tre meget glade for Bertha, og al den kærlighed hun er fyldt med. Tak søde Moster!

Madsbyparken og taskepladder

I går var vi en tur i Madsbyparken med fætter Victor, Faster Babs og Onkel Tosse. Vejret var mildt efterårsagtigt, og vi hyggede i et par timer i den skønne park. Desværre var der lukket rimelig meget ned, så man kunne ikke engang komme på toilet. Rimelig træls…

Jeg har min nye vinterjakke fra Danefæ på, og den nye pusletaske fra Storksak er selvfølgelig også med. Nøj, den er lækker! Altså som i virkelig, virkelig lækker.

Indtil nu har vi brugt en kanvastaske fra H&M, og den har faktisk været rigtig fin. Dog begyndte den at blive for lille, så jagten på en ny gik ind. Jeg har tidligere kigget på en lædersag fra Fairytale, men ikke om jeg vil give 1300,- for en taske i Babysam.(!)
Så er der dem fra ByStroom… De er da meget pæne, men helt ærligt – 800,- for kunstlæder?! Nej vel..? Der er også de klassiske (grimme) tasker der matcher barnevognen, og det er virkelig bare på ingen måde mig.(!) Undskyld hvis jeg træder nogle over tæerne her, men det er altså min mening… Min veninde har en fin filtsag fra Scout. Tjek lige dem ud – de er altså ret fede! Og knap så kendte her i Danmark.

Nå men i meget lang tid, har jeg sukket over Storksaks tasker, prisen er bare rimelig pebret. I min nye jagt på en pusletaske, faldt jeg over Økounger, som sælger tasken lidt billigere end andre steder. Efter nogle dages overvejelse, bestilte jeg den, og hurra for det! Jeg knuselsker den!

Tilfælde eller ej?

Fleur er født i Odense d. 19. april. Samme dag, blot tidligere på dagen, kom lille Thit til verden i Esbjerg. De var næsten lige store (eller små) – kun omkring 100g til forskel.

Da jeg fik brev om mødregruppe, stod der navne og adresser på mødre og børn. Og da jeg læser lidt nærmere på én af mødrene, får jeg lige sådan en “what?!” følelse. Der var nemlig mange ligheder at finde… Se bare her:

  • Thits mor hedder Louise – ligesom min søster (de er begge født i 1984)
  • Hun bor xxxx Allé xxC, 2th – jeg bor xxxx Allé xxC, 2th
  • Vi har hver en pige, som er født d. 19. april
  • Louises telefonnr. er xxxx8263, mit er xxxx8263.
  • Louise og hendes mand blev gift d. 6. august 2011 – Pierre og jeg blev også gift d. 6. august 2011.

Det kan blot være et tilfælde, men kan ikke lade være med at tænke, at det er mere end en tilfældighed. Altså at der er en dybere mening med det… Louise og jeg svinger nemlig rigtig godt, og jeg har fået mig en ny veninde, som jeg allerede holder meget af.

På tur

Fleur og jeg er ude for at nyde det dejlige vejr.

Lige nu venter vi på bussen, som skal føre os ned til Fanøfærgen. Vi tager nemlig lige en kop formiddagskaffe med Mormor på Fanø.

Kan I ha’ en dejlig lørdag! :-)

– Posted using BlogPress from my iPhone