Warning: "continue" targeting switch is equivalent to "break". Did you mean to use "continue 2"? in /var/www/detbedstejegved.dk/public_html/wp-content/plugins/jetpack/_inc/lib/class.media-summary.php on line 77
Fleur Arkiv - Side 12 af 19 - det bedste jeg ved ...
Browsing Category

Fleur

Fleur the 52 project

.

“a portrait of my children, once a week, every week, in 2013.”

11/52
Kom nu forår – vi er mere end klar!

12/52
Eftermiddagshygge med yndlings-LEGO i trøje fra Mini Rodini.

Fleur jeg anbefaler legetøj test

.

Fleur har været så heldig, at få denne tegnetavle tilsendt fra NUAR. Der er både lavet en pige- og drengeversion, og vi valgte altså “drenge”versionen, da den passer bedst hjem til os. Tavlen er super fin og robust, og Fleur er allerede rigtig glad for den. Synes den er rigtig fin med de små biler, som er pænt illustreret.

Nu er jeg ikke typen, som er til hverken Hello Kitty, Disney Princess og lignende, men NUAR har faktisk formået at lave noget fint, som er til at holde ud at se på. F.eks synes jeg denne og denne pude, er fine til et pigeværelse, hvor mor og barn må gå på kompromis.

Du kan i øjeblikket spare 50% på mange af NUAR’s produkter. Se Hello Kitty serien her og Cars serien her. Du kan også deltage i konkurrencen om flere NUAR produkter lige her på Facebook.

Indlægget er sponsoreret, men meningen er min helt egen. 
Læs min reklamepolitik her.
Fleur the 52 project

.

“a portrait of my children, once a week, every week, in 2013.”

9/52
To yndlings og en iPad. Fleur er ret glad for iPad’en, og giver den både kys og kram, når hun får fat i den. Hun har helt styr over brugen af den, og jeg synes faktisk det er helt fint, at hun lærer det i så tidlig en alder. Det er jo den vej det går…

10/52
Lille søde Nuller, som snart bliver to år.

Fleur hæklet papir påske strik

.

#1
Pierre har fået strikket sig en sweater efter eget valg. Synes han har helt godt styr på farvesammensætning. Sweateren bruges når han arbejder, og synes faktisk han er ret lækker i den. ;)

#2
En lille hæklet fingerdukke til Fleur.

#3
Yay! Foråret er her lige om lidt.

#4-5
Fleur kom hjem med lidt påskepynt fra dagplejen for nylig. Hendes lille fod som kylling og hånden som påskelilje – det er da for kært! (tror man skal være mor for at forstå det. ;) Og ja, vi trænger til at få vasket vinduer)

andre bloggere blogtræf Fleur hæklet jeg anbefaler keramik lækkerier legekøkken papir

.

#1
Papirdiamant lavet efter denne tutorial.

#2
Fleurs legekøkken som Pierre har lavet til hende efter egne ideer. Vandhanen er lavet så den minder om vores i køkkenet. De små frugtkasser har Pierre også lavet. Jeg har hæklet en del af indholdet deri, og andet er købt. Voss mærket er fra et gammelt komfur der stod i huset.

Fleur er virkelig glad for køkkenet, og leger nærmest ikke med andet for tiden. Indtil Fleurs legeværelse er færdigt, står det i stuen. Der kommer nye og mere detaljerede billeder, når det er kommet ind på legeværelset.

#3
Vimpler som barselsgave – en til storesøster og en til lillebror.

#4
For ca. to uger siden var jeg inviteret til et fint arrangement hos Kähler. De ville bl.a. byde på god kaffe og fremvise kommende varer i flagskibsbutikken. Jeg havde virkelig glædet mig til dagen, men desværre døde en god vens far lige op til, og bisættelsen var samme dag som arrangementet. Der var ingen tvivl om hvad jeg skulle, men derfor ærgrede jeg mig nu alligevel…

Kähler havde lavet en goodiebag til alle, og selvom jeg blev forhindret i at komme, fik jeg en alligevel. Tusind tak! Der var en masse spiselige lækkerier i, en Mano kop og et Urbania hus. Desværre overlevede lyshuset ikke turen med Post DK – virkelig, virkelig øv! Som det ses på billedet, er det desværre ikke til at redde.

Vil I se billeder fra det fine arrangement, kan I kigge ind hos Marie, Julia og Pernille.

#5
Fleur hjælper med at lave bananvafler – det er vel weekend. ;)

børnetøj Fleur the 52 project

.

“a portrait of my children, once a week, every week, in 2013.”

8/52
Lille Nuller i fuld spring, og stadig uden særlig meget hår…
Jeg klippede hende for 14 dage siden, i håb om at det ville minde mindre om kostehår bag i, men det hjalp nu ikke så meget.

I sidste uge var jeg til Freoli lagersalg her i Esbjerg, og der købte jeg bl.a. trøjen her. Kendte ikke rigtig til mærket før, men jeg er ret imponeret over kvaliteten. De havde også nogle fine strik til lagersalget, men desværre var det hele i 100% akryl. Det valg forstår jeg altså ikke…

Fleur mad test

.

#1
Bananvafler med græsk yoghurt, frugt og chokolade = lækker weekendmorgenmad til store og små. Nogen får den dog uden chokolade, og det er altså ikke mig.

#2
En lille spilopmager på legepladsen.

#3
Vi har den seneste tid testet saftevand fra Fun. Fun One Stevia – for at være mere præcis. Det er …tjaeh… ikke lige os. Det smager meget kunstigt, synes vi. Nu er vi ikke de store saftevandsdrikkere i forvejen, men når vi endelig drikker det, er det enten hjemmelavet eller en fransk udgave. En sjælden gang i mellem, sniger der sig en kendt solbærslags ind, men vi har faktisk aldrig købt Fun. Det var sjovt at prøve noget andet, og særligt noget der er sødet med Stevia – nu det er noget nær højeste mode. Men det bliver vist (desværre) ved det.

Fleur the 52 project

.

“a portrait of my children, once a week, every week, in 2013.”

7/52
En lille eftertænksom Fleur, som er i en rigtig sjov alder lige nu. Der kommer næsten dagligt nye ord til, og det er kun et spørgsmål om tid, førend hun sætter dem sammen til sætninger.

fastelavn Fleur the 52 project

.

“a portrait of my children, once a week, every week, in 2013.”

6/52
Lille Fleur var bi til fastelavn i dagplejen i fredags. Hun har haft kostumet på flere gange i løbet af ugen, og hold da op hvor var det svært, at få hende til at stå stille til et billede. Hun er så vild med kjolen og hygger sig med at tulle rundt i den.

Egentlig ville jeg jo gerne lave et selv, men vi kom i tanke om, at mormor havde købt dette bikostume til Fleur, da hun blev født. Og da størrelsen var perfekt nu, ville det være dumt at bruge penge på materialer til et nyt. Og hey, hun ser da meget sød ud i det alligevel.

familie Fleur på tur the 52 project

.

 
“a portrait of my children, once a week, every week, in 2013.”

5/52
Fætter Victor bliver tre år på tirsdag, så weekenden er tilbragt i København. Vi har spist masser af lækkert mad, leget en del og bare slappet af. Jeg glemte at tage mit kamera med, så alle billederne er taget af Onkel Tosse.