krea Arkiv - Side 6 af 7 - det bedste jeg ved ...
Browsing Category

krea

hjemme hos os krea

Her sover Fleur

Da jeg i går var ved at pakke soveværelset ned, tog jeg lige et par billeder, så I kan se Fleurs hjørne i soveværelset.

Junosengen er købt af en ældre dame på Samsø, som havde købt den i 1965 til sin søn. Vi fik den fragtet med en grønthandler fra øen, så den blev leveret med lækre store æbler fra Samsø, som jeg så tryllede om til en æblekage. Fantastisk, ikke?

Skyen lavede Pierre og jeg i fællesskab, da Fleur stadig lå i maven.

På væggen hvor der kan anes et søm, har der indtil i går, hængt en lyseblå amagerhylde. I den stod små figurer til pynt.

Lampen har jeg tidligere vist her. Du kan se Fleurs værelse her.

andre bloggere Barnedåb bryllup Fleur invitationer kager krea mad papir

Takkekort

 Fleurs bånd er altså lilla, selvom det vist ser lidt blåt ud her…

Min søde mor og Fleur + min søster og Pierres søster ved døbefonden

Min mor og fætter Bastian

Som tidligere lovet, er her lidt billeder af takkekortene fra brylluppet/barnedåben.
Alle takkekortene indeholdt minimum fem billeder, en håndskrevet tekst (som jeg har valgt at sløre, da jeg har en hæslig håndskrift) og en stemplet cirkel forrest. Stemplerne er som tidligere skrevet hjemmelavet. Til slut blev de samlet med en kuglekæde.

Pierre havde meldt ud, at han havde fået nok, og det havde jeg egentlig også… Havde derfor besluttet, at takkekortene ikke skulle være noget særligt, da jeg ikke orkede mere. Vi havde simpelthen så mange forberedelser op til festen, hvilket var hyggeligt, men også ret stressende til sidst. Det meste af maden var hjemmelavet af Pierre og jeg, så der var tryk på, ugen op til den store dag.

Hov, det var et sidespring! Men da jeg endelig fandt ud af, hvordan takkekortene skulle se ud, greb det alligevel om sig, og der blev brugt mange nætter på at lave allesammen. Hvilket jeg er rigtig glad for nu, når jeg ser på dem.

Fik lige lyst, til at vise lidt madbilleder også, bare fordi…

krea

Elastikringe

Jeg har lavet mig nogle elastikringe i forskellige farver, og synes faktisk selv de er blevet ret fede… Hvad synes I?

bla bla bla jeg anbefaler krea

Håndlavede stempler

En lille status over mine små håndlavede stempler.
De fem øverst til højre er lavet af en dygtig Etsy-pige. Nederst til højre er fra Granit i Sverige.

Stemplerne til venstre, lavede jeg til vores takkekort fra brylluppet/barnedåben. Er du svimmer, det var alligevel mere svært, end jeg lige havde regnet med.(!)

Takkekortene stod jeg for… Pierre havde fået mere end nok håndarbejde af alle forberedelserne op til festen, så han mente, vi bare skulle skrive en tekst på computeren, printe den ud, og færdig slut. Det var jeg selvfølgelig ikke enig i, så der blev brugt mange sene nattetimer, på at lave dem fine og efter mit hovede…

Takkekortene bestod af minimum fem billeder – alt afhængig af om folk var med til festen, en håndskrevet tekst, stempler her og der, og til slut sat sammen med en kuglekæde. Måske jeg skulle vise dem frem en dag?

hjemme hos os krea

Pimpede puder

I sidste uge fik vi lavet hynder, til vores nye stole. Når jeg endelig får lavet en smule håndarbejde, glemmer jeg at vise det. Tsk tsk…

Puderne er ren snyd, og uden en masse hokus pokus. De er nemlig købt i JYSK.
Vi har skrællet dem for bindebånd, Pierre har lavet knapper, og jeg har syet dem fast. Fantastisk!

bla bla bla hygge krea

Ro

Både Pierre og Fleur sover, så jeg sidder og hygger med lidt forskelligt…
Har væltet alle mine knapper ud på spisebordet, alt imens jeg laver nye stofknapper og nusser det lækre læder. Læderet skal bruges sammen med noget garn – håber det bliver lige så lækkert som jeg forestiller mig.

bla bla bla familie krea

Pride

I anledningen af Copenhagen Pride og det fine vejr, blev mine nye solbriller og mit homo-pandebånd luftet i Esbjerg gågade i dag. Solbrillerne har Pierre købt til mig som en overraskelse og pandebåndet har min svigerinde lavet til mig for nogle år siden.

Barnedåb bryllup familie glæde krea papir

Gaveposer til gæsterne

Til barnedåben/brylluppet havde vi til hver gæst lavet en gavepose, som tak fordi de kom. Det var virkelig hyggeligt at lave, men også et lidt stort arbejde… Børnenes poser var lidt anderledes og derfor med navn.

I hver pose var der en 33ml vandflaske, tændstikæske med Fleur-side og Pierre/Tine-side, hjemmelavede saltmandler (forrest i billedet med bagsiden op), et hjemmelavet moustache som her (der var 7 forskellige modeller) og håndlavede knap-sæber – speciallavet i USA.

Jeg har netop fået lidt flere billeder af vores fantastiske fotograf, deriblandt billeder af Fleur og os i kirken. Men det fortjener et indlæg for sig, så det kommer senere…

 Fleur’s Fætter Victor
 Fleur’s Bedste (Pierre’s mor)