på tur Arkiv - Side 4 af 6 - det bedste jeg ved ...
Browsing Category

på tur

Fleur København på tur

.

Hurra for sommer i Danmark! Tænk, at være så heldig, at have ferie i denne tid… Vi nyder det alle tre i fulde drag med masser af leg, shopping, (lidt for mange) is og masser af hygge med familie og venner.

I dag fandt jeg seks firkløvere på en halv time – måske jeg skulle spille Lotto?

andre bloggere blogtræf glæde hygge København på tur

.

Bloggen trængte (åbenbart) til en ferie – i hvert fald har den stået stille rigtig længe nu. Det skal der laves om på…

I dag har Fleur og jeg hygget os med en masse søde piger (og lækre Lille A) i Fælledparken. Vi mødtes til kaffe, brød og kage i formiddags, og hyggede i det skønneste sommervejr.

familie Fleur på tur the 52 project

.

 
“a portrait of my children, once a week, every week, in 2013.”

5/52
Fætter Victor bliver tre år på tirsdag, så weekenden er tilbragt i København. Vi har spist masser af lækkert mad, leget en del og bare slappet af. Jeg glemte at tage mit kamera med, så alle billederne er taget af Onkel Tosse.

andre bloggere blogtræf hygge lækkerier Liebe på tur veninder

.

I går var jeg til blogtræf hos Louise, som hende og Julie havde arrangeret. Og sikke et arrangement! De diskede op med smoothies, lækker tapas til frokost, og Summerbird sponsorerede deres helt fantastiske miniflødeboller til kaffen. Jeg har altså en svaghed for de lyse med hemmelig bund – mmm(!) de er gode.

Udover den gode mad, fik vi også en kæmpe goodiebag. Den indeholdt nogle virkelig fine ting og fortjener derfor også et indlæg for sig.

Vi var 9 piger i alt – der var desværre to afbud pga. sygdom på dagen. Men det var et rigtig hyggeligt og intimt arrangement. Af hjertet tak Louise og Julie, for invitationen og jeres store arbejde. Også tak til I andre inviterede – det var skønt at møde Jer.

Fleur hjemme hos os på tur

.

Bloggen er lidt stille, men det er der altså ikke herhjemme…
I lørdags var vi i Legoland sammen med resten af jylland. Men trods mange mennesker havde vi en skøn dag.
Og så har jeg fået nyt hår igen – rund page/grydefrits/modehår – tjaeh der er delte meninger og navne for frisuren, men jeg er glad for det.
Den smukke grønne plastikvæg på første billede er i øvrigt vores støvvæg til førstesalen. Den skaber en dejlig kontrast i rummet. Eller… Men bemærk vores hvide gulv – dét er da fint.

glæde på tur

.

Sidst på eftermiddagen, tog en veninde og jeg til Grøn koncert. Altså sådan ret spontant… Og hvor var det bare skønt! Masser af sol, glade mennesker og god musik.

Men hvis nogen spørger, så stod jeg ikke op til Rasmus Seebach, vel?! ;-) Dog vil jeg godt stå ved, at jeg sang med på “Under stjernerne på himlen”. Den er fantastisk!

Der var i øvrigt udsolgt i Esbjerg for første gang. Det er altså 20.000 solgte billetter. Vildt, ikke?!

familie Fleur jeg anbefaler på tur

Ferie #2

Da vi var på ferie i København hos Pierres søster, tog vi også en tur til Malmø. Malmø er så skøn, virkelig skøn!

Vi prøvede en af deres temalegepladser – eventyrlegepladsen. Det er en meget, meget fin og gennemført legeplads, synes jeg. Der er hele fire babygynger (kæmpe plus, da der sjældent er bare én babygynge på legepladser) og meget andet til både større og mindre børn.

Overfor legepladsen ligger der en hyggelig park, og det hele ligger tæt ved gågaden. Der er gratis parkering ved legepladsen/parken – bonus.

(Onkel Ronnie var den dygtige fotograf både i Torvehallerne og Malmø)
Fleur hygge mad på tur

.

Dagens skønne vejr blev brugt på årets store jordbærtur. Vi plukkede 10,5 kg og har nu lavet marmelade af de syv. Så er der både til venner, familie og naboer. Det var rigtig sjovt at se, hvordan Fleur bare hyggede sig. Sidste år var hun jo lillebitte og lå i strækviklen ved far. I dag plukkede hun selv jordbær og hyggede sig gevaldigt.