på tur Arkiv - Side 3 af 6 - det bedste jeg ved ...
Browsing Category

på tur

børnetøj jeg anbefaler på tur shopping

.

tiny_store_berlin00 tiny_store_berlin01 tiny_store_berlin3 tiny_store_berlin0 tiny_store_berlin7 tiny_store_berlin8 tiny_store_berlin4 tiny_store_berlin1 tiny_store_berlin2

Som jeg tidligere har skrevet en smule om, var vi i Berlin forbi en af de smukkeste butikker jeg længe har set. Indretningen var så gennemført, og alle styles var nøje udvalgt. Der var ikke et brand der ikke passede ind, og den røde tråd var meget tydelig.

Butikken jeg taler om hedder Tiny. Things for Kids og ligger i Schröderstrasse 14 i Mitte. Den er virkelig et besøg værd. Som i at jeg kunne have hentet mig en kop kaffe, og blevet derinde et par timer – bare fordi butikken er så inspirerende. Men der er jeg måske lidt skør… ;)

Anne – som står bag butikken arbejder pt. på en webshop. Indtil denne er i luften, kan man dog sende hende en mail, hvis man ser noget interessant på hendes Instagram.

Vil du se mere af det bedste jeg ved? Følg bloggen på Bloglovin og Instagram.

andre bloggere Fleur graviditet jeg anbefaler på tur

.

berlin2 berlin-1 berlin3 berlin1 berlin4 berlin5 berlin berlin-burgermeister

berlin6 berlin_burgermeister1 berlin9

Vi er vel hjemme fra Berlin, og I får lige lidt billedspam. Faktisk fik jeg ikke taget særlig mange billeder under turen, men her er et lille udvalg.

Vi havde en super god tur, men jeg må indrømme at jeg var noget overrasket over, hvor besværligt det er at komme rundt i Berlin med klapvogn. Rigtig mange stationer har ikke elevator, og vi var sikkert uheldige – men når der så endelig var en elevator, oplevede vi flere gange at den ikke virkede. Det gjorde altså turen lidt mere besværligt, og særligt nok også fordi jeg ikke er super mobil, men det gik, og vi havde en god tur trods alt.

Inden vi tog afsted, søgte jeg både her, på Instagram og Google efter gode tips. Julia har lavet to fine guides – en til Prenzlauer Berg, hvor vi benyttede os af både legeplads- og butikstips, og en til Kreuzberg som vi dog ikke benyttede os af.

Min veninde Malene tippede om den bedste burger hos Burgermeister i Kreuzberg, og det var et tip Pierre mente var NØDVENDIGT at afprøve. ;) Og helt ærligt, så har jeg aldrig smagt en burger der var så god, saftig og lækker! Den smagte VIRKELIG godt, og jeg vil klart anbefale alle at tage forbi. Man sidder på cykelstativer og ølkasser og spiser de lækre burgere – lidt sjovt. Var vi blot gået forbi den gamle toiletbygning, havde jeg aldrig bestilt en burger der. Det ligner ikke lige umiddelbart et super godt sted, men tag ikke fejl – de har helt styr på det de laver. :)
Kreuzberg er i øvrigt et super fedt område at udforske.

På Instagram blev jeg tippet om en fin butik med børnetøj – nemlig Tiny. Things for Kids, og hold nu op en lækker butik. Jeg tog en masse billeder derinde, så der kommer lige et indlæg for sig en af dagene.

Vil du se mere af det bedste jeg ved? Følg bloggen på Bloglovin og Instagram.

Fleur på tur

.

20120718_0642

Fleur og jeg på en af Malmø’s fantastiske legepladser, sommeren 2012. 

Egentlig var meningen, at sommeren skulle foregå hjemme – måske med enkelte dagsture for at få lidt på opleveren. Men så fik både Pierre og jeg en pludselig trang til, at skulle ud og lege turister… Ikke noget vildt, men bare nogle dage væk, inden vi bliver en familie på fire. Der blev diskuteret frem og tilbage om hvor turen skulle gå hen, og til sidst faldt valget på Berlin.

Det er vores første tur til byen, så vi har brug for tips til gode legepladser (for ja, Fleur skal selvfølgelig med), parker, butikker, børnevenlige restauranter osv. osv.
Jeg kan selvfølgelig søge løs på Google (hvilket jeg er i fuld sving med), men måske I har nogle super gode tips, som ikke lige dukker op via Google..?

Vi har desværre nogle udfordringer i forbindelse med vores miniferie, i og med at jeg har bækkenløsning… Det er derfor ikke nogle vilde gåture vi skal ud på. Pierre og Fleur vil nok også skulle på nogle ture selv, imens jeg tager en slapper i lejligheden, men vi har besluttet, at det ikke skal bremse os i at få en god oplevelse sammen.

på tur

.

økodag økodag1 økodag2 økodag6 økodag5 økodag3 økodag4

Som så mange andre, var vi også til Økodag i går for at se køerne danse. De dansede dog ikke så meget i år, men vi havde nogle hyggelige timer på en gård nær Tistrup med gode venner. Pigerne nød især smagsprøverne fra Naturmælk. ;)

Det var en ret blæsende fornøjelse, så det var rart at komme hjem i haven, og nyde det gode vejr i lidt roligere omgivelser.

Pierre begyndte i lørdags på at bygge (et ret stort) legehus til Fleur – det glæder jeg mig til at kunne vise frem. I første omgang må jeg vist hellere få arrangeret et lille rejsegilde. Fortsættelse følger… ;)

Vil du se mere af det bedste jeg ved? Følg bloggen på Bloglovin og Instagram.

børnetøj jeg anbefaler på tur shopping

.

melton_sandaler_1 melton_sandaler melton_sneakers

En veninde og jeg var til lagersalg hos Melton i Vejen i dag, og vi gjorde de vildeste kup. Det er første gang Melton holder lagersalg, men sikke nogle priser at starte ud med: 1 par sko/sandaler for 75,- – 2 par for 100,-!

Melton er nok mest kendt for hjemmesko, strømper og strømpebukser, men har som noget nyt lavet en meget fin kollektion med sandaler og sneakers. Kvaliteten virker rigtig lækker og jeg glæder mig til at Fleur tager både sandaler og sneakers i brug.

De nye sneakers er købt til brug i børnehaven (som Fleur jo starter i på tirsdag! Mere om det i et andet indlæg) og Fleur er lykkelig… Det var lige før jeg ikke fik dem af hende ved puttetid. ;)

Udover sandaler og sneakers købte jeg strømpebukser og gummistøvler. Prisen for strømpebukser var 1 par 30,- – 4 par 100,-. Gummistøvler var til samme pris som sko og sandaler.

Der var også en del regntøj, fleece, termotøj og strømper, men det er noget mere farverigt end Fleur normalt går i, så jeg sprang let og elegant henover det. Og så mangler hun det heller ikke…

Det var nu heller ikke fordi hun manglede sandaler. Jeg købte jo nogle til byKier lagersalg i februar, men nu har hun lidt at skifte med. Ups! ;)

Til de som bor i nærheden, holder Melton også lagersalg i morgen. Der er åbent fra 12-17 og adressen er Aadalen 9, 6600 Vejen. Husk kontanter!

Vil du se mere af det bedste jeg ved? Følg bloggen på Bloglovin og Instagram.

andre bloggere børnetøj jeg anbefaler på tur

.

bykier_lagersalg bykier_lagersalg1 bykier_lagersalg2 bykier_lagersalg3 bykier_lagersalg4 sikkeladetus_elefanthue

B Y K I E R  –  Anne (tidligere blogger på Regnbue Ravage) og jeg tog en hurtig beslutning, og kørte i morges mod Aarhus. byKier havde annonceret lagersalg, og det ville vi rigtig gerne til. Normalt vil jeg ikke køre så langt for et lagersalg, men med udsigt til venindehygge, billige sko og nogle timers mig-tid, var beslutningen nem at tage. ;)

Lagersalget startede fredag formiddag, og da der ikke bliver fyldt op hver dag, var der ikke super meget at komme efter i dag. Dog var både Anne og jeg heldige, og vores piger fik både sandaler og vinterstøvler. Fleurs fødder skal godt nok vokse med turbofart den næste tid, for at sandalerne passer – desværre… Men sådan kan det jo gå. Vi håber på de kommer til at passe.

På vej hjem fra lagersalget, svingede vi indenom Skejbycentret, og fandt en pølsemand. Egentlig havde vi mere lyst til et cafébesøg, men tiden var knap, da vi skulle være i Esbjerg igen kl. 13. Hotdog og Cocio er nu heller ikke at kimse af… ;)

Ved Skejbycentret ligger der den fineste lille børnetøjsbutik. Vi var selvfølgelig nød til at gå ind og lure, og jeg fandt en lækker elefanthue til Fleur til halv pris. Jeg kunne have købt meget mere, men med en personlig shopper til Poppy Rose lagersalg i går, byKier i dag – plus alt det løse, var jeg nød til at begrænse mig. Men med hue og vinterstøvler i hus, er Fleur mere eller mindre klar til næste vinter. Vi har nemlig også Ver de Terre flyverdragt og Mini A Ture vinterjakke liggende allerede.

Lagersalget er også åbent i morgen fra kl. 10-16. Dog vil jeg ikke mene der er så meget at komme efter, men bor man i nærheden, er det værd at prøve. Priserne er super gode. Se adresse og priser her.

Fleur på tur the 52 project '14

.

“a portrait of my children, once a week, every week, in 2014.” 

6/52
Fleurs første tur i biografen. Egentlig var det ikke en rigtig tur i biografen, da vi var inde og spise brunch på Café Nicolai i Kolding, hvor biografen ligger i forlængelse af cafeen. Derfor gik børnene selv ind og ud som de lystede. Mens Fætter Victor sad stille og var helt opslugt, gik Fleur meget ind og ud. Så en rigtig tur i biografen venter vi nok med. ;) Men det haster nu heller ikke for os…
akryl andre bloggere bla bla bla Fleur hjemme hos os kunst på tur papir schön strik

.

R A N D O M  –  En smule blandet fra weekenden der snart er gået… Tiden er (som altid) fløjet afsted, men med en masse hyggelige og praktiske projekter. Jeg har også været på café med et par søde blogpiger og fået en meget ringe chokoladesymfoni der smagte af køleskab (Christian IX, Esbjerg – don’t go), men dog en OK kaffe. Det var en super hyggelig aften, trods alt. ;)

Vi går en kort uge i møde herhjemme… Vi har nemlig alle tre ferie fra torsdag til søndag, og nøøøj hvor vi glæder os! Vi trænger (som i TRÆNGER) virkelig til nogle dage som familie, hvor vi alle kan hygge sammen uden renovering, arbejde osv. Den seneste tid har været hård, så nu skal vi lige have et pusterum. Vi skal ikke væk hjemmefra som sådan, men bare køre et par ture og gøre hvad vi lige har lyst til.

#1
Jeg kan egentlig ikke fordrage troldegrene – tror jeg har traumer fra barndommen, hvor alle nærmest havde en troldegren hængende i loftet. ;) Men sådan her synes jeg de er fine.

#2
Lille Nuller og jeg var i skoven for at samle “brandkogler” i dag.

#3
Fleur kom i fredags hjem med både juleophæng og julegaver. Lidt tidligt, men hendes dagplejemor skal sygemeldes fra i morgen, og kommer højst sandsynligt ikke tilbage før efter jul, så de har haft travlt. :) Jeg er vildt nysgerrig, men åbner selvfølgelig ikke pakkerne før tid. ;)

#4
Fleurs dagplejemor er ret god til at lave noget med børnenes hænder og fødder, så til halloween har de lavet små spøgelser med deres hånd- og fodaftryk. Til påske lavede hun også nogle fine sager – dem kan du se her.

#5-6
Vores strikkedame har lavet to cardigans til Fleur. Den grå er strikket i Drops Babyalpaca/silke, og opskriften er fra Hjelholt. Den karrygule cardigan er strikket i Drops Alpaca, og opskriften er fra Hendes Verden. Det var dygtige Stinne, der introducerede mig for den fine opskrift fra Hendes Verden. Tak, Stinne! :)

andre bloggere blogtræf dessert hygge mad på tur

.

Torsdag i sidste uge var jeg sammen med 9 andre bloggere inviteret til hygge og madlavning i Karolines Køkken i Aarhus. Aftenen stod i hytteostens tegn, og vi fik lavet nogle super lækre retter – både med og uden hytteost.

Jeg var på hold med Mille og Malene. Vi improviserede en ret lækker (altså hvis jeg selv skal sige det) forret bestående af græskarsuppe med sprød topping af bl.a. græskarkerner og rejer, og lækre brødsticks on the side.

Som hovedret lavede vi en ny hverdagsret fra Karoline – nemlig pizza med hytteost og kartofler. Det er en super nem og hurtig hverdagsret – særligt hvis man bruger en færdiglavet pesto. Selvom det nu ikke tager lang tid at lave en lækker en selv…

Jeg kørte træt (og meget mæt) hjem til Esbjerg, med et smil på læben over fire hyggelige og ikke mindst inspirerende timer.

Tak for nogle super skønne timer til holdet bag, og ikke mindst de søde blogpiger der deltog.

familie Fleur København mad på tur

.

F L E R E  F E R I E B I L L E D E R …

I dag er vi landet i Esbjerg igen, efter en uge i København og en enkelt overnatning ved familie nær Kolding. Ude godt men hjemme bedst, som man siger…