


“Ej mor, se lige den cykelhjelm”
“sikke en sød prinsesse der kommer der”
“Ej Carla, se lige pigens cykelhjelm – dén var fin, hva’?”
“hold da op en fin cykelhjelm – hvor har I købt den?”
Fleur har fået ny cykelhjelm fra EGG Helmet, og aldrig før har vi fået så mange skønne kommentarer når vi er på tur. Jeg forstår godt både børn og voksne – den er virkelig bare SÅ fin!
Fleur er super glad for hendes nye hjelm, og synes det er ret sejt, at hun har en prinsessekrone på hovedet. Flere af børnene i børnehaven skal altid lige hen og pille ved kronen – de kan slet ikke lade være. Det er altså lidt sjovt at se… :)
Det er vildt svært at finde en hjelm der sidder som den skal, og ikke falder til siden eller ned i øjnene, synes jeg. Fleurs gamle cykelhjelm (fra Nutcase) er med nakkeskrue (som de fleste andre hjelme på markedet), og derfor lidt svær at indstille korrekt. Vi oplevede at skulle justere den ofte, og det var som om skruen blev lidt løs efter noget tids brug. EGG Helmet har airpump i nakken, hvilket betyder at den finjusteres og derfor sidder meget bedre omkring hovedet. Og det ses virkelig når Fleur bruger den. Den sidder helt perfekt, og er behagelig for hende at have på. Hun har ikke én eneste gang klaget over noget, som hun har gjort med tidligere hjelme.
En anden lækker feature er måden hjelmen lukkes på. Jeg er desværre kommet til, at klemme Fleurs hage i den gamle cykelhjelm med klikspænde (jep, jeg følte mig som verdens dårligste mor der). Det er heldigvis ikke en mulighed i EGG Helmet, da den har Click Release på siden af hjelmen. (man skal så bare lige huske at vise børnehaven det første gang man afleverer barn med ny cykelhjelm, så de ikke begynder at svede over det – ups!)
Hjelmen er i virkelig lækker kvalitet, og er som en af de eneste på markedet godkendt til både cykel, rampe, rulleskøjter, skateboard, ski, og vandsport. Det vil sige at én hjelm dækker alle behov. Der kan nemt skiftes skin (betræk) på hjelmen, og det betyder at Luc sagtens kan arve den fra Fleur, når hun rykker op i næste størrelse.

Et lille udvalg af skins og add-ons
EGG Helmet findes i to størrelser – Small & Medium, som dækker fra cirka 2 år og op til 12 år. Og til de som tænker “jeg vil også have en leo-hjelm”, så er der en voksenmodel på tegnebrættet. God info, ikke? Jeg ved jo godt, at jeg ikke er den eneste med den tanke. ;)
Inden længe kommer der en lækker give away på bloggen – mon I kan gætte hvad der er på højkant? :)
Find nærmeste forhandler lige her.
Vil du se mere af det bedste jeg ved? Følg bloggen på Facebook, Bloglovin og Instagram.
Indlægget er lavet i samarbejde med Northsport, men ord og mening er min helt egen.
Læs min reklamepolitik her.