På besøg hos Børnenes Kartel - det bedste jeg ved ...
legetøj på tur

På besøg hos Børnenes Kartel

bk-butik10 bk-butik11bk-butik3mimiscircus- bk-butik2 bk-butik8 bk-butik9 bk-butik7 bk-butik1 bk-butik babyluc220315 herning-bib karse-flaske-vindue

I går formiddags pakkede jeg familien i bilen og kørte mod Herning. Børnenes Kartel (den fine legetøjsbutik jeg tidligere har omtalt) er nemlig flyttet i nye store lokaler midt på gågaden, og det måtte vi op og se.

Butikken er stor, lys og luftig, og virkelig skøn at træde ind i. Den er inspirerende og varm at gå rundt i, og man får lyst til at vende og dreje hver en ting på hylderne. Herhjemme er det nemlig ikke kun Fleur der er vild med legetøj. Jeg elsker virkelig godt, pænt og funktionelt legetøj, så at gå ind i en butik som Børnenes Kartel, er lige så meget for min egen skyld. Pierre kan godt have det lidt stramt med det, for han ved af erfaring, at Fleur alt for let får mig overtalt til at købe noget. I går fik hun mig lokket til at købe en guitar.(!)

Det er helt tydeligt, at Heidi og Torben (som står bag Børnenes Kartel) virkelig brænder for legetøj. Det kan bl.a. ses på opstillingerne rundt i butikken og det store udvalg af fint, finurligt og nytænkende legetøj. Det er udvalgt med hjertet og ikke bare fordi…

Børnenes Kartel er bestemt et besøg værd, hvis du en dag er i nærheden (du kan selvfølgelig stadig shoppe på nettet også). Selvom vi var der i halvanden times tid, nåede jeg slet ikke at se det hele. Fleur bliver fire år i midten af april, så fokus var på ønsker og fint fødselsdagspynt. Det kommer der i øvrigt mere om senere. Altså Fleurs fødselsdag… Invitationerne er næsten klar til afsendelse, og så snart de er fremme ved de inviterede, viser jeg dem frem her. :)

Inden vi kørte mod Esbjerg igen, gik vi på Herning Bibliotek (lige overfor Børnenes Kartel) for at lege og drikke kaffe. (tak for tips på Instagram :) Udefra ser biblioteket helt almindeligt ud, men sikke en overraskelse man får sig, når man træder ind. Det er virkelig et flot bibliotek! Der ligger en café i forbindelse med biblioteket som serverer bl.a. kaffe, sandwiches og surdejspizza. Virkelig skønt sted! Vi må vist snart til Herning igen med mere tid på lommen.

Jeg beklager kvaliteten på flere af billederne. Mit kamera drillede mig, men vil selvfølgelig gerne vise så meget som muligt frem alligevel.

Vil du se mere af det bedste jeg ved? Følg bloggen på Facebook, Bloglovin og Instagram.

You Might Also Like

Ingen kommentarer

    Skriv et svar