. - det bedste jeg ved ...
Fleur på tur

.

20120718_0642

Fleur og jeg på en af Malmø’s fantastiske legepladser, sommeren 2012. 

Egentlig var meningen, at sommeren skulle foregå hjemme – måske med enkelte dagsture for at få lidt på opleveren. Men så fik både Pierre og jeg en pludselig trang til, at skulle ud og lege turister… Ikke noget vildt, men bare nogle dage væk, inden vi bliver en familie på fire. Der blev diskuteret frem og tilbage om hvor turen skulle gå hen, og til sidst faldt valget på Berlin.

Det er vores første tur til byen, så vi har brug for tips til gode legepladser (for ja, Fleur skal selvfølgelig med), parker, butikker, børnevenlige restauranter osv. osv.
Jeg kan selvfølgelig søge løs på Google (hvilket jeg er i fuld sving med), men måske I har nogle super gode tips, som ikke lige dukker op via Google..?

Vi har desværre nogle udfordringer i forbindelse med vores miniferie, i og med at jeg har bækkenløsning… Det er derfor ikke nogle vilde gåture vi skal ud på. Pierre og Fleur vil nok også skulle på nogle ture selv, imens jeg tager en slapper i lejligheden, men vi har besluttet, at det ikke skal bremse os i at få en god oplevelse sammen.

You Might Also Like

3 Kommentarer

  • Reply
    Kristina sønderup
    maj 16, 2014 at 8:39 am

    Berlin er en fantastisk by. Vi kommer der relativt ofte, da vi (mine forældre) har en lejlighed dernede.
    Vi har to drenge, og de har gennem se seneste 8 været med dernede, så vi kender lidt til Berlin med børn :)
    Der er en skøn lille bog, som I med fordel kan købe, der handler om børn og Berlin. Yderligere vil foreslå en sejltur på Spree, så kan du sidde og nyde, og lære Berlin at kende fra floden. Der er kortere og længere ture – har I lyst til en længere tur, er der fra Unter den Linden en fin sejltur under 40(?) broer… Yderligere er der en gammel kirke på Prenzlau, som er lavet til et legeparadis for børn, sådan på den “fede” måde, men økologiske møbler, fine værksteder mm, det er absolut et besøg værd, hvor du også kan sidde. Ellers er museum für naturkunde, på Prenzlau også spændende, med udstoppede dyr, og store dinosaurskeletter. Zoo er også dejlig :)
    På min blog, er der en del indlæg om Berlin, måske du også der kan finde lidt inspiration?

    Jeg har fornylig fundet vej til din blog, jeg nyder den – så tusinde tak.
    Rigtig god tur til Berlin, og skriv endelig – jeg er meget gerne behjælpelig med flere steder, i den by der står mit hjerte så nær.

    De kærligste hilsener
    Kristina

  • Reply
    Marina / cand.mor
    maj 18, 2014 at 12:39 pm

    God idé med et par dage af sted sammen alligevel. Jeg advokerer også for, at vi smutter til Kbh. et par dage :)

  • Reply
    Christina
    maj 22, 2014 at 7:55 pm

    Berlin lyder så skønt. Vi var dernede sidste år i maj. Jeg havde købt ella-bellas rejsebog (ebog) om Berlin (Ella bellas eventyr tror jeg det hedder). Der var meget godt i.
    Og så boede vi i kreuzberg lige ved en nyanlangt legeplads, som var (så vidt jeg husker) supergod. Når man forsatte gennem parken kom man til U-bahnen. Der var også en station meget tæt på, men der var ombygning, mens vi var der. Jeg tænkte bare hvis du havde dårligt bækken. Vi havde lejet lejlighed her: http://gotoberlin.dk/index.php
    Jeg ved godt, det virker fjollet, men kan det hjælpe dig at tage en krykke med? Hvis det nu gør, at du kan bevæge dig mere rundt??

    Oderbergerstrasse i prenzlauerberg er meget skøn – små fine cafeer en mas..

Skriv et svar