De'Longhi Multifry // anmeldelse - det bedste jeg ved ...
jeg anbefaler

De’Longhi Multifry // anmeldelse

delonghi-multifry-anmeldelse

Indeholder reklame

Vi har over den seneste tid testet den smarte De’Longhi Multifry maskine, og jeg er nu klar med en anmeldelse af den.

Først tager vi det største minus ved maskinen – så er det ligesom af vejen, ikke? ;) Det er vist meget normalt for en maskine af denne type, men jeg synes virkelig den fylder meget. Herhjemme går vi generelt ikke ned på udstyr og maskinen er derfor ikke det eneste der fylder i skabe, skuffer og viktualierum. Jeg tror desværre ikke de kan laves mindre, så hvis man vil have en De’Longhi Multifry, skal man nok bare indstille sig på at den fylder en del.

Med det sagt, kan vi komme videre til de fordele, som jeg synes De’Longhi Multifry har. Vi bruger den primært til grøntsager og synes virkelig godt om resultatet.

Børnene er generelt ikke super gode til at spise grøntsager, medmindre det er gnavegrønt. Det giver os lidt udfordringer ind imellem, så når vi finder noget de er vilde med, kommer det gerne rimelig ofte på bordet. Noget af det som vi laver igen og igen er blandt andet grønkålschips. Inden vi fik De’Longhi Multifry ind af døren, har vi lavet dem i ovnen og været fint tilfredse. Det har dog været lidt svært at få alle sprøde på én gang, og nogle blev måske lidt brændte i kanten. Men det var OK og børnene spiste dem for det meste. I hvert fald nogle stykker…

Da vi skulle teste De’Longhi Multifry, var grønkål noget af det første der røg i maskinen – blot tilsat en lille smule olie. Det kom der de lækreste grønkålschips ud af, fordi den fordeler varmen og grønkålet konstant. Perfekt sprøde og tilsat en smule Maldon salt, smager de virkelig godt. Børnene kører dem ind som var det almindelige chips og det samme gør vi voksne.

delonghi-multifry

De ser gode og sprøde ud, ikke? Jeg kan så meget anbefale at lave dem.

Generelt er vi glade for De’Longhi Multifry fordi den:

  1. laver lækre grøntsager.
  2. er hurtig til at stege.
  3. ikke har brug for særlig meget olie – nogle gange ingenting.
  4. laver lækre pomfritter (Fleurs favorit fra maskinen ;)
  5. er en hjælp i køkkenet.

Overordnet set er vi glade for maskinen, men vi skal samtidig vænne os til at bruge den til andet end grøntsager. Som eksempel er den helt perfekt til risotto fordi maskinen med sin røreske konstant rører rundt, men fordi vi er vant til at lave det i en gryde, husker vi ikke altid at tage maskinen frem til det. Det er jo helt tosset i og med at den gør alt arbejdet for dig, og man så har hænderne fri til noget andet. Men det er jo nok bare en vane der skal brydes…

Herfra vil vi gerne anbefale De’Longhi Multifry som en hjælpende hånd i køkkenet, og særligt fordi den laver så lækre grøntsager. Den er nem at betjene og endnu bedre – nem at gøre ren også. ;)

Vil du se mere af det bedste jeg ved? Følg bloggen på Facebook, Bloglovin og Instagram.

GemGem

You Might Also Like

Ingen kommentarer

    Skriv et svar