Med kun knap en måned til d. 1. december, er det bestemt ikke for tidligt at kigge på julekalendere til voksne. Vi skal jo ikke snydes, vel? ;)
Jeg har kigget lidt nærmere på dette års udvalg, og har valgt nogle favoritter ud.
Nr. 1 i collagen herover er den klassiske skuffe julekalender fra altid lækre Summerbird. Hvem ville ikke blive lykkelig for sådan en? Nr. 2 og 4 er en bland-selv julekalender, hvor man selv køber indholdet og fylder i. Jeg synes ideen er helt fantastisk, og så kan man tilpasse julekalenderen til modtageren og frit kan vælge mellem spiselige gaver eller ej. Bland-selv julekalenderne er fra Giving Deer (det gamle Bland-selv julekalender som jeg skrev om sidste år) og der er flere forskellige designs at vælge imellem.
Julekalender nr. 3 er fra fine Maileg, som har lavet en julekalender med mælke- og karamelchokolade fra Xocolatl. Et fint samarbejde, synes jeg. Kalenderen er fin til både børn og voksne og kan købes til en ret fin pris lige her.
Den sidste julekalender er fra skønne Johan Bülow, som virkelig forstår at lave lækker lakrids med skønne varianter med chokolade og andet godt. Jeg elsker hans små kugler, (haha, det lød lidt forkert) og kan næsten ikke vente til d. 1. december. Jeg er nemlig så heldig, at have vundet den fine julekalender i bowling med mit arbejde. Bedst ud af 16 – siger det bare. ;)
Et andet bud kunne være Skipper’s Pibes julekalenderen med lakridspiber. Den kom ikke med i collagen pga. manglende pressebillede, men det er bestemt også en fin (og budgetvenlig) mulighed.
Løb og køb – der er ikke længe til… ♫
Vil du se mere af det bedste jeg ved? Følg bloggen på Facebook, Bloglovin og Instagram.
Ingen kommentarer