I fredags var jeg på fredagsfix ved Line / Marapytta, og sikke en fantastisk dag! Det var virkelig lærerigt og meget inspirerende.
Jeg havde taget stof med til tre projekter – flæseshorts, sweat og vingekjole, i håbet om at nå det hele eller i hvert fald komme godt i gang.
Line havde på forhånd “advaret” mig om at, Camille kjolen er et stort stykke arbejde, så den tænkte jeg at tage til sidst for at nå mest muligt. Men Line rådede mig til at starte med kjolen, da der er rigtig mange detaljer og specielle teknikker i den. Jeg må indrømme, at jeg er rigtig glad for hendes råd. Hold da op, der er meget arbejde i den kjole! Men det var bestemt det hele værd – jeg lærte en masse ved at sy den, og står nu med en meget smuk kjole som er lige så pæn indvendig som udvendig.
Flæseshortsene nåede jeg kun at klippe, så en af dagene skal de syes op herhjemme. Den grå sweat blev ret lækker med Liberty-detaljen på skuldrene, synes jeg.
Faktisk var den min debut med en overlocker, men det gik nu ganske fint og det er jo overraskende nemt med sådan en. Der står nu en overlocker meget højt på
ønskelisten herhjemme.
Hvis det ikke var for afstanden og økonomien, var jeg helt sikkert taget afsted på næste ledige workshop. Jeg drømmer lidt om, at kunne tage på endnu et fredagsfix
inden lillebrors ankomst i august. Det var virkelig luksus at være afsted, og som gravid skal man jo have lidt luksus, ikke? ;)
Vil du se mere af det bedste jeg ved? Følg bloggen på Bloglovin og Instagram.
9 Kommentarer
Christina
marts 25, 2014 at 9:57 pmDet er det bedste at være på workshop hos Line. Og stoooooort tillykke med kommende lillebror. Det er altid fantastiske nyheder
Tine
marts 26, 2014 at 9:47 pmTusind tak, Christina.
Jeg er bestemt også klar på endnu en workshop, men desværre tillader økonomien det ikke lige…
Karen Elisabeth
marts 26, 2014 at 4:31 pmVirkeligt lækre sager – Jeg ønsker mig også sådan at komme på en af hendes workshops…
Tine
marts 26, 2014 at 9:48 pmTak, Karen. Det kan bestemt anbefales med sådan et kursus. Det var meget inspirerende og lærerigt.
Maiken
marts 26, 2014 at 9:21 pmDet er altså også to gode klassikere du har syet. :)
Jeg synes jo næsten det er helt vanedannende at være på syworkshop hos Line! Måske vi engang skulle koordinere det, så vi kunne komme afsted sammen?
Og hvor bliver det spændende med en lillebror. Der er jo en helt ny verden af tøj og andre sager, som åbner sig. Som tøsemor har jeg jo ikke ret meget blik for den del. :)
Tine
marts 26, 2014 at 9:51 pmJa, det er vist Marapytta klassikere. ;)
Jeg vil vildt gerne afsted igen og meget gerne med dig… Desværre er økonomien ikke lige til det. Men kommer der et tilbud som for nyligt med 2 for 1 pris (var det ikke det du benyttede dig af?) og er jeg hurtig nok, SÅ slår jeg til. ;)
Det bliver vildt spændende med en lillebror. Og ja, det er en helt ny verden jeg skal til at sætte mig ind i. Er allerede begyndt at søge lidt inspiration rundt omkring. ;)
betine
marts 28, 2014 at 2:22 pmNej, hvor er det fint, det du har syet… Jeg er helt forelsket i kjolens udtryk i med de fine prikker!
Rigtig god weekend, søde Tine!
Anita
marts 29, 2014 at 9:45 pmHvor er det nogle fine ting du har fået syet Tine :) Er helt vild med Camille kjolen med prikker – er faktisk ved at sy den anden af Lines flæsekjoler også med prikker…
Sig lige til hvis du beslutter dig for et fix, det kunne da være hyggeligt… :)
Trine Lykke
april 3, 2014 at 8:58 pmHer hjemme står en overlock også høj på ønskelisten, for ikke at sige øverst ;)