En generation uden hiv ♡ - det bedste jeg ved ...
blogtræf jeg anbefaler på tur

En generation uden hiv ♡

blogevent-bobles-fleur blogevent-bobles-fleur2 blogevent-bobles-ob

Fordi alle har ret til et liv uden hiv…♡

Fleur og jeg har i dag været til et skønt blogevent i ØnskeBørn i Horsens, hvor der var musik og dans med Silas Holst, og fri leg på en masse røde bObles elefanter.
Super hyggeligt event med et meget vigtigt budskab.

ØnskeBørn er nemlig gået sammen med bObles og AIDS-Fondet for at skabe endnu mere fokus på kampagnen “En generation uden hiv“, så målet om en hiv-fri generation i 2015 kan nåes.

Kampagnen “En generation uden hiv” blev lanceret i 2013 af bObles og AIDS-Fondet. Målet er, at samle penge ind til Den Globale Fond. Fonden skal sikre, at alle gravide hiv-smittede kvinder, har adgang til den medicin som forebygger, at de overfører hiv til barnet ved fødsel.

Siden kampagnens begyndelse er antallet af børn, som starter deres liv som hiv-smittede halveret. Det er jo et fantastisk resultat, men der er lang vej endnu. Der fødes nemlig stadig dagligt over 500 (!!!) børn med hiv rundt i verden.

Der er flere måder at støtte op omkring den første hiv fri generation. bObles har produceret deres signaturmøbel, elefanten, i AIDS-Fondets røde farve i tre forskellige størrelser, eksklusivt til kampagnen:

  • En mor elefant med to små elefantunger. (Pris 1.099 kr – støt med 100 kr)
  • En elefantunge (Pris 99 kr – støt med 10 kr)
  • En elefantnøglering (Pris 30 kr – støt med 5 kr)

I morgen på Mors dag igangsættes en konkurrence på Instagram, hvor du kan vinde en danseoplevelse for hele familien med Silas Holst. Alt du skal gøre for at deltage, er at tage et billede af dit barn på den røde bObles elefant, dele på Instagram med #dansmedsilas og # den butik du er i. (f.eks. #øbhorsens)
Der findes én vinder pr. butik. Jeg håber, at rigtig mange vil støtte op omkring konkurrencen og skabe opmærksomhed omkring det vigtige budskab.

Rigtig god weekend. ♡

Vil du se mere af det bedste jeg ved? Følg bloggen på Facebook, Bloglovin og Instagram.

You Might Also Like

Ingen kommentarer

    Skriv et svar