Er I klar til fastelavn? - det bedste jeg ved ...
det jeg syer fastelavn Fleur inspiration

Er I klar til fastelavn?

fastelavn-diy-kostume

DIY KOSTUME: Manden med den gule hat (via Pinterest) // min lille Mickey Mouse sidste år – se mere her // Pjerrot (via Pinterest)

fastelavn-inspiration

FÆRDIGE KOSTUMER: dino // hest // prinsesse

Der er nu kun fem dage til fastelavn, så hvis I stadig ikke har styr på børnenes kostumer, er det ved at være sidste udkald. Jeg synes hesten og Manden med den gule hat er helt geniale, men desværre skal jeg ikke til fastelavnsfest i år. ;)

Jeg har talt en del om fastelavn med Fleur, for at finde ud af hvad hun gerne vil klædes ud som. Vi har kigget på billeder af udklædte børn på både Pinterest og diverse online shops. Og selvom der var mange fine og sjove (synes jeg i hvert fald), var Fleur ikke i tvivl. Hun ville være tiger.(!) Selvom jeg synes det måske var et lidt kedeligt kostume, blev jeg alligevel lettet over hun ikke sagde Elsa eller Anna (fra filmen Frost). ;)

I og med Fleur var så fast besluttet på at skulle være tiger, var jeg virkelig tæt på at klikke et tigerkostume hjem – vi manglede bare lige at vælge mellem to modeller. Der findes jo virkelig mange udgaver. Nogle finere/dyrere end andre… ;)

Heldigvis ventede jeg lidt, for efter en weekend med fætter Victor som skal være Iron Man, ville Fleur også være Iron Man. Altså lige indtil Faster fandt Victors gamle Kaptajn Klo kostume frem. ;) Hun fik lov til at låne kostumet med hjem, og render nu rundt som den kæreste lille kaptajn i tide og utide.

Mandag i næste uge slår de katten af tønden i børnehaven, og jeg ville virkelig ønske, jeg kunne være en flue på væggen. Tænk, en festdag det må være for både store og små. ♡

Har I mon styr på kostumerne hjemme hos jer?

Vil du se mere af det bedste jeg ved? Følg bloggen på Facebook, Bloglovin og Instagram.

You Might Also Like

3 Kommentarer

  • Reply
    Marina / cand.mor
    februar 11, 2015 at 5:38 pm

    Er helt vild med manden med den gule hat. Vi har faktisk lige præcis den Peter Pedal-abe derhjemme, så kan da krydse fingre for, at D vil være det næste år :)

    Sidste år var D håndværker, for et godt stykke tid siden fik han noget piratudstyr, så nu vil han være pirathåndværker. Satser dog på at præge ham i piratretningen…

    • Reply
      Tine
      februar 11, 2015 at 10:19 pm

      Den er jeg altså også ret vild med. Det er simpelthen så kært et kostume.

      Haha, jeg glæder mig til at se billeder af D som pirathåndværker. Mon sådan en laver sort arbejde? ;)

  • Reply
    Fastelavn og min opskrift på nemme koldthævede boller | det bedste jeg ved ...
    februar 21, 2015 at 8:32 pm

    […] og masker fra børnehaven. Men nu hænger de på opslagstavlen og pynter i stedet… Som jeg tidligere har skrevet om, ville Fleur være Kaptajn Klo til fastelavn. Jeg har delt et billede af hende her […]

Skriv et svar