ERNIT - den digitale sparegris til børn - det bedste jeg ved ...
Uncategorized

ERNIT – den digitale sparegris til børn

ernit-sparegris ernit4 ernit-3

Denne lille søde gris er fremtidens svar på den sparegris vi kender fra vi selv var børn. Du kan nemt fylde penge i den, men ikke som vi gjorde dengang… Dette er nemlig en sparegris til kontantløse forældre. Den digitale sparegris hedder ERNIT og den fungerer på samme måde som MobilePay – smart, ikke?

Jeg synes virkelig godt om ideen, og de fire fædre som står bag ERNIT har altså fat i noget. Herhjemme er vi endnu ikke nået til lommepenge, men når den dag kommer, er jeg ret sikker på, vi står med tomme punge og tænker “tager du MobilePay?”. ;) Jeg tager faktisk mig selv ret ofte i at tænke sådan… Det ér altså bare nemt!

ERNIT er et Kickstarter projekt. Har du lyst til at bidrage til projektet så den digitale sparegris kan komme på markedet, så se mere her. Du kan enten støtte projektet med et beløb efter eget valg, eller forudbestille et eksemplar af ERNIT til halv pris.

Kickstarter projektet løber blot 13 dage endnu, så du skal være rimelig hurtig på aftrækkeren, hvis du ønsker at støtte. Målet er forudbestillinger/støtte for 500.000 kroner. Der er et stykke vej endnu, men jeg håber for ERNIT, at de sidste 13 dage rykker, så den søde lille gris kan komme i produktion.

Pengene trækkes i øvrigt ikke fra din konto, medmindre projektet bliver til noget. Du har altså ikke penge “ude at hænge” for ingenting.

Vil du se mere af det bedste jeg ved? Følg bloggen på Facebook, Bloglovin og Instagram.

You Might Also Like

3 Kommentarer

  • Reply
    Joan
    oktober 20, 2015 at 8:42 am

    Fin er den da. Men det næsten synd at gå over til den løsning, kan huske det var det der var det sjove som barn at få penge i hånden, så man kunne proppe det i sparegrisen. og hvor mange gange har man ikke lige tømt den for at tælle pengene, for så at proppe dem i igen.. ;)

    • Reply
      Søren Nielsen
      oktober 21, 2015 at 12:15 pm

      Hej Joan. Søren Nielsen her, som er en af grundlæggerne bag ERNIT. Jeg kan også huske, hvor dejligt det var, at få mønter i hånden, putte dem i min sparegris og tømme den igen. Problemet er bare, at jeg har svært ved at give min datter den samme oplevelse med penge, fordi jeg aldrig har kontanter. Selv når jeg prøver at få nogle i den lokale 7Eleven, så kan jeg ikke få nogen… Så jeg tror desværre, at ligegyldigt om vi vil det eller ej, så er vi som moderne forældre nødt til at indse, at mønter og sedler forsvinder mere og mere fra vores lommer – og så mener jeg, at vi bliver nødt til at have et alternativ. Det er idéen bag ERNIT. For vores børn skal jo lære om penge på en eller anden måde…

  • Reply
    Lena
    marts 13, 2016 at 10:40 pm

    Hej. Jeg tænker vare hvor opbevares pengene? På barnets egen konto? Kan et barn få et hæve/betalings kort? Eller skal pengene opbevares på forældrenes konto ? Hvordan kan de holde styr på hvor mange penge det enkelte barn har?

Skriv et svar