Hej 2016 // nytårsaften i vildmarksbad - det bedste jeg ved ...
Fleur glæde Luc

Hej 2016 // nytårsaften i vildmarksbad

mor-luc-nytaar

Hverdagen i det nye år er godt i gang, og vi forsøger at følge med… Bloggen har fået lidt ro, og jeg har fået mere søvn – ahh… ;)
Jeg har tidligere skrevet lidt om, at jeg er frygtelig til at passe min sengetid. Særligt fordi det er om aftenen jeg sidder med computeren og laver indlæg til bloggen. Så hvis jeg kommer i seng før midnat er det næsten luksus.

luc-nytaarnytaar2015-2nytaar2015-nytaar2015-3luc-nytaar2fleur-laura-2015vildmarksbad-1vildmarksbad

Nytåret bød på hygge med dejlige venner. Både børn og voksne havde et par skønne dage med ro, hygge, ballade og meget, meget mere. Fleurs veninde Laura er tre måneder yngre end hende, og Lucs ven Oscar er tre måneder ældre end ham. Det er bare helt perfekt!

Børnene blev puttet til nogenlunde sædvanlig tid, da ingen af børnene er i særlig godt humør når sengetiden bliver trukket. Hverken om aftenen eller dagen efter… Der var nu heller ingen indvendinger fra de store piger, da der blev proklameret puttetid. De havde jo både set fine raketter og selv skudt knaldperler af, så de manglede ikke noget.

Os voksne skød ikke af, men sad i stedet i vildmarksbad / udendørs spa og så på naboernes fine raketter og skålede i vin og champagne. Simpelthen fantastisk! Det kan SÅ meget anbefales, at gå ind i det nye år på den måde.

Sovende børn, god vin, dejligste venner, dampende varmt spa, stjerneklar himmel og pænt fyrværkeri. Det lyder lækkert, ikke? Jeg kunne i hvert fald godt klare sådan en aften igen.

Vil du se mere af det bedste jeg ved? Følg bloggen på Facebook, Bloglovin og Instagram.

You Might Also Like

Ingen kommentarer

    Skriv et svar