Italiensk hverdagssuppe - det bedste jeg ved ...
mad

Italiensk hverdagssuppe

Dagens aftensmad blev til italiensk hverdagssuppe – det passede perfekt til sådan en efterårsdag. Suppen smager super godt, og er simpelthen så nem at lave. Dejlig hverdagsmad! Med opskrift til fire personer:

3 porrer
2 løg
1 spsk tørret basilikum
1 stor tomatpuré (140g)
2 liter bouillon
Pasta
Revet emmentaler
Friskkværnet peber

Porrer og løg skæres i tynde skiver – løget i halve skiver. Svits dem let i lidt olie i en gryde.
Tilsæt derefter basilikum og tomatpuré og rør godt. Til sidst tilsætter du bouillon og lader suppen småkoge i 45 min.

Kog pasta efter anvisningen, og riv emmentaleren. Serveres rygende varm med pasta i bunden, suppe, emmentaler og masser af friskkværnet peber.

You Might Also Like

Ingen kommentarer

    Skriv et svar