Indeholder reklame – i form af affiliatelinks
Kort tid inden vores ferie, fik vi en super smart blomsterpresse, som jeg heldigvis puttede i tasken i sidste øjeblik, så vi kunne presse blomster i sommerhuset.
Blomsterpressen er til brug i mikroovnen, og på bare 20 sekunder (nogle gange 2 x 20 sek.), kan man have fine pressede blomster eller blade til brug i rammer eller til kort. Sejt, ikke?
Vi samlede diverse blomster og blade på vores ture omkring sommerhuset, og efter en tur i mikroovnen, har vi skabt nogle fine minder i fysisk form.
Blomsterpressen er super nem at bruge, og børn kan derfor sagtens være med. Det er hyggeligt at presse blomster på den gode gammeldags metode med aviser og bøger, men dét her, det er så meget mere mig. Jeg er lidt utålmodig anlagt, og når der er børn inde over projektet, skulle det helst have været færdigt i går. Derfor er den virkelig smart, denne blomsterpresse.
De pressede blomster og blade har vi sat i hjemmelavede Moebe look a like rammer. Vi har købt to A3 rammer i Søstrene Grene, og taget bagpappet af den ene, glasset af den anden og sat de to glas sammen i én af rammerne. Smart, ikke? Og rigtig billigt i forhold til Moebe rammerne, som koster 400 kr. for en A3.
Vil du se mere af det bedste jeg ved? Følg bloggen på Facebook, Bloglovin og Instagram.
2 Kommentarer
Marina / cand.mor
juni 23, 2016 at 6:01 amSimpelthen så fint <3 Og ja, med børn skal kreaprojekter helst ikke tage mere end få minutter :)
Helle
juni 7, 2017 at 8:01 pmJeg har forsøgt at kopiere din ramme, og det er blevet så fint – tak for ideen. Men hvordan holder du de 2 stykker glas sammen med rammen på en pæn og diskret måde? Jeg har brugt de metalklammer, som sidder på trærammen, men de bliver synlige fra rammens forsiden og pynter ikke ligefrem. Har du et godt tip? :)