To streger og tusind tanker - det bedste jeg ved ...
jeg anbefaler

To streger og tusind tanker

Jeg har med stor fornøjelse, læst min første bog af Sarah Engell. To streger og tusind tanker – en dagbog om at blive mor for første gang. Bogen er nyligt udkommet på Forlaget Nautilus.

Selve titlen fangede mig med det samme, for tusind tanker er netop hvad man får, når der er to streger på pinden. Bogen førte mig straks tilbage til min egen graviditet, så jeg mens jeg læste, både grinte og græd jeg (af glæde selvfølgelig). Det var helt fantastisk at læse om kvalme, opkast, begejstring over de mindste ting og overraskelsen over hvor sårbar man bliver. For vi kvinder, vi er mødre, så snart vi ser de to streger, mens det først rigtig går op for fædrene, når barnet er født.

Sarah fortæller ærligt, om alt fra et til tider stillestående sexliv, til hendes mors pludselig opståede sygdom, som gør Sarah ked af det og utilpas. Det er en skøn beretning, og det er rigtig fedt at være med til det hele. Der er ikke noget der er pakket ind, så man mærker selv suset i maven, når der sker noget vildt i Sarahs liv.

Dog var der noget, som gav mig en smule kvalme i løbet af bogen. Sarah har den sødeste og mest forstående kæreste, som åbenbart ikke har en grænse for, hvor sød og forstående han kan være.
I starten synes jeg det var viiildt sødt på den teenageagtige måde, og tog mig selv i at misunde Sarah en anelse, for hold da op(!), hvor fik hun bare mange søde komplimenter og kærtegn. Men jo længere jeg kom ind i bogen, tog jeg det alligevel i mig igen, for det blev simpelthen for meget for mig. Til sidst fik jeg en slags kvalme, bare jeg så hans navn (sorry René, hvis du nogensinde læser dette).
Men altså, det er jo bare mig der har det sådan, og dermed ikke sagt at andre får det på samme måde…

Alt i alt er det en rigtig god bog, som jeg varmt anbefaler. Det er sjov og ærlig læsning, som nok mest henvender sig til gravide/mødre. Og er du bare det mindste sårbar, så husk lige at tage en pakke Kleenex med i sofaen, førend du sætter dig alt for godt til rette.

Bogen kan købes her.

You Might Also Like

6 Kommentarer

  • Reply
    Jeanne/Shelle86
    december 21, 2011 at 9:21 pm

    Tak for anmeldelsen… Den tror jeg faktisk jeg vil læse :) Jeg har fået 3 dejlige børn, men graviditeterne var meget forskellige… Også er det jo sådan noget man aldrig glemmer. Alle mødre kan være med på snakken om graviditet og fødsels… Og bliver vist heller aldrig rigtig træt af at snakke om det..?! :)

  • Reply
    Micha
    december 21, 2011 at 9:28 pm

    den lyder som en rigtig god bog.. er nu tilføjet min lange lange bogliste :)
    KH Micha

  • Reply
    Tine
    december 21, 2011 at 9:33 pm

    Åh, jeg ved slet ikke om jeg er klar til at læse den endnu;) Kommer sikkert også til at tude mig igennem, men jeg vil rigtig gerne læse den engang:)

  • Reply
    Louise
    december 22, 2011 at 8:32 am

    OKAY…. så så man lige mig med ekstra hjerteslag… Så lige overskriften på dit indlæg i min blogroll, og så troede jeg sørme lige Fleur skulle være storesøster….. Kan dog se det ikke helt er tilfældet…. ENDNU :-)

    Men lyder som en dejlig bog, den tror jeg da jeg skal prøve…. Måske når nr. 3 en gang kommer på tale :-)

    Har stadig ikke fået mail… bøvler den mon igen… Eller er den ikke helt sendt :-) :-)

    KNUS FRA MIG… og RIGTIG GLÆDELIG JUL hvis ikke vi når at mailes ved

  • Reply
    Sofie
    december 22, 2011 at 5:34 pm

    Tak for en god anmeldelse :)

  • Reply
    Tine
    december 30, 2011 at 11:03 am

    @Jeanne – Præcis! Tror alle mødre kan snakke om graviditet og fødsel på alle tider, uanset hvor længe det er siden… Rigtig god læselyst. :-)

    @Micha – Fedt, du har en bogliste! Jeg glemmer altid at skrive bøgerne ned, så når jeg mangler en ny bog, er jeg altid på bar bund. Det er altså pænt irriterende…

    @Tine – Tror at du vil tude, uanset hvornår du vælger at læse den. Man ryger nemlig fluks tilbage til ens egne følelser. Og det er faktisk rigtig fedt. Og sundt, tror jeg også. :-)

    @Louise – Haha hvor fedt! Nej, for søren da… Vi er slet ikke klar til nr. 2 endnu. :-)
    Tror du vil synes godt om bogen, også allerede nu, inden nr. 3. :-)

    Det er mig der skylder en mail endnu. Sorry… Den kommer snart, promise! Stort kram

    @Sofie – Velbekomme! :-)

    Kærlig hilsen Tine

Skriv et svar