. - det bedste jeg ved ...
børnetøj jeg anbefaler strik

.

Jeg bliver af og til spurgt om opskrifter på Fleur’s strik, så tænkte at et samlet indlæg med vores yndlingsmodeller var en god idé.

#1
Meget yndig cardigan som vi har haft i flere størrelser og farver. Den sidder helt fantastisk og passer til alt. Vi har altid fået den strikket i Babyalpaca Silk – mit yndlingsgarn når det kommer til børnestrik. Garnet holder sig fint og lækkert og synes bestemt det er pengene værd.
 Cardiganen på billedet er blevet brugt rigtig mange gange – både hjemme og i dagpleje, og selvfølgelig kan man se den er brugt, men den er stadig meget, meget fin.

Som en lille bemærkning til opskriften, vil jeg sige at det dobbelte stykke ved ærmerne er knap så fint. Synes det er for voldsomt – både i brug og udtryk. Min strikkedame laver blot et enkelt lag nu.

#2
Den klassiske undertrøje/vest fra Isager – Lille Livstykke. Den er simpelthen så fin til både piger og drenge og pasformen er super god. Den bliver også altid strikket i Babyalpaca Silk.

#3
Vesten med små ærmer er ny i striksamlingen, men tror det bliver en keeper. Måske i flere variationer… Opskriften finder du lige her. Garnet – tjaeh jeg sagde jo Babyalpaca Silk er mit yndlingsgarn… ;)

#4
Fleur’s dukke var “desværre” heldig en dag da det hele gik lidt stærkt. En af de lækre cardigans blev vasket meget forkert og endte i dukkestørrelse. Men intet er så skidt, at det ikke er godt for noget… I hvert fald fryser dukken ikke nu.

Opskriften er fra bogen Vendestrik – trøjer, veste og bluser af Hanne Meedom. Cardiganen er rigtig kær – en lidt bred model, men den er nu fin på alligevel. Garnet behøver jeg vel ikke nævne…

Som bonusinfo er dukkens skørt fra Dolly. Det er virkelig god kvalitet og meget, meget yndigt. Fleur fik et skørt til sig selv og dukken i fødselsdagsgave, og hun elsker at danse rundt i det.

You Might Also Like

5 Kommentarer

  • Reply
    Simone
    juni 6, 2013 at 4:10 am

    Skønne striktrøjer. De er godt nok smukke :)

  • Reply
    Nina
    juni 6, 2013 at 6:56 am

    Åhh hvor er de smukke <3

  • Reply
    camilla staack
    juni 6, 2013 at 7:10 am

    Hvor er det noget lækkert strik…. Og sikke en heldig dukkelise, der lige får en lækker cardigan med matchende tylskørt!

  • Reply
    Maiken
    juni 6, 2013 at 7:19 am

    Det er godt at have stikkedamer. ;) Lille Fleur er også altid så velklædt – også når det kommer til de lune sager. Den øverste cardi har vi også haft til Agnes og den er nemlig rigtig fin.

  • Reply
    Finurligheden
    juni 6, 2013 at 7:55 pm

    Som altid elsker jeg de strikkede sager, du viser frem!

Skriv et svar