Anmeldelse af neglelak fra Le Mini Macaron + en rabatkode

Le mini macaronIndeholder affiliatelinks.

Jeg har siden februar brugt den fine neglelak fra Le Mini Macaron, og har længe tænkt at en anmeldelse skulle finde vej til bloggen. Da jeg sidste weekend tøsehyggede med min svigerinde (som også bruger Le Mini Macaron dagligt), og snakken endnu engang faldt på hvor glade vi er for brandet, måtte der gøres noget… Vi fik taget billeder og nørdet igennem om neglelak og jeg er nu klar med en anmeldelse af Le Mini Macaron (og en rabatkode nederst i indlægget).

Le mini macaron

Le Mini Macaron er en 3-i-1 gellak der kombinerer basecoat, farve og topcoat i én, som sikrer en holdbarhed på op til fjorten dage. Dog vil jeg anbefale at bruge den separate topcoat til slut – den giver altså lige den sidste ekstra holdbarhed.

Den lille LED lampe som er formet som en macaron, er vildt praktisk når man skal have den med på tur. LED lampen har USB stik, og jeg bruger den selv med en powerbank eller tilslutter den computeren, så jeg ikke skal sidde nær stikkontakt.
Det tager 30 sekunder pr. lag i LED lampen, og da man kun kan have én finger under lyset ad gangen, tager det naturligvis lidt tid at lægge lakken. Dog er tiden godt givet ud, hvis man sammenligner med en almindelig neglelak som jo nærmest aldrig tørrer. I hvert fald ikke uden en skramme eller to… Le Mini Macaron lakken er tør med det samme når den har fået LED lys, og du kan gå direkte i seng eller under bruseren og vaske hår, helt uden der sker lakken noget.

De mørke farver skal have to lag, mens de lyse skal have tre lag for det pæneste resultat. Tre lag + evt. topcoat – oh yes, så bliver man lidt træt… ;) Men det ér altså stadig det værd. Lakken er glat med et virkelig pænt udtryk og holdbarheden er fantastisk.
Når man lægger neglelakken er det vigtigt, at første lag er super tyndt. Faktisk nærmest gennemsigtigt. Næste lag giver man almindelig tykkelse – evt. på neglens kant også. Jeg slutter som sagt altid af med den ekstra topcoat.

Le mini macaron

Det jeg elsker ved Le Mini Macaron er naturligvis holdbarheden og de fine farver. Der er rigtig mange lækre farver at vælge imellem og det kan være svært at begrænse sig. Men noget andet jeg er helt vild med er, at de har lavet de små macaron lamper i forskellige farver, som matcher den farve lak man køber i startkittet. Altså er lampen midnight blue ligesom lakken eller lyserød hvis man har valgt en lyserød lak. Jeg er en sucker for sådan noget, og kan naturligvis heller ikke skille mig af med så fin en emballage. Men det er nok en “arbejdsskade” fra den grafiske branche. ;)

Er du hooked på at prøve Le Mini Macaron, fik jeg den anden dag en nyhedsmail med en rabatkode på 20% på alt hos Nicehair. Lækkert, ikke? :) Rabatkoden hedder HURRA20 og kan bruges til og med d. 31/8.

Happy shopping. 

Vil du se mere af det bedste jeg ved? Følg bloggen på Facebook, Bloglovin og Instagram.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *