Warning: "continue" targeting switch is equivalent to "break". Did you mean to use "continue 2"? in /var/www/detbedstejegved.dk/public_html/wp-content/plugins/jetpack/_inc/lib/class.media-summary.php on line 77
glæde Arkiv - Side 4 af 6 - det bedste jeg ved ...
Browsing Category

glæde

andre bloggere glæde jeg anbefaler

Må.have.mere.nu!

Klokken halv tre i nat, lagde jeg bogen fra mig… Bogen som jeg startede på fredag aften. Den er nu læst til ende, og jeg er fuldstændig betaget af historien. Må.have.mere.nu!

Den er virkelig fængslende, og ja – jeg både fniste og fik røde kinder op til flere gange… Overvejer kraftigt at bestille bind to og tre på Amazon. Må.have.mere.nu!

Christina har i øvrigt en lodtrækning om to eksemplarer kørende til i morgen aften kl. 20. Se mere her.

andre bloggere glæde

.

Jeg har vildt røde kinder lige nu – se her hvorfor. Både indlæg og kommentarer gør mig så glad! Af hjertet TAK, Anna.

Billedet er lånt hos Anna. Men kunne i princippet næsten være taget hjemme hos mig. Vi har nemlig svaler i samme farver, spejlet i gult og Meyer-Lavigne vasen med et andet mønster.

Barnedåb bryllup glæde

1

I dag har Pierre og jeg været gift i 1 år. Papirbryllup hedder det vist…
Det er også et år siden lille Fleur blev døbt. Jeg har blogget flere billeder fra dagen her.

glæde på tur

.

Sidst på eftermiddagen, tog en veninde og jeg til Grøn koncert. Altså sådan ret spontant… Og hvor var det bare skønt! Masser af sol, glade mennesker og god musik.

Men hvis nogen spørger, så stod jeg ikke op til Rasmus Seebach, vel?! ;-) Dog vil jeg godt stå ved, at jeg sang med på “Under stjernerne på himlen”. Den er fantastisk!

Der var i øvrigt udsolgt i Esbjerg for første gang. Det er altså 20.000 solgte billetter. Vildt, ikke?!

glæde mad netshopping

.

#1
I dag havde en kollega, en smuk buket med til mig, med blomster fra hendes fantastiske have. Bare fordi… Føler mig meget heldig.

#2
Efter arbejde var jeg nede i byen, og købe en “nybagt storebror-gave”, til vores venners dreng.
Vi skulle besøge dem i Flensborg i morgen, men de har desværre aflyst grundet sygdom. Nu har elefantfamilien fået lidt grønt, så jeg satser på de overlever til næste aftale med vennerne.

#3
Aftensmaden blev grillet i dag. Oksedeller med bl.a. mynte, oregano og feta, marineret vandmelonsalat, haloumi og hjemmebagt flute.

#4
En lille bambi og ræv til Fleurs samling. Kunne simpelthen ikke stå for dem.

#5
Nye Essie neglelakker i fin koral og gammelrosa.

Rigtig god weekend!

fødselsdag glæde hjemme hos os hygge kager

Fleur 1 år #2

 Chokolade lagkage med mascarponecreme, mmm…

 Traditionel lagkage med frugt og creme.

På væggen med de gamle loftsbrædder fra stuen, hænger et gammelt billede af huset fra 60’erne. 
Billedet af Fleur er fra i torsdags, hvor hun var optaget af at kigge på sæler.

I går fejrede vi Fleurs fødselsdag med familien. Vi havde inviteret til boller og lagkage – det var vældig hyggeligt. Hun fik nogle rigtig fine gaver, og synes det var fedt at være midtpunktet.

Hjemme ved os, kører vi med “nul sukker politik”. Derfor fik Fleur ikke sin egen lagkage, som så mange andre 1 årige ellers gør. Det skabte lidt debat ved bordet, men det er nu engang os forældre, som bestemmer hvad Fleur skal ha’ og ikke ha’. Pierres mormor synes det var synd for Fleur – Fleur synes det var fedt at få en bolle.

familie Fleur glæde hjemme hos os strik

.

 Min lille mus, som snart fylder 1 år!


Fætter Victor – med hjemmeklippet pandehår. Dét får Victors mor så ikke lov til igen, sagde Victors far.

 Nye lamper henover spisebordet. Lamperne hang her, da vi overtog huset. Dengang var de røde…

 Tror Bertha havde en finger med i spillet, da denne cardigan blev vasket på 60 grader. Det var ellers en lækker alpaca/silke sag, som Fleur var meget glad for. Nu luner den så Bertha i stedet…

 Nye Dots i vores bryggers. Uhmm de er lækre!

Indflyttergave fra Pierres søster – hjemmelavet lysestage i de fineste farver.

Lidt nyt fra os… Vi har nu fået vinduer og hoveddør i – wuhuu! Så snart Pierre er færdig med at lave lysninger, kommer der billeder af det hele. Uhh, jeg glæder mig til, at vise det frem som en helhed.

På torsdag fylder Fleur 1 år… Det er simpelthen så vildt! Det har været et fantastisk år, med masser af glæde (og mange vågne timer). Fleur er i hvert fald ikke en pige, der spilder tiden på at sove. :-)
Vi har taget fri, så vi rigtig kan hygge den dag – bare os tre. Måske vi tager ud at kigge på fisk, så Fleur kan få en på opleveren.

glæde morgenloppe

Morgenloppe #18

Dagens morgenloppe er en kommode, købt i genbrug. Jeg manglede en til mit stof, og vi ledte længe, førend denne dukkede op. Med det rette tapet, var den perfekt til vores stue.

Faktisk er kommoden her, vores allerbedste genbrugskup til dato.
Kommoden kostede 250,-, da der var halv pris i genbrugen. Synes faktisk det var lidt dyrt, men det skulle vise sig, at være det bedste kup til dato.
Da vi kommer hjem, begynder jeg at vaske kommoden ned, og piller det fine hyldepapir ud af skufferne. Ville gerne ha’ gemt det, men det lugtede rigtig gammelt.

Da jeg når til femte skuffe, dukker der en kuvert op under hyldepapiret. Kuverten var fra en eller anden søndagsskole, så jeg tænkte, at det var da spændende at se, hvad der stod i brevet.
Der var ikke noget brev i kuverten, til gengæld lå der 3500,- i kontanter. Whaaaat??!!! Jeg sprang op, og fik fat i Pierre. Tænk sig, 3500,-… Vi svævede lidt resten af dagen, og vi smiler stadig, når vi kigger på vores kommode. Fantastisk!

andre bloggere familie Fleur glæde hæklet på tur

Prop og Bertha

Min lille prop har af Moster, fået den sødeste håndlavede bamse. Bjørnen Bertha, har hun døbt den. Altså min søster, ikke Fleur…

Min søster er vanvittig dygtig med en hæklenål, og jeg har ofte sukket, efter hendes fine hæklerier. Jo jo, jeg kan godt selv hækle, men slet ikke som hun kan. Så glæden var virkelig stor, da Fleur fik denne. Havde jo godt set den på hendes blog, men hun tog fusen på mig, da Pierre pakkede den op i søndags. (følg linket, og se Fleur og hendes fætter Bastian sammen)

Vi er alle tre meget glade for Bertha, og al den kærlighed hun er fyldt med. Tak søde Moster!