L E G E V Æ R E L S E – Da vi flyttede ind på førstesalen og fik hvert vores værelse, tømte vi også det rum, der indtil for kort tid siden har været vores allesammens soveværelse.
Det har på mange måder været lidt af en prøvelse, at bo så trængt og tæt pakket i knap halvandet år, men i sidste ende er det jo det hele værd. I og med vi selv laver (stort set) alt i huset, og ikke har et pengetræ i haven, tager tingene tid og nogle gange tager de rigtig lang tid. ;)
Men se nu bare her… Vores gamle soveværelse som ligger i forbindelse med stuen, er endelig blevet til Fleurs legeværelse. Der mangler stadig et møbel til opbevaring af resten af legetøjet – ikke at hun er i overflod af legetøj, men vil gerne have noget der er pænt og overskueligt for Fleur. Der mangler også lidt på væggene, men det skal nok komme. Lige nu er vi alle bare glade for et rum der fungerer…








