Den perfekte aldersforskel og tanker om barn nr. 3

fleur-luc-jan16fleur-luc-jan2016

De to… ♡  Billederne her viser ret godt det bånd Fleur og Luc har, som bare vokser sig større og større. Luc ser en stjerne i Fleur og omvendt, og de nyder virkelig hinandens selskab. Jovist, Luc kan sagtens være den irriterende lillebror som bare driller, og Fleur kan bestemt også være den irriterende og skrappe storesøster, men overordnet set har de stor glæde af hinanden, og det bliver kun mere og mere.

Når man overvejer barn nr. 2, falder snakken som regel på “den perfekte aldersforskel” mellem barn nr. 1 og 2. Det var i hvert fald på tapetet herhjemme, men vi var egentlig rimelig enige… Hvis muligt, ville vi nemlig gerne have omkring tre år imellem børnene. At vi så var så heldige at få tre år og tre måneder imellem børnene kunne ikke passe bedre. Det har været helt perfekt i vores familie, men dermed ikke sagt at to eller syv år imellem havde været skidt. Fleur var bare helt parat på det tidspunkt og havde både overstået børnehavestart og var blevet blefri. Det gjorde det altså bare lidt nemmere… Særligt med en urolig lille Luc, men det er jo en helt anden snak, som vi heldigvis er på den anden side af.

Jeg har indtrykket af, at barn nr. 3 ofte ikke er helt så planlagt som barn nr. 2. Altså at tidspunktet ikke er så afgørende… Måske man bare er mere afslappet og så meget inde i det børneræs, at det er fuldstændig ligemeget om der er et, tre eller fem år imellem..? Jeg ved det ikke – det er blot nogle tanker jeg har gjort mig.

Barn nr. 3 bliver ikke aktuelt herhjemme, selvom jeg nu godt kunne drømme mig ind i en babyboble engang om nogle år. Det er dog helt udelukket – Pierre vil ikke have flere børn. Mange er hurtige til at lave sjov og sige “nå, var det SÅ slemt med Luc” eller “Luc har da vist skræmt ham fra flere babyer”. Måske er jeg bare ikke så humoristisk anlagt på det punkt, men jeg kan slet ikke se den sjove vinkel i det, og bliver en smule ked af, at folk måske tænker sådan om vores dejlige lille Luc.

Pierre har altid sagt, at han kun vil have to børn. Altså også inden vi overhovedet snakkede graviditet. Derfor taler han om at blive steriliseret i en alder af 31 år.
Jeg har prøvet at trække ham lidt, da jeg synes det er alt for tidligt. Hvad nu hvis han fortryder om fem år? Har også sagt at man ikke ved hvad der sker i morgen…
Men uanset hvordan jeg vender og drejer den, så er han ikke til at rokke med. Han vil ikke have flere børn, og det er jeg egentlig også ok med. Vil bare nødigt at vi fortryder om femten år, og derfor føler jeg det er vigtigt at snakke grundigt igennem.

Som en sidebemærkning til dette, vil jeg ikke have unødvendige hormoner i kroppen i form af f.eks. p-piller, og det er Pierre helt enig i, at jeg ikke skal tage.

Er der mon nogle der har stået i samme “dilemma”?
Jeg accepterer Pierres ønske om kun at få to børn, men synes alligevel det er lidt voldsomt, hvis han vælger at blive steriliseret allerede nu..? Det er selvfølgelig ikke noget jeg bestemmer, og jeg støtter ham naturligvis 100% i beslutningen, hvis/når han vælger det.

Info til de tøj interessede: Fleurs nattøj med svaner er fra Cam Cam. Det har en helt fantastisk pasform og er sååå blødt. (affiliate link)

Vil du se mere af det bedste jeg ved? Følg bloggen på Facebook, Bloglovin og Instagram.

7 thoughts on “Den perfekte aldersforskel og tanker om barn nr. 3

  1. Jeg tror (uden at vide det – vi har to børn) at der er ret stor forskel på at have 2 eller 3 børn. Både økonomisk men også på overskudskontoen. Jeg har kun to arme – det har de fleste – jeg elsker mine børn, har haft to ok graviditeter (kvalme anden gang), to gode hurtige fødsler og begge nemme (små)børn. Men når hverdagen skal fungere kan jeg ikke se hvordan hverdagen skulle kunne hænge sammen med 3 børn, hente og bringe flere steder, overskud til at lege- og ikke mindst lave lektier med med alle børn inden for døgnets 24 timer og en mand der har 3-holdsskift – dermed ligger “arbejdsopgaven” på mine skuldre x dage på en måned.

    1. Det er de samme tanker der kommer på bordet herhjemme… Som det ser ud nu, har vi ikke overskuddet til tre børn. I forvejen synes jeg faktisk det er lidt af et puslespil at aflevere to steder og nå på arbejde i tide. Men ja, det økonomiske spiller klart også ind.

      Tusind tak for dine tanker.

  2. Min mand er også meget afvisende overfor nr 3 og har faktisk også et ønske om at blive steriliseret. Jeg har dog indtil videre overtalt ham til ikke at blive det. Ikke fordi jeg vil lokke ham til en 3’er men simpelthen fordi man aldrig ved hvad fremtiden bringer. Måske går vi fra hinanden (ikke at jeg tror det) og måske møder han en ny som ønsker flere børn eller hvad hvis sker mig noget og han møder en ny. Der er alt for mange vis’er her i tilværelsen og det har indtil videre stoppet ham.

  3. Vi har også snakket om det herhjemme – den lille i maven er min nr. 3 og min kærestes nr. 2. Ovenikøbet er min ældste snart 12 og jeg kommer tættere og tættere på 40 for hver dag der går.

    Vi er ikke sikre på at vi vil tage chancen og få et tredje (fjerde) barn særligt pga af min alder. Det er dokumenteret at kvindens alder kan være afgørende i forhold til evt. misdannelser og syndromer. Og jeg kunne ikke få mig selv til at vælge barnet fra når først det er i maven, sygdomme eller ej.
    Men det er ikke fair overfor de børn vi allerede har, så derfor overvejer vi at stoppe her.

  4. Vi er helt enige herhjemme om at vi ikke skal have flere børn. Dengang jeg ventede nr. 2 havde vi begge en idé om at der godt kunne blive en 3’er, men lillebror var også en hård nyser, og vi er faktisk glade for at han var nr 2, for ellers tror vi at der var gået mange flere år før vi ville få en nr. 2. Her har vi Aya på 5,5 år og så Alvin nu på 2,5 og det er så perfekt og fuldendt og vi elsker at de har så tæt et bånd og at de er ved at være store. Mange siger “bare vent I er så unge, I skal nok komme på andre tanker”, og man skal aldrig sige aldrig, men vi føler 100 procent at det er slut. Vi har dog ikke snakket om sterilisation – her funger det med hormonspiral ;-)

  5. Jeg har to bonusbørn på 10, og er gravid med mit første “egenproducerede” barn, så jeg satser selvfølgelig på, at 10 år er den perfekte aldersforskel:P ej, det er pjat, det var bare sådan det gik, og så får vi det bedste ud af det.
    Du skriver, at du ikke vil tage kunstige hormoner, og så blev jeg nysgerrig efter, hvad du så bruger? Hvis jeg må spørge;-) jeg bryder mig nemlig heller ikke om at tage alle de hormoner, men det bliver jo nok aktulet igen om et halvt års tid, og jeg har ikke gjort mig nogen erfaringer med andet end p-piller.
    Hilsen Karen

  6. Arbejder selv på det første barn og har egentlig tænkt at jeg skal have tre i alt – men jeg synes også at det er vigtigt at tage det som det kommer og vurdere løbende hvordan overskuddet og lysten er. Så det kan være at det bliver to. Ville nok blive lidt ked af kun ét barn, synes at søskendeforhold er så vigtige!
    Jeg ved selvfølgelig ikke præcis hvorfor du ikke ønsker at bruge hormoner, men vil alligevel slå et slag for hormonspiralen! Selvom den indeholder hormoner, er det i langt mindre mængder end man får med p-piller og kun en ganske lille del bliver optaget i blodet – hvilket vil sige langt færre og ingen alvorlige bivirkninger. Plus den fordel at man bløder mindre, hvis man nu skulle være træt af det.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *