Jeg har tidligere lukket lidt frustration ud her på bloggen, omkring det at skulle starte på mad. Og nu kommer der lige en lille opfølgning…
Synes virkelig det er noget værre skidt, når Sundhedsstyrelsen kommer med en anbefaling omkring fuldamning i seks måneder, og sundhedsplejerskerne så siger noget andet og ikke tager det seriøst. Jeg har talt med flere sundhedssplejersker her i Esbjerg kommune, og de har alle en forskellig holdning til SST’s anbefaling. “lyt til din mavefornemmelse” Jo tak, men nu spørger jeg dig, fordi det gør ondt i maven og I alle siger noget forskelligt.(!)
Langt hen af vejen, synes jeg helt bestemt man skal lytte til sin mavefornemmelse omkring sit barn. Ingen børn er ens, og Mor ved som regel bedst… Men når Mor er i tvivl, og søger råd hos de professionelle, så skal de altså ikke gøre en mere i tvivl og alle sige noget forskelligt.
Nå men jeg ammede fuldt i fem måneder, og lod så Fleur smage stille og roligt på lidt grød. Nu er hun seks måneder, og spiser rigtig fint. Det går derud af, og de fleste aftener står den på grøntsagsmos. Mums!
I forbindelse med al det her madhalløj, har jeg været så heldig at teste denne Philips Avent steamer/blender. Og helt ærligt – hold nu k… hvor er det en lækker maskine! Både Pierre og jeg er vildt begejstrede for den. Nu skal I bare høre hvorfor:
- fordi den damper grøntsagerne, bevarer man alle vitaminerne.
- du kommer ikke til at koge grøntsagerne ud, fordi baby kræver dig – den bipper og stopper selv når det er færdigt.
- når det er dampet færdigt, vender du bare beholderen på hovedet, og blender til ønsket konsistens. Her var jeg meget overrasket over hvor kraftfuld blenderfunktionen er.
- du har kun svinet én ting til.
- alle dele kan gå i opvaskeren (hurra!).
- mosen bliver virkelig glat og lækker, fordi du blender med korrekt mængde vand fra dampningen.
- når man som jeg, har en mand der hader kogte/dampede grøntsager, er det perfekt lige at dampe nogen til sig selv, inden eller efter babymaden.
Jeg har demonstreret den for både mødregruppe og familie, som også synes det er en lækker og super smart maskine.
Nå, er det hele bare godt, tænker du måske? Naaahhh ikke helt, men det er virkelig få dårlige ting, jeg har at sige om maskinen:
- beholderen kunne godt ha’ været lidt større, når nu motordelen fylder så meget. Altså når den nu fylder så meget i motordelen, så er der meget spildplads rundt om beholderen. (var det mon til at forstå?)
- motordelen fylder rimelig meget, men altså det er jo en køkkenmaskine, og de har det med at fylde. Man skal jo ikke købe den, hvis man ikke mener, man har pladsen. (det var vist ikke et minus alligevel så?)
- prisen er desværre et stort minus – vil jeg tro? Det er i hvert fald ikke alle der har 1300,- på lommen, og går ud og bruger dem på sådan en maskine. Men har du 1300,- på lommen, så køb den, køb den!
Pierre sidder her ved siden af, og siger at han ikke synes, der er noget minus ved maskinen, lige ud over prisen. Han er virkelig svært begejstret for den. Fantastisk mand jeg har, ikke?
Nogen der kan anbefale nogle gode bøtter med låg til opbevaring af mosen?
Vil gerne ha’ nogle der er beregnet til det, men der er jo rigtig mange at vælge imellem. Så kom gerne med nogle gode forslag.
15 Kommentarer
Linsens
oktober 20, 2011 at 8:46 pmHey kom lige forbi din fine blog:-)
Jeg giver dig helt ret i de modstridene meninger omkring amning og opstart på mad. Syntes også min sundhedplejerske pressede på for at vi skulle igang efter 4 mdr.
Jeg startede da Anker var 5 mdr. så småt op og da vi nærmede os 6 mdr havde vi to faste måltider.
Den ser godt nok smart ud den maskine!
Tine
oktober 20, 2011 at 9:51 pmJa, vi var i samme båd, men startede allerede op da Anna var 4 1/2 måned og begyndte at stjæle mad fra min tallerken;)
Med hensyn til den maskine har jeg også overvejet at investere i en lignende fra et andet mærke, men tænker det må være ret kort tid man kan bruge da, når mosen efterhånden skal være grovere? Vi har allerede fået at vide vi ikke må blende, men Annas mad skal moses med gaffel (hun bliver 7 måneder på mandag), så hendes mave har noget at arbejde med. Men måske kan man bare blende kortere tid?
DiSign-Keramik
oktober 21, 2011 at 8:21 amHej Tine
Små bøtter fra evt. Tupperware eller fra en af flg. isenkramsforretninger: Imerco, Kop og Kande eller Inspiration.
De har små bøtter, som er beregnet til mad, kan gå i fryseren og i opvaskeren.
Ellers fyld portionen i en frysepose og bind knude. Man kan hvis posen er stor nok, lave flere portioner i hver, med en knude imellem, og så klippe af lige over knuden. (Håber det giver mening.)
Det virker også, det gjorde jeg da mine var små, altså frøs det ned, så det var frisk når de skulle have det.
Kh. Dianna
Malene
oktober 21, 2011 at 11:46 pmHej :-)
Jeg kan godt huske den tvivl om hvornår det var rigtigt at starte på skemaden… Det var ikke helt nemt!
Mht bøtter så brugte jeg isterningsbakker (man skal bare tjekke at de må bruges til madvarer) og så var det nemt at tage den nødvendige mængde op!!
Til det, der ikke skulle fryses brugte jeg dem fra avent…
:-)
Michelle
oktober 22, 2011 at 7:23 pmDet er svært det mavefornemmelses halløj når det kommer til amning, spædbørnsmad osv. Med mit første barn anbefalede sundhedsplejersken også mos før de 6 mdr, og jeg var lidt “what, der står jo her at…”. Men hun var klar til mos. Der findes heldigvis ingen manual til børn da alle er forskellige :)
P. S. Jeg har bøtter fra brother max til babymos/grød – de er uden “skidt”. De kan bla købes hos lillebi.dk
Malene
oktober 23, 2011 at 9:19 pmHej TIne
Jeg har fået din besked ang. i morgen. Det er helt ok. Min tlf. er af mystiske årsager blevet spærret, så jeg hverken kan ringe eller sms’e. Men heldigvis har vi blogger… :O)
Vi skrives ved. Jeg regner med at få tlf op at køre i morgen.
Knus
Tine
oktober 25, 2011 at 10:12 pm@Linsens – Synes virkelig det er forkert at sp’erne presser på. De burde jo følge SST’s anbefalinger. Selvfølgelig er ingen børn ens, og har forskellige behov, men som udgangspunkt burde de altså følge dem.
@Tine – Maskinen er virkelig smart! Man kan blot blende kortere tid, for at få en grovere konsistens. Og når de så bliver større endnu, bruger man bare kun dampfunktionen. Jeg har dampet grøntsager til mig selv deri, og der er nu altså noget andet over dampede grøntsager, fremfor kogte.
Fleur er begyndt at få noget af mosen lidt grovere, men hun er meget lidt glad for de klumper. For det meste for hun opkastfornemmelser, og nogle gange ryger maden også op igen. :-( Så lige nu er det mest en helt glat grød hun får.
@Dianna – Jeg har nogle stykker fra både Tupperware og Rice. Men kunne godt tænke mig nogle som er portionsberegnet. Synes nemlig de andre enten er for små, for store eller mærkelig formet.
Det med fryseposen var et ret godt tip – det må prøves. :-)
@Malene – Tak for dine tip! Det med isterningebakken bruger jeg allerede. Det er dejlig nemt. :-)
@Michelle – Det er virkelig en stor beslutning at tage, synes jeg. Det er nok en af de ting, hvor man skal være mor for at forstå at det kan være en svær beslutning. ;-)
Ingen børn er ens, heldigvis for det, men synes sp’erne burde rådgive bedre og mere ens.
Tak for tippet med Brother Max – det mærke kendte jeg slet ikke. Må lige kigge nærmere på dem. :-)
@Malene – Det var da træls med din tlf. Har du fået den op at køre igen? Fleur er stadig ret skidt, og nu har hun smittet mig. :-(
Kærlig hilsen Tine
Camilla
oktober 28, 2011 at 9:25 pmHvor er det bare fuldstændig fantastisk det billed. Lækre blå øjne!
Tine
oktober 29, 2011 at 5:31 amTusind tak Camilla! :-)
Kan du ha’ en dejlig dag.
Kærlig hilsen Tine
Tina
oktober 30, 2011 at 5:10 pmSuper smart maskine, den ville jeg da gerne have kendt til noget før. Min datter er knap 7 mdr. og har spist siden hun var ca. 4,5 mdr. Var også forvirret over sundhedsplejerskernes forskellige meninger/holdninger. Ofte snakker de bare en efter munden synes jeg.
Jeg har sådan nogle små bægre fra Avent til maden.
Tine
oktober 30, 2011 at 10:01 pmDen er virkelig bare super smart Tina.
Vi bruger den stort set dagligt, og alle dele kan gå i opvaskeren, så det er dejlig nemt.
Præcis! De snakker nemlig ofte en efter munden, og slutter af med – “lyt til din mavefornemmelse”. Altså helt ærligt, man spørger jo ikke om råd for sjovt.
Har netop bestilt de små bægre fra Avent. De ser rigtig fine ud, så glæder mig til at få dem.
Kærlig hilsen Tine
Christina
december 20, 2011 at 7:15 pmHej Tine
Jeg fandt lige dit gamle indlæg frem, fordi vi nu har en Bertram på 4 mdr og indenfor en måned eller to, skal vi også igang med grød mv..
Jeg synes den her maskine er virkelig smart.. Og jeg har hørt fra Christina (rappedikke) at den er noget billigere hos det britiske amazon! Jeg har bare lige et spørgsmål til den, som jeg håber du kan hjælpe med. Jeg kan nemlig huske fra vores store piges mad, at når vi blendede kartoflerne med stavblenderne blev det ikke til rigtig mos – det blev meget mere klistret i konsistensen.. Gør det også det med den her? eller bliver den lækker og blød i konsistensen (det ser sådan ud på billedet..) ?
Tine
december 20, 2011 at 7:59 pmHej Christina,
Mosen bliver virkelig lækker med denne maskine. Det er på ingen måde klistret og har en rigtig lækker konsistens. Tror det er fordi grøntsagerne bliver dampet, og man så blender den perfekte mængde vand i mosen.
Kan varmt anbefale maskinen! Vi bruger den rigtig meget og alt bliver bare en tand lækrere når det er dampet, fremfor kogt.
Håber du kan bruge mit svar, og ellers skriver du bare igen. :-)
KH Tine
Christina
december 20, 2011 at 8:07 pmHej tine.. Mange tak for det hurtige svar:-).. Det var lige det svar jeg håbede på. Alt der kan lette arbejdsgangen når det kommer til madlavning til de små, modtages med kyshånd:-)
God jul til jeres lille familie.
Tine
december 21, 2011 at 10:26 pmDejligt du kunne bruge mit svar Christina. Rigtig glædelig jul til Jer også. :-)
KH Tine