Melton uld

melton-uld melton-uld2 melton-uld3 melton-uld1

Melton har lanceret en ny lækker uld kollektion – NUMBERS hedder den, og Fleur og Luc har været så søde at teste den. ;)

Uldserien er lavet af 48% uld, 44% bomuld og 8% polyamid – altså uld yderst og bomuld inderst. Det var lidt interessant at prøve, da vi indtil nu kun har brugt uld/silke eller ren uld. Fleur har aldrig brokket sig over at uld kradser, så jeg har egentlig aldrig overvejet at købe uld/bomuld. Men jeg må sige jeg er positivt overrasket over NUMBERS serien.

Ulden er super blød og lækker, og giver god varme. Pasformen er rigtig god – særligt på bodyerne som jeg stiller store krav til. Gider ikke noget der er løst i ærmer og hals – det ser bare så træls ud.

Nu er jeg langt fra uld-ekspert, men jeg tror, at det er en enten-eller i forhold til brugen af ren uld, uld/silke eller uld/bomuld. Enten er man til det ene eller det andet… Jeg har hørt flere sige at uld/bomuld ikke er til at ånde i for børnene, men jeg synes nu at Fleur og Luc har haft en fin temperatur i NUMBERS serien.

Fleur er vild med hendes nye nattøj (se billede på Instagram her) og særligt de nye trusser når kun lige at komme fra vask, før end de skal på igen. Det er vist en kombination af at de er dejlig bløde og rimelig seje med den brede elastik. ;)

Alt i alt synes jeg rigtig godt om serien. Jeg er vild med det enkle design, og de rolige farver. Dog vil jeg foreslå Melton, at lave en neutral serie også, så ulden kan gå i arv på tværs af køn. Kvaliteten er super lækker og kan sagtens holde til flere børn, så enten den fine grå med koksgrå syning, eller den råhvide med lys grå syning kunne være skønt.

tæppe fra Fabelab // giraf fra Sebra (ældre kollektionsprøve) // bukser fra MarMar Copenhagen

Vil du se mere af det bedste jeg ved? Følg bloggen på Facebook, Bloglovin og Instagram.

Indlægget er lavet i samarbejde med Melton, men ord og mening er min helt egen.
Læs min reklamepolitik her.

2 thoughts on “Melton uld

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *