Søndagsudflugt for tre - det bedste jeg ved ...
Fleur Luc på tur

Søndagsudflugt for tre

fleur-luc-legoland

Børnene og jeg tog på en lille udflugt til Billund i dag, alt imens Pierre arbejdede videre med terrassen (og nød en stille stund – mere om det længere nede).

I år er det kun Fleur og jeg der har sæsonpas til Legoland, og da dagens tur var årets tredje, så pengene er godt givet ud. Pierre er ikke helt så begejstret for Legoland som os, og i og med at sommerferien skal gå med at lave ny facade på huset, gav det ikke så meget mening, at bruge penge på sæsonpas til ham. Vi har desuden også fået to fribilletter, så han kan komme med os et par gange i løbet af sæsonen.

Jeg er rigtig glad for beslutningen om selv at tage i Legoland med børnene i år, men kan alligevel godt misunde Pierres alenetid en smule. Selvom han laver diverse praktiske ting i og på huset, er han helt alene hjemme, og skal ikke tage stilling til at nogen er sultne, skal tisse eller råber Mooooaaar – okay, Faaaar fyrre gange i timen. Yes, jeg kunne også godt bruge en pause. ;)

fleur-luc-legoland1fleur-legoland1fleur-legoland luc-legoland

Det blev ikke til en pause i dag, men vi havde faktisk en rigtig god tur. Vi var i Legoland i små tre timer, og hyggede os gevaldigt.
Fleur er super sej, og vil gerne prøve en masse ting selv. Jeg synes det er liiidt vildt, når hun sætter sig op i kålormen, men husker også fra min egen barndom, hvordan jeg prøvede den igen og igen uden at blive rundtosset. Det passer nu også rigtig fint, når der stadig er en del ting som er for vilde til Luc, og hun gerne vil “prøve ting for store børn”. Samtidig er hun heller ikke for stor til, at prøve ting i Duploland sammen med Luc og dele oplevelsen med ham.

Man får fribilletter når man har været af sted tre gange med sæsonpas, så vi satser på at Pierre skal med os næste gang. Så kan børnene vise Far alt det sjove, og jeg kan dele en kop kaffe med ham. ;)

Vil du se mere af det bedste jeg ved? Følg bloggen på Facebook, Bloglovin og Instagram.

You Might Also Like

3 Kommentarer

  • Reply
    Marina / cand.mor
    maj 30, 2016 at 7:04 am

    Så har vi vist lidt fribilletter, vi mangler at få indkasseret hos Legoland :) Her til morgen er Sømanden taget afsted med begge børn (jeg arbejder hjemmefra), og det er så deres sjette tur i Legoland i år. Og vi skal afsted på lørdag også. Sæsonpas kan så meget betale sig for os. (Også fedt at man ikke føler, at man behøver være der hele dagen, som hvis man havde betalt fuld pris for hele truppen)

    • Reply
      Tine
      maj 31, 2016 at 9:14 pm

      Hold da op, I får brugt sæsonpassene – hvor fedt! Og cool nok at Sømanden selv tager af sted med begge børn. :)

      Jeg er også rigtig glad for den frihed man har med sæsonpas. Det er slet ikke så stressende at være af sted, som hvis man har brugt en formue på billetter til alle mand, og gerne skal nå at prøve alle ting mindst én gang i løbet af dagen. For os giver det rigtig fin mening, og særligt nu hvor Luc også begynder at få mere og mere ud af det, og stadig ikke koster et sæsonpas.

      Det kunne være hyggeligt at mødes til en kop kaffe i Legoland med flyvende børn omkring os. ;)

  • Reply
    Østfronten
    juni 8, 2016 at 6:26 pm

    For os er det præcis samme grund til at have sæsonkort til Tivoli. Så er det fint bare at være afsted en time eller to. Og give den anden et lille pusterum. Det kan alle forældre nemlig trænge til <3

Skriv et svar