Strik til baby - det bedste jeg ved ...
baby børnetøj jeg anbefaler strik

Strik til baby

babystrik babystrik_hjelholt_cardigan babystrik_bella_tæppe1

Som tidligere omtalt på bloggen, er jeg så heldig at have en privat strikkedame. Hun strikker med glæde både en sweater til Pierre, trøjer mm. til Fleur, og nu også babytæppe mm. til lillebror.

Jovist, jeg kan godt strikke ret og vrang, og har da også lavet lidt forskelligt til Fleur da hun var lille, men jeg mangler simpelthen tålmodigheden. Jeg spænder i hele kroppen, er ved at knække pindene, og finder det slet ikke afslappende at strikke. Jeg gad selvfølgelig godt det var anderledes, men sådan er det ikke pt. – måske det ændres en dag..?

Min dygtige strikkedame har denne gang lavet et smukt tæppe, cardigan, huer og sokker/vanter til vores lille baby. 

Opskriften på tæppet finder du i bogen “Babystrik på pinde 3” af Lene Holme Samsøe. Jeg har fået lavet tæppet lidt større end i opskriften – faktisk strikkede hun to mønsterrapporter mere end i opskriften. (hedder det ikke det på strikkesprog? ;)) Synes det var en tand for lille ellers…Tæppet er strikket i Baby Merino fra Drops.

Huer og sokker/vanter er efter Susie Haumann’s opskrift, som findes i bogen “All you knit is love”. Christina har talt meget varmt om de små sokker/vanter, så de skulle selvfølgelig strikkes af resterne fra huerne. Det grå sæt er strikket i BabyAlpaca Silk fra Drops, og det råhvide er strikket i Alpaca fra Drops.

Trøjen er en gammel kending herhjemme – se bare her. Det er en rigtig lækker trøje, så den måtte vi lige have i størrelse lille også. Opskriften er fra Hjelholt, og garnet er BabyAlpaca Silk fra Drops. OBS! Opskriften fra Hjelholt kan KUN købes sammen med garn hos Hjelholt.

Vil du se mere af det bedste jeg ved? Følg bloggen på Facebook, Bloglovin og Instagram.

You Might Also Like

14 Kommentarer

  • Reply
    Henriette
    juni 22, 2014 at 7:22 pm

    Vi er så heldige at have en bedste og en oldemor der er habile strikkere. Hjemmestrik er bare skønt :) Efter at have brugt en hel vinter på at strikke et skævt tørklæde, som ingen ville bruge, så overlader jeg dog den slags til andre ;)
    Kh Henriette // blondinemor.dk

    • Reply
      Tine
      juni 23, 2014 at 9:33 am

      Ja, hjemmestrik er fantastisk og noget af det bedste til de kære små.

      Haha, den har jeg hørt før. :) Jeg kan dog “sagtens” strikke noget der bliver til noget, men jeg er simpelthen for utålmodig og får kramper i fingrene, fordi jeg spænder så meget. Og når man nu kender en der hellere en gerne vil hjælpe, så er det svært at sige nej… ;)

  • Reply
    Christina
    juni 22, 2014 at 7:42 pm

    Sikke nogle flotte flotte ting.. Jeg gad også godt have en privat strikkerske:)

    • Reply
      Tine
      juni 23, 2014 at 9:38 am

      Du kan også tro jeg blev glad, da jeg hentede de smukke sager. Jeg har jo selv købt garn og opskrifter, men det er bare fantastisk at se det færdige produkt. Tæppet blev endnu smukkere end jeg havde forestillet mig – det er simpelthen så fint.

      Du er jo ellers mega hurtig og god til at strikke. Men kan godt følge dig i, at det kunne være rart til de ting med træls ensformigt mønster. :)

  • Reply
    Karen Elisabeth
    juni 25, 2014 at 11:01 am

    Det er så smukt alt sammen

    • Reply
      Tine
      juli 20, 2014 at 7:14 pm

      Ja, det er virkelig smukt. Er så glad for det!

  • Reply
    Dittemor
    juli 12, 2014 at 8:34 pm

    Ih, den fine grå cardigan ville jeg gerne strikke til min basse! Men, jeg kan intet finde på deres hjemmeside – har du købt opskriften i butikken?

    • Reply
      Tine
      juli 20, 2014 at 7:15 pm

      Den kan købes sammen med garnet i butikken. Men prøv at sende dem en mail – så kan de sikkert hjælpe dig. :)

  • Reply
    Christina Lund
    september 19, 2014 at 12:55 am

    Hej Tine, sikke en hyggelig blog du har! :-)
    Jeg fandt din blog, da jeg ledte efter en baby cardigan i strik. Jeg er fuldstændig vild med det fine grå sæt!!! Jeg ejer desværre ikke “strikke-kompetencer”, og har det sidste stykke tid udtømt alle mine muligheder for at få strikket den grå cardigan, men uden held.
    Jeg er nødt til at spørge dig (her midt om natten, da den gravide kvinde var sulten og ikke kunne sove) om jeg på nogen måde kunne købe en lignende grå cardigan mod betaling selvfølgelig af din private strikkedame??? Jeg har termin d. 20. oktober og venter en lillebror…
    Mange hilsner fra Christina

    • Reply
      Tine
      september 19, 2014 at 8:30 pm

      Hej Christina,

      Jeg kan desværre ikke hjælpe dig, men prøv at søge efter Dortebn på Instagram – ved hun tidligere har strikket på bestilling. ;)

      Pøj pøj med den forestående fødsel.

      KH Tine

  • Reply
    Anne Sofie
    februar 9, 2016 at 6:52 am

    Sikke nogle flotte sager! Mon du kan huske, hvor mange nøgler garn, der gik til tæppet? :-)

  • Reply
    Birgitte Bengtsson
    februar 21, 2017 at 3:07 pm

    Hej,
    Er det muligt og kæde opskrifterne på cardigan sættet og tæppet?
    Kh Birgitte Bengtsson

    • Reply
      Tine
      februar 22, 2017 at 8:50 pm

      Hej Birgitte,

      Hvis du læser indlægget, henviser jeg til opskrifterne. Bøgerne kan evt. lånes gratis på biblioteket.

      God strikkelyst. :)

  • Reply
    Birgitte Bengtsson
    februar 21, 2017 at 3:09 pm

    Jeg mente selvfølgelig købe:)

Skriv et svar