. - det bedste jeg ved ...
Fleur jeg anbefaler mad

.

mouli_julienne2 mouli_julienne3 mouli_julienne mouli_julienne4 mouli_julienne1

For nylig da Fleur hjalp mig i køkkenet, tog jeg lidt billeder af nogle af vores bedste køkkenredskaber. Gode tips skal jo deles. ;)

Det ene er en Mouli Julienne, som kun fåes i genbrug og på loppemarkeder, da det er en gammel sag. Der findes dog stadig mange derude, og de dukker af og til op i min lokale genbrug til blot tyve kroner. Falder du over den, så køb den! Jeg lover dig – det er et af de bedste køkkenredskaber der findes.
Der er fem skiver med, så man både kan rive fint og groft, slice osv. Vi bruger vores til alt fra revne grøntsager som her, skivekartofler og revet ost til lasagnetoppingen. Det går lynende stærkt med den. I kan godt høre det, ikke – den er faktisk ikke til at leve uden. ;)

Det andet redskab som fortjener gode ord på bloggen er Fleurs lille hajkniv. Kniven fik hun i to års fødselsdagsgave af Oldemor, og den har været i brug flere gange ugentligt siden. Den er super god til hende, og hun skærer alverdens med den.

Fleur har altid haft stor interesse i at hjælpe i køkkenet, men interessen er kun blevet større, efter hun har fået den lille kniv. Det er simpelthen så skønt at se, når man som jeg også elsker at være i køkkenet.

Kniven er fra WMF, og kan købes lige her.

Vil du se mere af det bedste jeg ved? Følg bloggen på Bloglovin og Instagram.

You Might Also Like

5 Kommentarer

  • Reply
    Ida
    maj 29, 2014 at 11:34 am

    De er så smarte, køkkenredskaberne fra WMF, og jeg glæder mig allerede, til jeg har min egen lille køkkenassistent :) Fleur ser ud til at have helt styr på at være med i køkkenet!

    • Reply
      Tine
      maj 30, 2014 at 7:43 pm

      Ja, de er virkelig smarte! Du skal klart købe hajkniven til Penny, når hun bliver lidt større. Fleur har meget glæde af hendes. :)

  • Reply
    Marina / cand.mor
    maj 30, 2014 at 9:05 am

    Skriver da fluks den kniv på ønskesedlen! Der er dælme ikke lang tid til lillefisens fødselsdag, så godt med input til listen, tak.

    • Reply
      Tine
      maj 30, 2014 at 7:44 pm

      Ja, for søren – gør endelig det. I bliver SÅ glade for den! :)

  • Reply
    Anne
    juni 28, 2014 at 10:45 am

    Ej, jeg har det helt samme Mouli Julienne, som jeg har arvet af min mor, som hun har arvet af sin mor! Tror dog mit har lidt mere patina… bruger mit alt for lidt, men er fuld af begejstring hver gang :)

Skriv et svar