andre bloggere Arkiv - Side 4 af 7 - det bedste jeg ved ...
Browsing Category

andre bloggere

andre bloggere Fleur glæde the 52 project

.

“a portrait of my children, once a week, every week, in 2013.”

Jeg er nu også hoppet med på Bleubirds idé, og vil vise et billede frem af Fleur hver uge i 2013. Ja ja, jeg er kommet lidt sent i gang, men NU starter jeg. Derfor kommer der tre billeder i dette indlæg.

Glæder mig vildt meget til at se alle billederne igennem ved årets udgang. Tror man glemmer mere omkring sine børns opvækst, end man lige regner med.

 #1
Uge 1 bød på en ret syg lille mus, som kun ville have sin mor. Fleur gider normalt ikke at putte, så jeg nød det ekstra meget. Billedet er taget i knap mørke med telefonen – derfor den ringe kvalitet.

#2
Fleur er en haj med både iPhone og iPad, og vi giver hende gerne lov til at lege med dem. Det der fanger hende mest på dem for tiden, er at tage billeder af os og ingenting. Der er endnu ikke kommet et “vinder-foto” ud af det, men hvis der gør, kommer det selvfølgelig på bloggen. ;)

#3
Fleurs første ord var Mor, men da hun lærte at sige “mere”, kunne hun ikke skelne mellem de to ord, og Mor gik i glemmebogen. Hun kan en masse ord nu, men har ikke sagt Mor i mange måneder. Indtil i dag! Pludseligt råbte hun “Mooaaaar” helt klart og tydeligt, og det er altså dét, hun er ved at sige på billedet. Mit hjerte smelter fuldstændig når hun siger det. Det er vist sådan en Mor-ting, ikke?

andre bloggere børnetøj jeg anbefaler netshopping veninder

.

I får lige et glimt, af nogle af vores udsalgskup. 
Fleur har fået tøj fra Norlie, Noa Noa og Gro. Jeg har fået en taske i kernelæder fra Pieces, halsrør og clutch i gedeskind fra Selected Femme. Den fine hue med pels pompon, er en julegave fra min søde veninde.
Det fine service er fra My Lille Limón (mærket er Smiling Planet), hvortil jeg i december vandt et gavekort hos Mette. Tusind tak Mette og My Lille Limón.
Norlie kører i øvrigt med vildt udsalg til på søndag, hvor man kan spare op til 60%.
andre bloggere jeg anbefaler krea mad

.

#1-2
Under juletræet lå en pakke i mintgrønt papir med fjer og bånd. Pakken var fra en hemmelig nisseven, som viste sig at være Asli. Inden i var den fineste stofpose og pungen i læder, som Asli selv har syet. Virkelig smukke sager, som jeg er meget glad for. Endnu engang tusind tak, Asli.

#3
Jeg var hemmelig nisseven for Maiken. Se her hvad jeg gav hende. (håber det er okay, jeg har lånt dit billede, Maiken)

#4
Yndlings madbladet kom med hjem i dag. Vi skal i gang med madplan igen, så trængte lige til noget nyt at kigge i.

#5
Genbrugsgarn med fine nister. Vil så gerne hækle i det, men garnet deler sig helt vildt. Har tidligere strikket en babyvest i det, og det tog jo 100 år. Det har jeg vist ikke tålmodighed til at sidde med igen.

andre bloggere Fleur jeg anbefaler strik

.

Først og fremmest, tusind tak for alle de søde tanker her på bloggen og på sms. De har virkelig varmet.

Jeg har strikket mig et pandebånd i patentstrik efter Annes opskrift. Det er mit første forsøg med patentstrik, og det gik egentlig overraskende godt. Altså efter at have trevlet første forsøg op, da jeg var nået halvvejs, fordi jeg havde tabt en maske. GRR… Jeg brugte noget andet garn end Anne, og min strikkefasthed er helt hen i skoven, så maskeantal var også anderledes, men det lykkedes altså alligevel.

Fleur ville hellere end gerne stå model, og selvom det er for stort til hende, fornemmer I nok hvordan den sidder på et voksenhovede.

andre bloggere Fleur krea strik

.

Først og fremmest – tak for alle kommentarerne til mit forrige indlæg. Det er super fedt, at høre forskellige meninger omkring det. Jeg skal nok få svaret alle i løbet af weekenden.

Og nu lidt krea… Jeg har strikket et betræk til et glas, efter inspiration fra Trine. Det er et super nemt og hurtigt lille projekt, som jeg hyggede mig med.
Fleur tog det straks til sig, men lige nu står det altså på sofabordet med et fyrfadslys i. Det giver så fint et lys. Billedet er i øvrigt taget forleden aften, lige inden puttetid.

andre bloggere jeg anbefaler Liebe ønsker

.

Kagefad fra Liebe // støvle fra Angulus // Hunter gummistøvler // familieskilt fra Ramsign // stor pung fra Liebeskind

Inden længe er det min fødselsdag, og jeg forsøger at sammensætte en ønskeseddel. Det er ikke fordi jeg mangler ønsker, men det er lige med at komme i tanke om dem.
Normalt er jeg rimelig god til at skrive ned løbende, men har vist glemt det i år… I hvert fald mangler jeg lidt inspiration, så kom endelig med ideer i alle prisklasser.

De ovenstående ønsker er i den dyre ende, og giver egentlig et forkert billede af vores gavebudget i familien. Men man har jo lov at drømme, ikke?

Udover ønskerne på billedet, har jeg skrevet abonnement til Magasinet Mad! og BoligLiv, KnitPro strikkepinde i træ efter anbefaling fra Malene, hverdagskjoler og sorte ballerinaer.

andre bloggere blogtræf jeg anbefaler kager mad veninder

.

Efter blogtræffet ved Louise, kørte Malene og jeg til Århus, for at deltage i Karolines Køkkens 50 år fødselsdag. Og sikke et hyggeligt og fint arrangement.

Vi spiste en masse god mad. Faktisk synes jeg ikke, vi nærmest lavede andet end at spise. Følte jeg kunne trille hjem, inden vi overhovedet nåede desserten. Mmm, det var altså lækkert.

Men vi lavede nu andet end at spise… Fremtidsforskeren Birthe Linddal holdt et meget spændende foredrag for os, og så hørte vi lidt om Karolines histories gennem 50 år. Det var ret spændende. Særligt at se lidt om Mælkebarer/Mælkepopper, som kom op i 1963. Stemmer for at det bliver genskabt. Den lille video var en Birthe Linddal viste. Jeg er vild med den.

Udover en fem nye kogebøger, fik vi også de fineste kort med genoptryk fra de gamle Karoline plakater, og en pose fuld af Arla produkter.

Tak til Arla for et fint arrangement, og til de søde damer jeg delte bord med.

andre bloggere blogtræf glæde lækkerier Liebe

.

Til blogtræffet ved Louise og Julie, fik vi en kæmpe stor goodiebag. Det var virkelig vildt! Ikke blot én, men hele to poser fik vi hver især, og de var fyldt godt op med diverse lækkerier.

Fra venstre top mod højre:
Fire forskellige tapeter fra Retro Villa, de to seneste BoligLiv, klistermærker og postkort fra Boxdelux, tape, fyrfadsstage og marmeladeglas fra Nordhjem, julekugle og nisse fra Medusa, æggebægre fra Lucie Kaas, neon tape fra Søstrene Grene, scrub og sæbe fra Badeanstalten, julekugle fra Nordhjem, plexi lysestage fra t.i.n.g, lysestage fra Kähler, i den sorte æske er der armbånd fra Louise Kragh (se billede 3), julepynt fra Nunabee¨, træfad og skål fra Nordhjem, porcelænsgreb fra Decorate, armbånd fra Anne Black (se billede 2), vase fra Anne Langhøj og frugtpose fra t.i.n.g.

Tusind tak til alle sponsorerne! Og endnu en gang tak til Louise og Julie.

andre bloggere blogtræf hygge lækkerier Liebe på tur veninder

.

I går var jeg til blogtræf hos Louise, som hende og Julie havde arrangeret. Og sikke et arrangement! De diskede op med smoothies, lækker tapas til frokost, og Summerbird sponsorerede deres helt fantastiske miniflødeboller til kaffen. Jeg har altså en svaghed for de lyse med hemmelig bund – mmm(!) de er gode.

Udover den gode mad, fik vi også en kæmpe goodiebag. Den indeholdt nogle virkelig fine ting og fortjener derfor også et indlæg for sig.

Vi var 9 piger i alt – der var desværre to afbud pga. sygdom på dagen. Men det var et rigtig hyggeligt og intimt arrangement. Af hjertet tak Louise og Julie, for invitationen og jeres store arbejde. Også tak til I andre inviterede – det var skønt at møde Jer.