Warning: "continue" targeting switch is equivalent to "break". Did you mean to use "continue 2"? in /var/www/detbedstejegved.dk/public_html/wp-content/plugins/jetpack/_inc/lib/class.media-summary.php on line 77
andre bloggere Arkiv - Side 3 af 7 - det bedste jeg ved ...
Browsing Category

andre bloggere

akryl andre bloggere bla bla bla Fleur hjemme hos os kunst på tur papir schön strik

.

R A N D O M  –  En smule blandet fra weekenden der snart er gået… Tiden er (som altid) fløjet afsted, men med en masse hyggelige og praktiske projekter. Jeg har også været på café med et par søde blogpiger og fået en meget ringe chokoladesymfoni der smagte af køleskab (Christian IX, Esbjerg – don’t go), men dog en OK kaffe. Det var en super hyggelig aften, trods alt. ;)

Vi går en kort uge i møde herhjemme… Vi har nemlig alle tre ferie fra torsdag til søndag, og nøøøj hvor vi glæder os! Vi trænger (som i TRÆNGER) virkelig til nogle dage som familie, hvor vi alle kan hygge sammen uden renovering, arbejde osv. Den seneste tid har været hård, så nu skal vi lige have et pusterum. Vi skal ikke væk hjemmefra som sådan, men bare køre et par ture og gøre hvad vi lige har lyst til.

#1
Jeg kan egentlig ikke fordrage troldegrene – tror jeg har traumer fra barndommen, hvor alle nærmest havde en troldegren hængende i loftet. ;) Men sådan her synes jeg de er fine.

#2
Lille Nuller og jeg var i skoven for at samle “brandkogler” i dag.

#3
Fleur kom i fredags hjem med både juleophæng og julegaver. Lidt tidligt, men hendes dagplejemor skal sygemeldes fra i morgen, og kommer højst sandsynligt ikke tilbage før efter jul, så de har haft travlt. :) Jeg er vildt nysgerrig, men åbner selvfølgelig ikke pakkerne før tid. ;)

#4
Fleurs dagplejemor er ret god til at lave noget med børnenes hænder og fødder, så til halloween har de lavet små spøgelser med deres hånd- og fodaftryk. Til påske lavede hun også nogle fine sager – dem kan du se her.

#5-6
Vores strikkedame har lavet to cardigans til Fleur. Den grå er strikket i Drops Babyalpaca/silke, og opskriften er fra Hjelholt. Den karrygule cardigan er strikket i Drops Alpaca, og opskriften er fra Hendes Verden. Det var dygtige Stinne, der introducerede mig for den fine opskrift fra Hendes Verden. Tak, Stinne! :)

andre bloggere blogtræf børnetøj kager

.

I går var jeg på fint besøg i Aarhus. Marina, Stinne og Lou havde arrangeret det fineste blogevent i samarbejde med Wheat.

Charlotte og Julie fra Wheat fortalte om brandet og viste smukke nyheder frem. Jeg er helt vild med den lille gule cardigan på billede #4 – den er simpelthen så fin og detaljeret. Og man får da akut behov for en lille ny at putte i den smukke hulmønstrede body. ;) Termotøjet som kommer til foråret, tror jeg bliver revet væk. Det er virkelig fint og lækkert i kvaliteten.

Dagen bød på snak med både nye og kendte ansigter, masser af sukker i form af lækre kager og ikke mindst skøn the. Til de der spurgte efter opskrift på lakridssmåkagerne, ligger den lige her.

Marina, Stinne og Lou havde samlet ind til lækre goodiebags til alle, og som om det ikke var nok, blev der også trukket lod om fine præmier fra diverse sponsorer. Mere om det en anden dag…

Hvis I vil se mere fra arrangementet, kan I gå på instagram og tjekke hashtagget #awbloggereventaarhus – der ligger mange fine stemningsbilleder.

Tusind tak for en super hyggelig dag! ♡♡♡

andre bloggere blogtræf dessert hygge mad på tur

.

Torsdag i sidste uge var jeg sammen med 9 andre bloggere inviteret til hygge og madlavning i Karolines Køkken i Aarhus. Aftenen stod i hytteostens tegn, og vi fik lavet nogle super lækre retter – både med og uden hytteost.

Jeg var på hold med Mille og Malene. Vi improviserede en ret lækker (altså hvis jeg selv skal sige det) forret bestående af græskarsuppe med sprød topping af bl.a. græskarkerner og rejer, og lækre brødsticks on the side.

Som hovedret lavede vi en ny hverdagsret fra Karoline – nemlig pizza med hytteost og kartofler. Det er en super nem og hurtig hverdagsret – særligt hvis man bruger en færdiglavet pesto. Selvom det nu ikke tager lang tid at lave en lækker en selv…

Jeg kørte træt (og meget mæt) hjem til Esbjerg, med et smil på læben over fire hyggelige og ikke mindst inspirerende timer.

Tak for nogle super skønne timer til holdet bag, og ikke mindst de søde blogpiger der deltog.

andre bloggere blogtræf glæde hygge København på tur

.

Bloggen trængte (åbenbart) til en ferie – i hvert fald har den stået stille rigtig længe nu. Det skal der laves om på…

I dag har Fleur og jeg hygget os med en masse søde piger (og lækre Lille A) i Fælledparken. Vi mødtes til kaffe, brød og kage i formiddags, og hyggede i det skønneste sommervejr.

andre bloggere blogtræf børnetøj inspiration jeg anbefaler

.

I søndags var Fleur og jeg til et blogevent for bloggere med børn. Det var Stinne, Marina og Lou der havde arrangeret det hyggelige arrangement i Grindsted.

Fleur sov fra vi kom, og to en halv time frem, så jeg havde god tid til, at kigge på fine sager fra både Norlie og byKier. Susanne, som er konsulent for Norlie viste mange super lækre styles frem. Jeg endte da også med, at bestille lidt forskelligt til Fleur derfra. ;)

Lone Kier, som startede byKier for fire år siden, fortalte om sin baggrund i skobranchen, og havde taget en masse fine sko med. Lone er virkelig inspirerende, og det lyste ud af hende, at hun er lige hvor hun skal være. Har endnu ikke købt et par sandaler til Fleur derfra – kan simpelthen ikke beslutte mig. Vi har vist det man kalder “sandalkrise”. (jo jo, den er god nok – det findes altså) Godt der ikke er brug for dem endnu…

Jeg mødte en masse søde piger, men nåede desværre ikke at snakke med dem alle. Håber dog der bliver mulighed for det en anden god gang. Vi fik alle en fin goodiebag med hjem – mere om den en anden dag.

akryl andre bloggere hjemme hos os jeg anbefaler schön til salg

.

Malene og jeg sælger ud af vores akryl rester fra markedet. Du kan sende en mail, hvis du vil købe noget. Alle priser er plus evt. porto.

Ophæng med enten hjort, kaniner eller fugl. Fåes i neonpink eller røgfarvet akryl og måler 50 mm i diameter. 1 stk. 30 kr – 3 stk. 80 kr.

Coaster i enten røgfarvet eller klar akryl. Måler 90 mm i diameter. 1 stk. 40 kr.

akryl andre bloggere glæde hæklet krea lækkerier marked papir schön

.

Malene og jeg har været på marked i weekenden med en masse hjemmelavede sager. Vi havde designet akryl ophæng og coasters, og både hæklet, syet og malet en del andet. (malerierne i baggrunden er altså ikke vores, men nabobodens)

Det var en skøn oplevelse, og folk tog godt imod vores varer. Der er lidt akryl tilbage, som kommer til salg via bloggen inden så længe. Hvis du ser noget du vil købe, kan du dog godt sende en mail nu.

andre bloggere blogtræf Fleur hæklet jeg anbefaler keramik lækkerier legekøkken papir

.

#1
Papirdiamant lavet efter denne tutorial.

#2
Fleurs legekøkken som Pierre har lavet til hende efter egne ideer. Vandhanen er lavet så den minder om vores i køkkenet. De små frugtkasser har Pierre også lavet. Jeg har hæklet en del af indholdet deri, og andet er købt. Voss mærket er fra et gammelt komfur der stod i huset.

Fleur er virkelig glad for køkkenet, og leger nærmest ikke med andet for tiden. Indtil Fleurs legeværelse er færdigt, står det i stuen. Der kommer nye og mere detaljerede billeder, når det er kommet ind på legeværelset.

#3
Vimpler som barselsgave – en til storesøster og en til lillebror.

#4
For ca. to uger siden var jeg inviteret til et fint arrangement hos Kähler. De ville bl.a. byde på god kaffe og fremvise kommende varer i flagskibsbutikken. Jeg havde virkelig glædet mig til dagen, men desværre døde en god vens far lige op til, og bisættelsen var samme dag som arrangementet. Der var ingen tvivl om hvad jeg skulle, men derfor ærgrede jeg mig nu alligevel…

Kähler havde lavet en goodiebag til alle, og selvom jeg blev forhindret i at komme, fik jeg en alligevel. Tusind tak! Der var en masse spiselige lækkerier i, en Mano kop og et Urbania hus. Desværre overlevede lyshuset ikke turen med Post DK – virkelig, virkelig øv! Som det ses på billedet, er det desværre ikke til at redde.

Vil I se billeder fra det fine arrangement, kan I kigge ind hos Marie, Julia og Pernille.

#5
Fleur hjælper med at lave bananvafler – det er vel weekend. ;)

andre bloggere give away jeg anbefaler

.

Jeg har med hjælp fra random.org fundet vinderen af de smukke Shard ørestikkere fra Stinne Holm. Nr. 32 blev den heldige, og bag kommentaren er denne fine blog. Stort tillykke Jeanette! Vil du sende mig en mail?
Ønsker man at bestille et smykke hos Stinne, kan det nemt klares via mail. Du kan finde mailadressen på hjemmesiden eller på Facebook.