andre bloggere Arkiv - Side 2 af 7 - det bedste jeg ved ...
Browsing Category

andre bloggere

andre bloggere på tur veninder

.

fleur-fie2 fie2 fleur-bib fie fleur-fie4 fleur-fie1 fleur-fie fleur-010714 sofie

T Ø S E H Y G G E  –  Fleur og jeg nyder ferien med små hyggelige aftaler, uden at det hele er planlagt. Det er nu altså skønt at have ferie og bare hygge.

I dag har vi været i #bobleshimlen (Hovedbiblioteket i Esbjerg – vi ELSKER det sted) og lege med Stinne og hendes smukke datter Sofie. Der er et halvt år mellem Fleur og Sofie, og efter de lige havde set hinanden an, hyggede de i flere timer. Det var simpelthen så skønt at se.

Jeg havde bagt brød, lavet latte to go, skåret frugt og pakket tallerkener og kopper, så vi kunne holde en slags picnic dernede. Det var super hyggeligt, og ret lækkert at have mad med. Pigerne havde knap tid til at spise, men sådan er det jo når man hygger sig. ;)

Tak for de skønneste timer, Stinne!

OBS! I morgen trækker jeg vinderen af en valgfri Trunki kuffert og SnooziHedz tæppe, så hvis du endnu ikke har deltaget, er det ved at være sidste udkald. Du kan deltage lige her.

Vil du se mere af det bedste jeg ved? Følg bloggen på Facebook, Bloglovin og Instagram.

andre bloggere Fleur graviditet jeg anbefaler på tur

.

berlin2 berlin-1 berlin3 berlin1 berlin4 berlin5 berlin berlin-burgermeister

berlin6 berlin_burgermeister1 berlin9

Vi er vel hjemme fra Berlin, og I får lige lidt billedspam. Faktisk fik jeg ikke taget særlig mange billeder under turen, men her er et lille udvalg.

Vi havde en super god tur, men jeg må indrømme at jeg var noget overrasket over, hvor besværligt det er at komme rundt i Berlin med klapvogn. Rigtig mange stationer har ikke elevator, og vi var sikkert uheldige – men når der så endelig var en elevator, oplevede vi flere gange at den ikke virkede. Det gjorde altså turen lidt mere besværligt, og særligt nok også fordi jeg ikke er super mobil, men det gik, og vi havde en god tur trods alt.

Inden vi tog afsted, søgte jeg både her, på Instagram og Google efter gode tips. Julia har lavet to fine guides – en til Prenzlauer Berg, hvor vi benyttede os af både legeplads- og butikstips, og en til Kreuzberg som vi dog ikke benyttede os af.

Min veninde Malene tippede om den bedste burger hos Burgermeister i Kreuzberg, og det var et tip Pierre mente var NØDVENDIGT at afprøve. ;) Og helt ærligt, så har jeg aldrig smagt en burger der var så god, saftig og lækker! Den smagte VIRKELIG godt, og jeg vil klart anbefale alle at tage forbi. Man sidder på cykelstativer og ølkasser og spiser de lækre burgere – lidt sjovt. Var vi blot gået forbi den gamle toiletbygning, havde jeg aldrig bestilt en burger der. Det ligner ikke lige umiddelbart et super godt sted, men tag ikke fejl – de har helt styr på det de laver. :)
Kreuzberg er i øvrigt et super fedt område at udforske.

På Instagram blev jeg tippet om en fin butik med børnetøj – nemlig Tiny. Things for Kids, og hold nu op en lækker butik. Jeg tog en masse billeder derinde, så der kommer lige et indlæg for sig en af dagene.

Vil du se mere af det bedste jeg ved? Følg bloggen på Bloglovin og Instagram.

andre bloggere blogtræf børnetøj dessert glæde jeg anbefaler kager keramik

.

ssbloggereventaarhus17 ssbloggereventaarhus6 ssbloggereventaarhus16 ssbloggereventaarhus15 ssbloggereventaarhus14 ssbloggereventaarhus13 ssbloggereventaarhus9 ssbloggereventaarhus8 ssbloggereventaarhus5 ssbloggereventaarhus12 ssbloggereventaarhus20 ssbloggereventaarhus11 ssbloggereventaarhus10 ssbloggereventaarhus7 ssbloggereventaarhus4 ssbloggereventaarhus3 ssbloggereventaarhus1

I dag har jeg været til det skønneste blogevent i Aarhus med 11 andre bloggere. Marlene fra MarMar Copenhagen kom og viste den smukke AW14 kollektion frem, og jeg har altid været vild med MarMar, men nu er jeg fuldstændig forelsket.(!) Hold nu op, en masse lækre styles! Jeg er virkelig helt høj over, at have set så mange smukke styles til både baby, pige og dreng.

Nu hvor der gemmer sig en lillebror i maven, skal jeg vænne mig til at kigge efter drengetøj, og jeg synes altså det kan være lidt svært at spotte det fine. Men jeg forelskede mig hovedkulds i flere af MarMar’s styles.

Heldragten som Marlene viser frem på første billede, er i den fineste flaskegrønne farve og virkelig lækker. Farven var desværre svær at fange helt korrekt… Både den grønne og grå heldragt, de små jersey bukser, trøjen og de klassiske bodyer i modal står meget højt på ønskelisten til lillebror.

Som noget nyt, har MarMar lavet i år lavet vinterovertøj, og det ser meget, meget lovende ud. Jakken har fine detaljer, men er uden for mange unødvendige lommer/lynlåse osv., som man alligevel ikke bruger. Dette gør at prisen kan holdes nede, trods meget høj kvalitet.

Den smukke vatterede jakke er jeg 100% sikker på, at Fleur ville elske. Den er simpelthen SÅ pæn! Og så tror jeg altså også den ville være lækker i en str. 14 år til mig selv. ;)

Intet blogevent uden lækre kager! Julia (med ild i piben ;)) havde de lækreste gulerodscupcakes med, Pernille havde en skøn sommerlig kage med nøddebund og friske bær med, og selv havde jeg taget lakridssmåkager med som sidste gang.

Marina, Lou og Stinne – de søde værter bag #ssbloggereventaarhus. (klik på linket, så kan du se alle billeder på Instagram fra vores skønne dag)

Vi var alle så heldige, at få en rigtig lækker goodiebag med hjem. Den var fyldt til randen (og mere til) med nogle super fine sager. Mere om det snarest… ;)

Til Marlene fra MarMar, værterne, sponsorerne, og de andre deltagere – TUSIND TAK for en skøn dag!

Vil du se mere af det bedste jeg ved? Følg bloggen på Bloglovin og Instagram.

andre bloggere familie hjemme hos os jeg anbefaler lækkerier mad møbler

.

bobedre_sofa sv-michelsen paasken f-baby ristede-løg

Julen varer lige til påske… Varer påsken så lige til sommer? Sådan skrev Marina forleden, og hendes indlæg mindede mig om, at jeg også er lidt bagud med mine indlæg her på bloggen.

Vi havde en helt fantastisk påske! Vejret var jo som bekendt så sommerligt som det kan blive i april, og vi nød det til fulde.

Lige inden påske fik vi ny sofa. Vi trængte til at se på noget andet, så en dag hvor vi egentlig bare var ude at kigge, endte vi med at købe en super lækker trepersoners sofa i BoBedre. Vi er SÅ glade for den – den er virkelig lækker! Vi kunne dog godt bruge en puf af en art, til at kunne smække benene op på. Men synes virkelig det er svært at finde en pæn. Nogle gode bud? :)

I påsken spiste vi også lækker chokolade fra Sv. Michelsen. Uhhmm, nogle lækre chokoladeovertrukne mandler – de var meget hurtigt væk. ;) Det er og bliver bare favoritten fremfor æg…

Vi bød også et lille nyt familiemedlem velkommen til verden. Fleur fik nemlig en lille kusine fire dage inden hendes egen fødselsdag. En lille perfekt basse som endnu er uden navn. Fleur var meget stolt over at have holdt den lille kusine og synes hun er sød.

Vil du se mere af det bedste jeg ved? Følg bloggen på Bloglovin og Instagram.

andre bloggere bla bla bla jeg anbefaler kager mad

.

minimuffins_dagpleje smoothies uge13

I fredags havde Fleur sidste dag i dagplejen, og vi skulle derfor have lidt med til afslutning. Fleur elsker smoothies (og kage!), så jeg lavede smoothies med banan, hindbær og yoghurt naturel og minimuffins med banan og kakaopulver. Hun fik selvfølgelig lov til selv at pynte dem, og valget faldt på lyserød glasur med hjerter. Surprise! Man er vel pige… ;)

For at det hele ikke gik op i muffins, bagte jeg også Christina’s thebirkes (de kan bestemt anbefales). Hun er helt vild med dem, så jeg var sikker på, at det også var noget for hendes små venner.

Og det var det bestemt… 1, 2, 3 og så var maverne fyldt med smoothies, minimuffins og thebirkes med smør.

Vi havde købt en Anne Black vase med ranunkler til dagplejeren, og Fleur sagde “tak for du har passet mig” da hun gav den. Så smeltede jeg lige lidt…
Vi havde derhjemme talt om afslutning osv., men ikke som sådan sagt det hun sagde. Hun må have forstået det sådan mellem linierne, og det er altså kært, synes jeg.

I dag tager Fleur næste store skridt i hendes snart tre år lange liv… Hun starter nemlig i børnehave i dag. Det er altså lidt vildt! Men det bliver super godt for hende med lidt nye udfordringer og større børn at se op til. Det bliver noget andet med børnehavelivet, men jeg er sikker på det bliver godt for os alle. Nu skal vi bare lige i gang…

Vil du se mere af det bedste jeg ved? Følg bloggen på Bloglovin og Instagram.

andre bloggere børnetøj det jeg syer jeg anbefaler København

.

marapytta_syskole_camille_vingekjole marapytta_sweat_liberty marapytta_camille_kjole_1 marapytta_camille_kjole

I fredags var jeg på fredagsfix ved Line / Marapytta, og sikke en fantastisk dag! Det var virkelig lærerigt og meget inspirerende.

Jeg havde taget stof med til tre projekter – flæseshorts, sweat og vingekjole, i håbet om at nå det hele eller i hvert fald komme godt i gang.
Line havde på forhånd “advaret” mig om at, Camille kjolen er et stort stykke arbejde, så den tænkte jeg at tage til sidst for at nå mest muligt. Men Line rådede mig til at starte med kjolen, da der er rigtig mange detaljer og specielle teknikker i den. Jeg må indrømme, at jeg er rigtig glad for hendes råd. Hold da op, der er meget arbejde i den kjole! Men det var bestemt det hele værd – jeg lærte en masse ved at sy den, og står nu med en meget smuk kjole som er lige så pæn indvendig som udvendig.

Flæseshortsene nåede jeg kun at klippe, så en af dagene skal de syes op herhjemme. Den grå sweat blev ret lækker med Liberty-detaljen på skuldrene, synes jeg.
Faktisk var den min debut med en overlocker, men det gik nu ganske fint og det er jo overraskende nemt med sådan en. Der står nu en overlocker meget højt på
ønskelisten herhjemme.

Hvis det ikke var for afstanden og økonomien, var jeg helt sikkert taget afsted på næste ledige workshop. Jeg drømmer lidt om, at kunne tage på endnu et fredagsfix
inden lillebrors ankomst i august. Det var virkelig luksus at være afsted, og som gravid skal man jo have lidt luksus, ikke? ;)

Vil du se mere af det bedste jeg ved? Følg bloggen på Bloglovin og Instagram.

andre bloggere glæde

.

stof_fredagsfix ranunkel

I morgen tager jeg på mit første sykursus ved Line / Marapytta og stofferne er vaskede, strøget og klar. Hvis jeg når det, skulle der gerne blive en Camille kjole, et par shorts og en sweat ud af det til Fleur.

Jeg glæder mig helt vildt til at lære en masse tricks af Line, og prøve hendes smukke mønstre af.

andre bloggere børnetøj jeg anbefaler på tur

.

bykier_lagersalg bykier_lagersalg1 bykier_lagersalg2 bykier_lagersalg3 bykier_lagersalg4 sikkeladetus_elefanthue

B Y K I E R  –  Anne (tidligere blogger på Regnbue Ravage) og jeg tog en hurtig beslutning, og kørte i morges mod Aarhus. byKier havde annonceret lagersalg, og det ville vi rigtig gerne til. Normalt vil jeg ikke køre så langt for et lagersalg, men med udsigt til venindehygge, billige sko og nogle timers mig-tid, var beslutningen nem at tage. ;)

Lagersalget startede fredag formiddag, og da der ikke bliver fyldt op hver dag, var der ikke super meget at komme efter i dag. Dog var både Anne og jeg heldige, og vores piger fik både sandaler og vinterstøvler. Fleurs fødder skal godt nok vokse med turbofart den næste tid, for at sandalerne passer – desværre… Men sådan kan det jo gå. Vi håber på de kommer til at passe.

På vej hjem fra lagersalget, svingede vi indenom Skejbycentret, og fandt en pølsemand. Egentlig havde vi mere lyst til et cafébesøg, men tiden var knap, da vi skulle være i Esbjerg igen kl. 13. Hotdog og Cocio er nu heller ikke at kimse af… ;)

Ved Skejbycentret ligger der den fineste lille børnetøjsbutik. Vi var selvfølgelig nød til at gå ind og lure, og jeg fandt en lækker elefanthue til Fleur til halv pris. Jeg kunne have købt meget mere, men med en personlig shopper til Poppy Rose lagersalg i går, byKier i dag – plus alt det løse, var jeg nød til at begrænse mig. Men med hue og vinterstøvler i hus, er Fleur mere eller mindre klar til næste vinter. Vi har nemlig også Ver de Terre flyverdragt og Mini A Ture vinterjakke liggende allerede.

Lagersalget er også åbent i morgen fra kl. 10-16. Dog vil jeg ikke mene der er så meget at komme efter, men bor man i nærheden, er det værd at prøve. Priserne er super gode. Se adresse og priser her.

andre bloggere krea kunst

.

hama_heraldiske_perler_1

H A M A  –  For et par uger siden, fik jeg den skøre idé (i følge Pierre altså) at lave en ret stor HAMA perleplade. Stor som i fire store plader sat sammen…

Jeg har længe sukket over Kathrine Højriis‘ heraldiske perler, og siden jeg for et halvt års tid siden så Maikens fine udgave, kom den på min laaange to-do liste.
Det hastede jo ikke, men nøj en skøn fornemmelse da den var færdig, og jeg kunne strege HERALDISKE PERLER på min liste – i hovedet altså. ;)

Det nemmeste når man laver sådan et stort værk, er klart at købe perler der er sorteret. Men da jeg har spandevis af blandede perler på lager, kunne jeg ikke forsvare at købe nye, plus at jeg rigtig gerne ville rydde ud i de blandede.

Som sagt så gjort, men pyyh det tog lang tid… Nu hænger der dog et rigtig fint billede ved siden af Playtype plakaten på trappen.

Fleur er meget stolt af mors kreation, og viser den frem til alle gæster. ;) Det er altså lidt kært…

andre bloggere børnetøj jeg anbefaler kager

.

pdl1pdl pdl9 pdl7 pdl6 pdl5 pdl3 pdl2

P O M P  D E  L U X  –  Torsdag i sidste uge var jeg sammen med en række andre bloggere inviteret til release event hos POMP de LUX. Vi blev budt velkommen med flag og de lækreste kager på bordene. Medaljerne var altså virkelig lækre, uhhmm…

Vi blev præsenteret for den nye SS14 kollektion, der indeholder omkring 250 styles. Der var virkelig meget fint i blandt, og jeg glæder mig meget, til der kommer en pakke med nogle af de lækre styles jeg valgte ud.

Jeg indrømmer gerne, at mit fokus mest var på pigekollektionen. Ikke med vilje, men sådan er det vist som pigemor. ;) Dog så jeg nogle lækre skjorter og shorts, som jeg er sikker på bliver sommerens hit hos POMP de LUX.
Se med her hos Camilla, som bl.a. viser nogle af de fine skjorter frem.

Som noget nyt, lancerer POMP de LUX i år en overtøjsserie – Adventure by PDL, som indeholder shell, fleece og softshell. Kvaliteten af dette virkede super godt! Jeg overvejer lidt om Fleur skal have shelljakke og -bukser til børnehavestart. Med et vandsøjletryk og åndbarhed som “almindeligt” regntøj på markedet, ville det være et rigtig godt køb.

SS14 kan købes online og ved konsulenter fra på torsdag d. 20/2. Du kan dog smugkigge i kataloget her.

Tak til POMP de LUX for en super inspirerende og meget hyggelig aften.