Kender du mon webshoppen Vi Små? Hvis ikke, så gør dig selv den tjeneste at kigge forbi. Vi Små forhandler nemlig mange lækre mærker, de sender fragtfrit, og så er der super god service også. Noget som for mig betyder rigtig meget. Jeg sætter stor pris på det håndskrevne kort, som får mig til at føle mig velkommen og set. Læs mere
Der går desværre lidt lang tid imellem indlæggene herinde, og det er bestemt ikke med min gode vilje. Jeg har op til flere kladder liggende, men det bliver desværre ikke til mere end halve kladder eller de “hurtige” indlæg for tiden. Min lille Luc optager nemlig det meste af min tid – dag, aften og nat. Han er bestemt ikke det man kalder en “sovebaby”, Læs mere
Fleur har været hjemme med skoldkopper hele ugen – pyyh… Jeg frygtede det værste da de dukkede op, men hun er heldigvis sluppet billigt. Faktisk har hun kun beklaget sig en enkelt gang(!) over én skoldkop der kløede, så det kunne slet ikke være bedre. Hun har haft omkring Læs mere
Her til aften får I lige en lille anbefaling på smukke strikkeopskrifter til baby og barn. Min kære veninde Anne har nemlig designet to (indtil videre – der er flere på vej) meget, meget fine opskrifter. Læs mere
Pierre og jeg har længe talt om, at lave lidt om på Fleurs værelse. Hvordan og hvorledes vidste vi ikke lige, men der skulle ske lidt ændringer. Hun er jo blevet en “stor” pige nu, vores lille Fleur. I hvert fald er der sket en hel del efter hun startede i børnehave i april, og endnu mere da hun i august blev storesøster.
Fleur er meget glad for at tegne og klippe-klistre, så vi blev ret hurtigt enige om, at hun måtte have et skrivebord på værelset. Så var det bare at finde det rette… Løsningen blev beslag fra Sebras lagersalg og en træplade fra byggemarkedet, som Pierre har tilpasset og lavet fin. Vi er super tilfredse, og synes det fungerer rigtig godt. Fleur er vild med det, og elsker at sidde der og hygge. ♡
Værelset er stadig ikke et rum fyldt med legetøj – det har vi jo legeværelset i stueetagen til, men et rum hvor man sover, slapper af med en bog, klatrer og gynger i rebstige, danser til højt musik eller tegner ved skrivebordet. Hun må selvfølgelig gerne tage legetøj med derop, men som udgangspunkt hører det til nedenunder. :)
Lampen i vindueskarmen har Fleur fået i gave af Børnenes Kartel. Den er fra Sebra, og rigtig, rigtig fin. Plakaten med den fine pige var Fleur så heldig, at få i julegave af hendes lille veninde. Den er så yndig og fin i farverne.
Der er udsalg over alt på nettet, og det kan virkelig være svært at begrænse sig. Jeg er dog ikke gået helt amok (endnu ;)… Skal lige skabe mig et overblik over hvad vi reelt mangler, så indtil videre er det “kun” blevet til lidt impulsshopping her og der. Selvfølgelig kun fornuftige køb… Vi ved jo alle godt, at bl.a. puder til børneværelse og plakater er meget vigtige køb. ;) Ej, jeg har faktisk også købt verdens bedste termojakke til Fleur til en super pris. Nu mangler jeg bare at finde bukserne i en 4 år også, hvilket desværre virker umuligt.
Der findes mange shops med legetøj rundt omkring, men jeg er rigtig glad for Børnenes Kartel, hvor også størstedelen af børnenes julegaver er købt. Torben og Heidi som står bag shoppen er simpelthen så søde og hjælpsomme, og de gør det til en tryg og behagelig oplevelse at handle der.
Legetøjet på collagen er fra deres udsalgskategori, som bugner med lækre varer. Fleur er vild med at tælle og lægge puslespil, og har et lignende spillet med Smølferne. Det er super god leg og læring i et, og så til en super pris også. Lægetasken har jeg været ved at klikke hjem mange gange, men det ville være ren frås, da hun har to lægesæt i forvejen. Synes bare den er så fin med gazebind, maske osv. :)
I julegave fik Luc den sødeste lille rangle. Den er fra samme mærke som nusseklud og koen på collagen, og simpelthen så lækker i kvaliteten. Det er i hvert fald ikke det sidste (baby)legetøj vi køber fra det mærke. Garagen på collagen kan jeg slet ikke stå for. Havde Luc været lidt ældre, havde jeg klart klikket den hjem til fødselsdagsgave. Den er simpelthen SÅ fin, synes jeg.
Jeg har lidt et svagt punkt omkring Pierrot la Lune. Kan ikke helt beskrive hvorfor, men brandet er lidt noget særligt, synes jeg. Det er nok en blanding af det klassiske franske look, de smukke prints, eventyrlige billeder, smukke børn og søde Emilie som står bag, som gør mig lidt blød i knæene. Videoen herunder har jeg set ret mange gange efterhånden, men jeg er simpelthen så vild med den. ♡
Sikke en masse virtuel looove sådan en sen mandag aften… Men det er altså ÆGTE – som kun et børnehavebarn kan sige det. ;)
Med disse billeder fra en skøn aften – den sidste i 2014, vil jeg ønske Jer et rigtig godt nytår. Jeg håber, at I alle havde en skøn aften. ♡
Vi havde en rigtig festlig dag og aften med Pierres mor, søster, kæreste og børn. Der var masser af fis og ballade, super lækker mad, virkelig gode vine og bare ren hygge. Simpelthen så skønt!
#1
Hjemmelavet kransekage og dårlig humor. ;)
#2
Snegle til forret. Victor kørte dem ind, og Fleur dyppede kun flutes i hvidløgssmørret. Da Pierre gjorde dem rene og klar, sagde hun “se Mor, de er bare mega døde”.
#3
Vildt stolt Fleur som giver fætter Viggo flaske. ♡
#4-6
Mega skæg aften – tøhø. ;)
#7
Jeg slap for en gangs skyld for at rende rundt med kameraet, da Onkel Tosse hellere end gerne ville tage billeder med hans nye kamera. Blandt andet rendte han rundt efter børnene, da de legede fangeleg. Fantastisk!
Melton har lanceret en ny lækker uld kollektion – NUMBERS hedder den, og Fleur og Luc har været så søde at teste den. ;)
Uldserien er lavet af 48% uld, 44% bomuld og 8% polyamid – altså uld yderst og bomuld inderst. Det var lidt interessant at prøve, da vi indtil nu kun har brugt uld/silke eller ren uld. Fleur har aldrig brokket sig over at uld kradser, så jeg har egentlig aldrig overvejet at købe uld/bomuld. Men jeg må sige jeg er positivt overrasket over NUMBERS serien.
Ulden er super blød og lækker, og giver god varme. Pasformen er rigtig god – særligt på bodyerne som jeg stiller store krav til. Gider ikke noget der er løst i ærmer og hals – det ser bare så træls ud.
Nu er jeg langt fra uld-ekspert, men jeg tror, at det er en enten-eller i forhold til brugen af ren uld, uld/silke eller uld/bomuld. Enten er man til det ene eller det andet… Jeg har hørt flere sige at uld/bomuld ikke er til at ånde i for børnene, men jeg synes nu at Fleur og Luc har haft en fin temperatur i NUMBERS serien.
Fleur er vild med hendes nye nattøj (se billede på Instagram her) og særligt de nye trusser når kun lige at komme fra vask, før end de skal på igen. Det er vist en kombination af at de er dejlig bløde og rimelig seje med den brede elastik. ;)
Alt i alt synes jeg rigtig godt om serien. Jeg er vild med det enkle design, og de rolige farver. Dog vil jeg foreslå Melton, at lave en neutral serie også, så ulden kan gå i arv på tværs af køn. Kvaliteten er super lækker og kan sagtens holde til flere børn, så enten den fine grå med koksgrå syning, eller den råhvide med lys grå syning kunne være skønt.
I søndags blev Luc døbt i en af landets smukkeste kirker – nemlig Nordby Kirke på Fanø. Vi blev viet i kirken samtidig med Fleurs dåb i 2011, og derfor skulle Luc selvfølgelig også døbes der.
Vi havde inviteret familie og venner, og havde simpelthen den skønneste dag. Tiden fløj afsted, og vi glemte derfor alt om at tage billeder, desværre.
For ikke at stresse for meget op til dåben, havde vi bestilt tapas udefra. (Til mine læsere i Esbjerg: tapas fra Ingers ost & vin i Helgolandsgade kan bestemt anbefales – det var virkelig lækkert) Vi valgte dog brød og kiks fra, og bagte i stedet selv lækre flutes og knækbrød.
Efter tapas serverede vi kaffe og kage – hjemmebagt selvfølgelig. ;) Desværre har jeg ikke nogle gode billeder af kagerne, men vi havde lavet små tarte au citron, gateau Marcel og lakridssmåkager med tranebær. Gæsterne var vilde med kagerne, og der blev spist godt, men som altid var der vildt meget i overskud. Men hellere for meget end for lidt, ikke? Fleur fik derfor en dåse knækbrød og en dåse småkager med i børnehave i mandags, så hun kunne dele ud. I kan tro, hun var stolt. ♡
Bordpynt endte med at blive simpelt og nemt. Vi købte blå papirsduge og lavede himmel og hav i et. ;) Altså lå der skyer på bordene og bordkort var papirsbåde. Så var der lidt sammenhæng mellem invitationer og pynten.
Min veninde var så sød, at tage lidt billeder af os i kirken efter dåben. Fleur gad dog ikke rigtigt – nu skulle vi jo videre og holde fest. ;) Men på trods af lidt sur mund og den knap så fotogene mor her, så er jeg rigtig glad for billederne. ♡
Fleur endte i øvrigt i kjolen fra Pierrot la Lune. Den er simpelthen så fin til hende. Skal nok lige få taget billeder en dag, så I kan se den ordentligt. :)
★★★ Har du set konkurrencen om et gavekort på 500 kr til esencia her på bloggen? Du kan stadig nå at deltage lige her. ★★★
Tiden flyver af sted, og der er nok at se til i det lille hjem… På næste søndag skal Luc jo døbes, og der er stadig en del løse ender jeg mangler at få styr på.
Invitationerne er dog sendt ud og maden er bestilt – det er vel nærmest det vigtigste..? Og nå ja, måske jeg skulle få fat i dåbskjolen også. ;)
Dåbskjolen er en min afdøde mormor har hæklet tilbage i 1981, og siden har mange af familiens børn haft den på. Hvis jeg husker rigtigt, er Luc den 14. der skal have den på. Det har stor betydning for mig, og jeg (og Pierre for den sags skyld også) har ikke det mindste problem med, at iklæde min dreng en kjole på den store dag. Det hører sig til, synes jeg.
Uret er i øvrigt hjemmelavet af en marmorplade fra genbrugen og nye visere. Synes resultatet er super smukt, og det hænger helt perfekt i stuen. Det er nu skønt med en handyman i huset. ;)
Kuverten er fra invitationerne til Lucs barnedåb. Skal nok lige vise selve invitationen frem en af dagene. De hjemmelavede stempler synes jeg blev ret fine… Måske særligt den til portokode, som jeg er flittig bruger af. Det er altså bare dejlig nemt at bestille via app’en. Selvom det blev en smule irriterende at skulle gøre 18 gange i streg til alle invitationerne. ;) Ideen til portostemplet har jeg bl.a. set på Instagram.
Og så lidt serviceinfo på tøjet – simpelthen fordi det er nogle af vores favoritter som bestemt kan anbefales. Lucs ulddragt er fra Engel, hue fra Stinne, body fra Wheat, tæppe fra Fabelab, Fleurs bluse i uld/silke fra Joha, Lucs trøje fra FUB.