Fleur Arkiv - Side 16 af 19 - det bedste jeg ved ...
Browsing Category

Fleur

Fleur hygge mad veninder

Tem’lig hem’lig jul

Vi har travlt for tiden, ligesom så mange andre… Alt er tem’lig hem’lig for tiden og vi har gang i store sager. More to come efter jul… :-)

Øverste billede er fra gårsdagens pakkeleg med vores søde venner. (Skæve) æbleskiver, latté, pakker og hygge – ahh…

Rigtig glædelig jul til alle!

Fleur

En lille video

Fleur har lært at drikke af sugerør. Hun synes det er en fest. Særligt at lave bobler i mælken…

Fleur mad

Flødekarameller

Vi har lavet flødekarameller med kaffe, en portion med hasselnødder og en portion af den helt almindelige slags.

Desværre blev de lidt for hårde, til at kunne skæres fint ud. Men hvis smagen er god, gør det vel ikke så meget… Man må jo gerne kunne se de ikke hjemmelavede, ikke? De smelter let på tungen, og smager skønt. Mmm…

Billedet af lille Fleur er taget i morges. Hun er simpelthen så skøn!

andre bloggere Barnedåb bryllup Fleur invitationer kager krea mad papir

Takkekort

 Fleurs bånd er altså lilla, selvom det vist ser lidt blåt ud her…

Min søde mor og Fleur + min søster og Pierres søster ved døbefonden

Min mor og fætter Bastian

Som tidligere lovet, er her lidt billeder af takkekortene fra brylluppet/barnedåben.
Alle takkekortene indeholdt minimum fem billeder, en håndskrevet tekst (som jeg har valgt at sløre, da jeg har en hæslig håndskrift) og en stemplet cirkel forrest. Stemplerne er som tidligere skrevet hjemmelavet. Til slut blev de samlet med en kuglekæde.

Pierre havde meldt ud, at han havde fået nok, og det havde jeg egentlig også… Havde derfor besluttet, at takkekortene ikke skulle være noget særligt, da jeg ikke orkede mere. Vi havde simpelthen så mange forberedelser op til festen, hvilket var hyggeligt, men også ret stressende til sidst. Det meste af maden var hjemmelavet af Pierre og jeg, så der var tryk på, ugen op til den store dag.

Hov, det var et sidespring! Men da jeg endelig fandt ud af, hvordan takkekortene skulle se ud, greb det alligevel om sig, og der blev brugt mange nætter på at lave allesammen. Hvilket jeg er rigtig glad for nu, når jeg ser på dem.

Fik lige lyst, til at vise lidt madbilleder også, bare fordi…

andre bloggere bla bla bla Fleur på tur veninder

Posebabyer

Endnu en tur i babybio… Vi havde ikke barnevogne med denne gang, men bland-selv slik skulle der jo til, så tøserne måtte en tur i dynerne i IKEA poserne.

De sidste dage har været booket ud med dejligt besøg. Bl.a. har vi haft besøg af Anne, som også bor i Esbjerg. Det var første gang vi mødtes, men tror nu ikke det bliver sidste. Vi hyggede os helt vildt, og tiden fløj afsted. Skønt!

Inden længe skyder jeg en give away i gang, i samarbejde med Økounger. Og I kan godt glæde Jer – det er en rigtig lækker præmie.

Jeg er lidt bagud i bloglæsningen, men tager den store runde i løbet af weekenden…

bla bla bla det jeg syer Fleur veninder

Øvelse gør mester

Jeg øver mig i nye teknikker i syningens verden, og prøver at få en fin finish i mit tøj.
Har syet disse Onion bukser, for at prøve tittekanter af. Synes faktisk det gik rigtig godt! Skulle ikke engang ha’ opsprætteren i brug.(!)
Da bukserne er syet som en prøve ud af noget reststof, vender stoffet i linningen desværre ikke rigtigt. Der var simpelthen ikke nok stof. Men de kan vel nok bruges alligevel…
Der er lang vej endnu, til der jeg gerne vil hen, men øvelse gør mester, og jeg hænger i.

Jeg øver mig i øvrigt også i, at gå i seng før midnat. I går blev klokken 02.40 inden jeg fandt min seng – i dag er klokken igen alt for mange. Som regel bliver klokken min. 01, før jeg ligger i min seng.
Fleur vågner jo stadig 3-4 gange om natten, så skal altså til at lære det. Burde måske priotere min søvn lidt mere… Nogen gode råd til at få mig sparket i seng?

Billedet af Fleur og Pierre er fra i eftermiddags, hvor vi sammen med gode venner, var en tur i Svømmestadion. Det var super hyggeligt, og Fleur og hendes veninde nød det varme vand.

andre bloggere familie Fleur glæde hæklet på tur

Prop og Bertha

Min lille prop har af Moster, fået den sødeste håndlavede bamse. Bjørnen Bertha, har hun døbt den. Altså min søster, ikke Fleur…

Min søster er vanvittig dygtig med en hæklenål, og jeg har ofte sukket, efter hendes fine hæklerier. Jo jo, jeg kan godt selv hækle, men slet ikke som hun kan. Så glæden var virkelig stor, da Fleur fik denne. Havde jo godt set den på hendes blog, men hun tog fusen på mig, da Pierre pakkede den op i søndags. (følg linket, og se Fleur og hendes fætter Bastian sammen)

Vi er alle tre meget glade for Bertha, og al den kærlighed hun er fyldt med. Tak søde Moster!

bla bla bla Fleur

6,5

En babystatus på min lille Fleur, bare fordi…

Fleur er nu 6,5 måned, hun vejer 6600 kg og længden siger 67,5 cm. Hun bruger stadig str. 62 i tøj, så herhjemme når det altså at blive slidt.(!) I hvert fald når jeg, at blive træt af at se på det, så vi (læs: moderen) har nogle gange tøjkrise.

Hun har en lille tand i undermunden, og nr. 2 er lige kommet op, ved siden af den i går. Det ser mega sødt ud, men av hvor kan hun også bide hårdt nu. Altså i mine bryster… Man er jo selv udenom det, hvis man stikker fingrene i munden på hende.

Jeg har netop skrevet hende op til vuggestue, så vi satser på, at få en plads d. 27. februar. Pyyh… Men mon ikke det kommer til at gå rigtig godt – det håber tror jeg.

Det var bare lige et rent mor-indlæg – for min egen skyld.

bla bla bla Fleur på tur veninder

I biffen

Fleur og bedsteveninden Thit har været en tur i biffen i dag for første gang. Vi så “Klassefesten”, og hold op hvor var den var bare sjov! Det gik faktisk rigtig godt i biografen, og på trods af en masse babyer samlet på ét sted, så var der faktisk ikke så meget larm…

Fordi det var første tur i babybio, var vi selvfølgelig nød til, at gå all in på de usunde sager. Så der røg både cola, slik og popcorn ned i maverne. Og selvom billedet siger noget andet, så fik Thit og Fleur selvfølgelig ikke noget.  (bare lige for at slå det fast, så vi ikke bliver stemplet som dårlige mødre. :-))

Fleur jeg anbefaler køkkengrej mad test

Mad med anbefaling

Jeg har tidligere lukket lidt frustration ud her på bloggen, omkring det at skulle starte på mad. Og nu kommer der lige en lille opfølgning…

Synes virkelig det er noget værre skidt, når Sundhedsstyrelsen kommer med en anbefaling omkring fuldamning i seks måneder, og sundhedsplejerskerne så siger noget andet og ikke tager det seriøst. Jeg har talt med flere sundhedssplejersker her i Esbjerg kommune, og de har alle en forskellig holdning til SST’s anbefaling. “lyt til din mavefornemmelse” Jo tak, men nu spørger jeg dig, fordi det gør ondt i maven og I alle siger noget forskelligt.(!)

Langt hen af vejen, synes jeg helt bestemt man skal lytte til sin mavefornemmelse omkring sit barn. Ingen børn er ens, og Mor ved som regel bedst… Men når Mor er i tvivl, og søger råd hos de professionelle, så skal de altså ikke gøre en mere i tvivl og alle sige noget forskelligt.

Nå men jeg ammede fuldt i fem måneder, og lod så Fleur smage stille og roligt på lidt grød. Nu er hun seks måneder, og spiser rigtig fint. Det går derud af, og de fleste aftener står den på grøntsagsmos. Mums!

I forbindelse med al det her madhalløj, har jeg været så heldig at teste denne Philips Avent steamer/blender. Og helt ærligt – hold nu k… hvor er det en lækker maskine! Både Pierre og jeg er vildt begejstrede for den. Nu skal I bare høre hvorfor:

  • fordi den damper grøntsagerne, bevarer man alle vitaminerne.
  • du kommer ikke til at koge grøntsagerne ud, fordi baby kræver dig – den bipper og stopper selv når det er færdigt.
  • når det er dampet færdigt, vender du bare beholderen på hovedet, og blender til ønsket konsistens. Her var jeg meget overrasket over hvor kraftfuld blenderfunktionen er.
  • du har kun svinet én ting til.
  • alle dele kan gå i opvaskeren (hurra!).
  • mosen bliver virkelig glat og lækker, fordi du blender med korrekt mængde vand fra dampningen.
  • når man som jeg, har en mand der hader kogte/dampede grøntsager, er det perfekt lige at dampe nogen til sig selv, inden eller efter babymaden.

Jeg har demonstreret den for både mødregruppe og familie, som også synes det er en lækker og super smart maskine.
Nå, er det hele bare godt, tænker du måske? Naaahhh ikke helt, men det er virkelig få dårlige ting, jeg har at sige om maskinen:

  • beholderen kunne godt ha’ været lidt større, når nu motordelen fylder så meget. Altså når den nu fylder så meget i motordelen, så er der meget spildplads rundt om beholderen. (var det mon til at forstå?)
  • motordelen fylder rimelig meget, men altså det er jo en køkkenmaskine, og de har det med at fylde. Man skal jo ikke købe den, hvis man ikke mener, man har pladsen. (det var vist ikke et minus alligevel så?)
  • prisen er desværre et stort minus – vil jeg tro? Det er i hvert fald ikke alle der har 1300,- på lommen, og går ud og bruger dem på sådan en maskine. Men har du 1300,- på lommen, så køb den, køb den!

Pierre sidder her ved siden af, og siger at han ikke synes, der er noget minus ved maskinen, lige ud over prisen. Han er virkelig svært begejstret for den. Fantastisk mand jeg har, ikke?

Nogen der kan anbefale nogle gode bøtter med låg til opbevaring af mosen?
Vil gerne ha’ nogle der er beregnet til det, men der er jo rigtig mange at vælge imellem. Så kom gerne med nogle gode forslag.