Fleur Arkiv - Side 17 af 19 - det bedste jeg ved ...
Browsing Category

Fleur

andre bloggere Fleur glæde strik

En kærlig hilsen #2


Blogland er nu altså herligt!
I weekenden fik vi en pakke fra den kære Rappedikke, og se lige hvad der er kommet med posten nu. Det er søde Anne, der ville glæde os med en pakke. Tusind tak Anne! Det var altså virkelig sødt af dig.

Turbanen sidder perfekt, og vi er vilde med den. Fleur ville selv tage nogle billeder også, og det fik hun selvfølgelig lov til. Anne havde skrevet et sødt brev også, med en fin stregtegning på den anden side. Det skal helt sikkert i ramme, når den rette er fundet.

andre bloggere Fleur glæde på tur

En kærlig hilsen

I weekenden fik jeg en meget kærlig hilsen… Det fineste kort med søde ord skrevet bagpå og en lilla Hoptimist. Pakken kom fra Christina, som ville sige tak for hyggelige mails, og hjælpen med noget logo-halløj. Det var virkelig sødt af dig Christina, tusind tak!

Billederne er fra en tur i skoven i går. Vejret var fantastisk! Vi ledte efter svampe – bare for sjov, da vi ikke har forstand på det. Gad ellers godt være en svampehaj, men det må vist blive næste år. Alle kurser i nærheden er fuldt booket eller overstået.

Og så lige et billede af lille Fleur, som smager oliven for første gang. Mmm…

/Tine – wannabe svampehaj

bla bla bla familie Fleur glæde veninder

Tilfælde eller ej?

Fleur er født i Odense d. 19. april. Samme dag, blot tidligere på dagen, kom lille Thit til verden i Esbjerg. De var næsten lige store (eller små) – kun omkring 100g til forskel.

Da jeg fik brev om mødregruppe, stod der navne og adresser på mødre og børn. Og da jeg læser lidt nærmere på én af mødrene, får jeg lige sådan en “what?!” følelse. Der var nemlig mange ligheder at finde… Se bare her:

  • Thits mor hedder Louise – ligesom min søster (de er begge født i 1984)
  • Hun bor xxxx Allé xxC, 2th – jeg bor xxxx Allé xxC, 2th
  • Vi har hver en pige, som er født d. 19. april
  • Louises telefonnr. er xxxx8263, mit er xxxx8263.
  • Louise og hendes mand blev gift d. 6. august 2011 – Pierre og jeg blev også gift d. 6. august 2011.

Det kan blot være et tilfælde, men kan ikke lade være med at tænke, at det er mere end en tilfældighed. Altså at der er en dybere mening med det… Louise og jeg svinger nemlig rigtig godt, og jeg har fået mig en ny veninde, som jeg allerede holder meget af.

Fleur morgenloppe

Morgenloppe #13

Dagens morgenloppe er to gamle sparebøsser. Uglen er fra Provinsbanken og æblet er fra Sparekassen Sydjylland.
Fleur har nu fem gamle sparebøsser vi kan fylde op. Er spændt på hvilken hun selv bedst kan lide når hun bliver ældre. Du kan se de tre andre sparebøsser her.

Og så lige et morgenbillede af Fleur. Hun har fået en ny bold med både lys og lyd, og hun synes den er helt fantastisk!

familie Fleur på tur

På tur

Fleur og jeg er ude for at nyde det dejlige vejr.

Lige nu venter vi på bussen, som skal føre os ned til Fanøfærgen. Vi tager nemlig lige en kop formiddagskaffe med Mormor på Fanø.

Kan I ha’ en dejlig lørdag! :-)

– Posted using BlogPress from my iPhone

bla bla bla Fleur hjemme hos os møbler træmanden

Færdigt spisebord

Efter en uge med sygdom hos både far, mor og Fleur (føj!), er jeg nu endelig klar med billeder af vores nye spisebord.

Ikke nok med at vi har fået nyt spisebord, så har vi også købt nye stole. Vi har længe ønsket os nye stole, men skulle lige tage en endelig beslutning. Valget stod mellem Eames og Tolix, og vi er vildt glade for den endelige beslutning. Man sidder super godt i dem, og så er det jo lækkert design.

Nå men I slipper altså ikke for et par billeder af lille Fleur, som elsker at sutte på sine tæer. :-)
Håber på at få lidt ro, til at surfe rundt ved Jer andre senere i aften…

familie Fleur glæde

Til fotograf

I dag har været en af de travle, men gode dage.
Vi startede dagen kl. 6, og gjorde klar til en tur i svømmeren med Fleurs veninde Thit og hendes mor. Derefter gik turen direkte i mødregruppe, og et par timer efter vi kom hjem, gjorde vi klar til endnu en tur… Vi skulle nemlig til fotograf, da der skal bruges nye billeder af de ansatte på mit arbejde. Så det nederste billede var det vi kom for, det andet var bare bonus.

Der blev taget rigtig mange flotte billeder, så dette er bare et lille, men fint udvalg, som jeg lige havde lyst til at dele. Og hey, Fleur sov næsten to en halv time i formiddags. Halleluja! (det fik så lige mine tanker hen på denne udgave af en smuk sang)

bla bla bla Fleur

5 #2

Den frygtede fem måneders vaccine gik rigtig godt! Fleur sagde ikke noget til at blive stukket. Hun græd først da det hele var ovre og lægen pointerede at hun var dygtig…
Fleur blev målt og vejet, og hun er nu 63,5 cm lang og vejer 6070 g. Så hun er stadig en lille mus, men alt er som det skal være.

Vi ventede en time(!) ved lægen, på trods af at vi havde tid. -Øv! I venteværelset sad der en masse forkølede mennesker, som jeg følte både hostede, spruttede og snottede på os. Hader virkelig venteværelser! Føler at bakterierne springer rundt omkring mig…

Dagen er gået rigtig fint og humøret har været højt. Hun har været noget pyldret og mat i det her til aften, dog uden feber. Lige nu sover hun sødt, så jeg håber og satser på en rolig nat.

Og hey! Jeg klarede vaccinen helt uden at hyle. Jeg var ikke engang liiige ved. -Fantastisk! :-)

Sov godt blogland!

bla bla bla Fleur

5

Fleur skulle lige prøve sin dukkevogn her til aften… Bare rolig, hun sad der kun meget, meget kort. ;-)
Fleur har fået kat, Happycat

Lille Fleur er nu hele fem måneder gammel…(!) I morgen skal hun ha’ sin fem måneders vaccine, pyyh… Krydser fingre for hun ikke bliver syg.

Fleur bruger stadig str. 56 i tøj, men kan nu passe rimelig meget i 62. Glæder mig helt vildt til at få hende målt og vejet i morgen ved lægen. Hun har fået nogle gode kinder og lår på det sidste, så hun får i hvert fald hvad hun skal ha’. :-)

Vi er stadig ikke startet på grød, men det varer nok ikke så længe endnu…
Synes det har været en svær beslutning at tage, altså hvornår hun skal ha’ andet end min mælk. Der er så mange meninger omkring det, at det er lige til at blive rundtosset af. Det kan give alt fra meget kræsne til meget kloge børn, at fuldamme til seks måneder. Jo jo…
Jeg valgte at lytte til min mavefornemmelse som sagde minimum fem måneder, og her er vi så nu… Jeg har endnu ikke planlagt opstart, men efter sundhedsplejerskens besøg på onsdag, har jeg nok.

Nå ja, for at det ikke skal være løgn, lige her inden babymosen skal igang, så er min Dualit blender brændt sammen! Og selvfølgelig er der gået to år og en slat, så nu skal jeg på jagt efter en ny. Pis!