Fleur Arkiv - Side 18 af 19 - det bedste jeg ved ...
Browsing Category

Fleur

Barnedåb bryllup familie Fleur glæde

Le livre du jour… ♥

I går fik vi en ekstra fælles gave med posten. Le livre du jour – en bog om vores store dag, fortalt i billeder. Det er Pierres søster og vores svoger der har lavet den, og hvor er den bare fantastisk smuk!
Der var billeder deri, som vi slet ikke har set, så det var en stor overraskelse at bladre i den.
Behøver jeg sige, at jeg blev vildt rørt?

Billederne viser bare nogle af siderne… Der er mange flere gode billeder i den – både af mad, pynt, gæster og vores lille Fleur. Særligt billederne med gæsterne der holder Fleur er bare så smukke.

Kærlighed… Til Pierre, Fleur, vores familie og livet. ♥

Fleur på tur

Ssshhh…

Fleur sover nu (endelig) i barnevognen, og Mor bliver ved med at gå, til hun ikke vil sove mere. Det gode vejr skal jo også nydes… :-)

Så ssshhh dumme knallerter uden udstødning – Fleur skal sove længe!

– Posted using BlogPress from my iPhone

bla bla bla Fleur slynge

Slyngebaby


Fleur og Mor tester lige ringslyngen og det at blogge via iPhone.

Jeg trækker vinderen af min give away, når Fleur er lagt i seng…

– Posted using BlogPress from my iPhone

andre bloggere Fleur legetøj morgenloppe

Morgenloppe #1

Jeg er hoppet med på Trines gode morgenloppe-idé. Godt nok noget forsinket, men synes egentlig det var ret hyggeligt, så nu prøver jeg selv. Det er ikke sikkert der kommer en morgenloppe hver dag, har jo min lille krudtugle som kommer i første række.

Klodserne er fra genbrug, og lige tilpas slidte efter min smag. De står fint på Fleurs værelse og pynter, og resten af klodserne ligger i en stofpose, klar til leg – når Fleur ellers er klar.

Fleur mente at vi skulle op kl. 03.45 i dag. Det mente hendes Mor bestemt ikke, så efter lidt snakken, vuggen og hyggespisning, faldt hun i søvn ved brystet, og så puttede vi lige et par timer mere. Det er nu altså hyggeligt at ha’ hende liggende mellem os… Mon hun nogensinde flytter over i den fine og dyrtindkøbte Lille Per seng?


Malene er også med på morgenlopperne, se bare her.

bla bla bla Fleur

Babystatus

Fleur 3 dage gammel

Fleur blev hele 4 måneder i fredags – puha det går stærkt! Synes jo ikke det er så længe siden hun kom op på min mave. En lille mussepige på 2615 g. og 50 cm lang… Hun var bare så lille og fin! Det er hun selvfølgelig stadig… :-) Vægten siger nu ca. 5400 g. og hun er 62,5 cm lang.

Vi har pakket stort set alt str. 50 væk, og hun kan nu passe det meste i str. 56. Der er både fordele og ulemper, ved at hun ikke bruger større tøj endnu… Den største fordel er selvfølgelig, at vi har mere glæde af tøjet, og den største ulempe er, at jeg bliver ved med at shoppe til hende… ;-)

andre bloggere Fleur glæde på tur

På café med en blogger

I dag har Fleur og jeg været på café med Malene. Det var super hyggeligt som altid, og vi fik snakket en masse og drukket lidt café latte. Pludselig kommer Gitte gående forbi, så hende fik vi også lige snakket med. Det var nu ret hyggeligt…

Malene havde en super fin bryllupsgave med – en lyseblå Casalinga svale. Det er simpelthen så fedt, når folk kender ens stil, og gaven bare rammer plet. Tusind tak Malene – det var virkelig sødt af dig!

Bemærk lige Malene’s halskæde… Synes den er super fed, så skal vist i Only efter min egen.

bla bla bla Fleur

Sart?! Hvem? Mig?! Naaahh, og så alligevel lidt…

Fleur’s første svømmetur – knap 12 uger gammel

I dag har Fleur og jeg været i svømmeren med Fleur’s veninde Thit og hendes mor.
Det gik super godt, liiige indtil vi skulle klæde om. Der var Thit’s mor nemlig ved at træde i en lort… Ja, du læste rigtigt – en lort!!! Normalt vil jeg ikke betegne mig selv som sart, men jeg var seriøst ved at kaste op!
Der var åbenbart et barn, der havde tabt en stor lort, uden at moderen opdagede det. For sådan det da hænge sammen, ikke?! Der er vel ingen mennesker der bevidst lader sådan noget ligge?! Selvom den godt nok var meget stor og ret svær at overse der midt på gulvet… Ej fy for pokker hvor var det klamt!

Sarte som vi var, kunne vi selvfølgelig ikke samle andres lort op. Vores eget og vores børns jo, men altså ikke andres, så vi bad en livredder om hjælp. Et spørgsmål om liv eller død? Nej slet ikke, men et spørgsmål om bræk ved siden af lorten…

Det var så dagens klamme indlæg. God tirsdag til alle! :-)

Fleur glæde

Moderne…

Pierre og jeg er “med på moden”… Vi har bidt i det sure (læs: dyre!!!) æble, og købt den fedeste, lækreste, længe ønsket og alt for skønne iPhone. Og ja ja, det ér bare en telefon, og så alligevel ikke… Vel alle iPhone-ejere?

I dag har vi været til 7 års fødselsdag… Det var en skøn fest med både høvdingebold og fodboldkamp. For pokker hvor har jeg dårlig kondi, og for pokker hvor var det sjovt!