Først og fremmest, tusind tak til vores søde sponsorer. Malene og jeg var meget overvældede over, hvor fine ting vi kunne give alle deltagere med hjem.
#1
Alle goodiebags var stort set ens, og blev pakket i grønne poser fra BOXdeLUX.
#2
Diverse fine kreating fra BettyP. Hvis du ikke kender BettyP’s shop, kan jeg varmt anbefale den. Hun har virkelig meget fint tilbehør.
#3
Smagskaffe fra Kaffeagenterne og the fra A.C. Perchs Thehandel. De ser begge vildt lækre ud, så er meget spændt på at smage dem.
Kaffeagenterne sponsorerede to forskellige slags kaffe til træffet – en med vanille- og karamelsmag og en mere klassisk kaffe. Vanillekaffen var meget intens i smagen, så man skal være til sådan noget, for at kunne lide den.
A.C. Perchs Thehandel sponsorede også the til træffet. Der var mange forskellige pyramideposer og en lækker instant chai. Den instant chai var altså ret smart at lave. Kogende vand og en skefuld pulver, så er der chai.
#4
Fine klassiske kopper fra Rice, som sponsorerede flere ting. Heriblandt sæbebobler, som ses på første billede til højre.
Masking tape og wallstickers fra BOXdeLUX, som har virkelig mange fine MT på lager.
#5
Meget smuk Cammeo krukke fra Kähler. Krukken findes i tre størrelser – her viser jeg den største udgave. Der følger seks elastikker med i forskellige farver. Den blå er favoritten herhjemme.
Skeer fra fantastiske Rice i baggrunden.
#6
Super god saltlakrids fra Lakritsfabriken og raw chocolate fra Conscious.
Det er første gang jeg smager raw chocolate, men mums – det er jeg ret vild med!
Pierre og jeg er enige om, at det smager lidt af havregrynskugler?! Begge sponsoreret af Scand Choco.
#7
Uglenotesbog fra Rice. Mon der findes et hjem uden Rice efterhånden? Jeg tror der er et stykke imellem i hvert fald…
#8
Eco Woman produkter fra Derma. Elsker at det er uden alt muligt skidt! Har ikke prøvet denne serie før, så glæder mig til at bruge det.
#9
Skønne magasiner fra BOLIG Magasinet, BoligLiv og Vores Børn. Bolig Plus mangler på billedet, men de sponsorerede også blade til alle goodiebags.
Ikke nok med at der var goodiebags til alle, havde vi også en lodtrækning blandt diverse fine præmier:
By & My sponsorerede de smukkeste sager fra fermLIVING: et rosa og et mint smørebræt, fine strikkede grydelapper og dette viskestykke.
Rice sponsorerede disse lækre dipskåle, og sidst men ikke mindst, sponsorerede Derma en masse skønne produkter, fra deres forskellige serier. Der var både til ham, hende og børnene.