I dag fylder min søde mand 30, og Fleur og jeg stod meget tidligt op for at fejre ham med flag, sang og gaver. ♡
Fleur har længe sagt, at Pierre skulle have Spiderman trusser og strømper i gave. Pierre har dog ikke været lige så begejstret for ideen som hende. Hvorfor? Det forstår man jo ikke… ;)
Jeg ville selvfølgelig gerne gøre dem begge glade, så løsningen blev at jeg købte Tommy Hilfiger boxershorts i æske og satte et stort Spiderman klistermærke på æsken. Derudover fandt jeg strømper i H&M med lidt Spiderman farver på, og så var alle glade. :) Fleur har fortalt alle i børnehaven i dag, at hendes far har fødselsdag, og at han har fået Spiderman trusser og strømper i gave. ♡
Udover alt det Spiderman, fik han også en t-shirt og et par (mega lækre!) solbriller. Det er første gang jeg køber på Edel Optics, og jeg er meget tilfreds med siden. De har rigtig gode priser (i hvert fald på det jeg har kigget på) og super hurtig levering, så de kan bestemt anbefales.
Kagerne lavede jeg til Pierres kolleger, og de blev heldigvis vel modtaget. Den store kage er en stoutkage efter Anne’s opskrift – dog er creamcheese frostingen fra Julia’s bog – Julias Cupcakes. Både kage og frosting kan bestemt anbefales. Det smager VILDT godt!
Cupcakes’ene er også fra Julias bog. Det er gulerodscupcakes med samme lækre creamcheese frosting og små søde hjerter. Liiidt tøset måske, men det var altså lige hvad jeg havde i gemmerne. ;)
Vil du se mere af det bedste jeg ved? Følg bloggen på Facebook, Bloglovin og Instagram.































