morgenloppe Arkiv - Side 2 af 2 - det bedste jeg ved ...
Browsing Category

morgenloppe

morgenloppe

Morgenloppe #9

Dagens morgenloppe er denne fine vintagekjole, købt over Etsy.
Desværre er knapperne foran kun til pynt, så jeg har endnu ikke brugt den, da den langt fra er ammevenlig. Derfor er billederne også salgsbilleder fra annoncen… Men altså, jeg skal jo ikke amme evigt, så glæder mig vildt meget til at bruge den.

bla bla bla glæde morgenloppe

Morgenloppe #8

Dagens morgenloppe er en stor rulle med det fineste bånd.
Der var omkring 400 meter i den, da jeg købte den. Har brugt en del efterhånden, men der er rigtig, rigtig mange meter endnu. Det er kun dejligt, da jeg er helt vild med det. Tror faktisk aldrig jeg bliver træt af det…

Det regner og stormer stadig helt vildt her i Esbjerg, så Fleur og jeg skal vist ingen steder i dag. Kunne nu ellers godt bruge en gåtur med barnevognen, men det må vente til en anden dag. Lige nu hygger vi med latte, stearinlys og “hej med dig, jeg hedder Kaj”. Fantastisk!

Fik lige lyst til at vise dette billede også. Det er min yngste kusine der har lavet bordkort til hendes fødselsdag.
Synes de er fantastiske og har nu sendt billedet af dem til fremkaldelse i lidt større format. Enten skal det op at hænge på Fleurs værelse, eller også skal det hænge på hoveddøren. Tror det bliver det sidste… :-)

bla bla bla hjemme hos os morgenloppe Ole Lukøje

Morgenloppe #6


Et udsnit af vores Ole Lukøje lampesamling… Anders And hænger ved Fleurs Lille Per seng, Ole Lukøje på månen hænger ved puslebordet på værelset, og Ole Lukøje i sengen hænger ved sofaen.

I gemmerne har vi også en Mickey Mouse og så en eller anden mere..? Pinligt, men jeg kan ikke huske præcis hvilken det er. Ej, det er simpelthen for groft! Når Pierre kommer hjem, suser jeg i kælderen og finder dem…

Det blev så en middagsloppe, men hva’ pokker?! Fleur skulle lige falde til ro, og nåååh ja, jeg skulle forbi lægen, fordi jeg har fået en ekstra pande foræret i løbet af weekenden…
Har fået det største insektbid nogensinde, så det meste af panden er hævet op og væskefyldt. Lækkert, ikke?! Det har så bredt sig ned over toppen af næseryggen, og jeg ligner noget der er løgn. Lægen kunne selvfølgelig ikke gøre noget, men sagde at hovedpine, snurren og stikken var helt normalt, og at det måske ville hjælpe lidt, hvis jeg stod på hovedet i 3 timer. Så det…

morgenloppe

Morgenloppe #5

Dagens morgenloppe – som vist mere er en formiddagsloppe, er denne fine gamle højstol.
Den er lidt anderledes i udformningen end de “normale” højstol og så har den bare den fineste farve.

Den er slidt og gammel, og så har vi faktisk en stol i forvejen, men på grund af farven kunne jeg bare ikke lade den stå… Typisk mig! :-)

Pierre synes også den er super fin, men alligevel har vi valgt at sælge den, da vi ikke har noget at bruge to stole til. Den blev hurtigt solgt videre til de 80,- jeg gav for den, og venter bare på at blive hentet. Så håber jeg bare den får det godt det nye sted, så jeg ikke fortryder det alt for meget.

andre bloggere bla bla bla legetøj morgenloppe

Morgenloppe #4

Dagens morgenloppe er denne gamle Odder dukkevogn. Den er lidt medtaget efter mange års leg, men slet ikke nok til at den ikke skal bruges i mange år endnu.

Da jeg så den, var jeg simpelthen nød til at købe den. Kunne slet ikke gå forbi den, og vidste jeg ville fortryde, hvis jeg kom hjem uden den. Der er nogle år til den skal bruges, men indtil da pynter den egentlig fint.

Dagens morgenloppe blev valgt efter at ha’ set Mirjams vognpark. Fleur skal nok også ha’ sådan en lille rød en, når den lige dukker op i nærheden.

I dag får vi besøg af mødregruppen, så der er gang i ovnen. Stod op før Fleur, for at kunne lave dej til boller, og forberede frugt og grønt til juice. Mmm, jeg glæder mig!

bla bla bla legetøj morgenloppe Smølfer

Morgenloppe #3

Dagens morgenloppe er denne gamle Smølf, som er fundet i en rodekasse på et marked. Synes den er ret sød, og tænker at Fleur og jeg nok skal få mange “husk at børste dine tænder som Smølfen, ellers kommer Karius og Baktus” samtaler.

Apropos Fleur, så er hun bare en hængebaby for tiden. Hun powernapper når hun endelig sover, og 1,5 times søvn på 10 timer er altså ikke nok, når man kun er knap 4,5 måned. Pyyha det er altså nogle lange dage… Derfor får jeg heller ikke læst blogs og kommenteret som jeg gerne vil. For når hun sover om aftenen, så er jeg altså også træt. Men håber og satser på det snart vender…

morgenloppe

Morgenloppe #2

Fleurs sparebøsser – designet af Luigi Colani for Dresdner Bank i 60erne. Elefanterne kaldes originalt Drumbo, men af nogle kaldes de også Døllefant. Denne model er reproduktion fra 70erne.

andre bloggere Fleur legetøj morgenloppe

Morgenloppe #1

Jeg er hoppet med på Trines gode morgenloppe-idé. Godt nok noget forsinket, men synes egentlig det var ret hyggeligt, så nu prøver jeg selv. Det er ikke sikkert der kommer en morgenloppe hver dag, har jo min lille krudtugle som kommer i første række.

Klodserne er fra genbrug, og lige tilpas slidte efter min smag. De står fint på Fleurs værelse og pynter, og resten af klodserne ligger i en stofpose, klar til leg – når Fleur ellers er klar.

Fleur mente at vi skulle op kl. 03.45 i dag. Det mente hendes Mor bestemt ikke, så efter lidt snakken, vuggen og hyggespisning, faldt hun i søvn ved brystet, og så puttede vi lige et par timer mere. Det er nu altså hyggeligt at ha’ hende liggende mellem os… Mon hun nogensinde flytter over i den fine og dyrtindkøbte Lille Per seng?


Malene er også med på morgenlopperne, se bare her.