Min lille mus, som snart fylder 1 år!
Fætter Victor – med hjemmeklippet pandehår. Dét får Victors mor så ikke lov til igen, sagde Victors far.
Nye lamper henover spisebordet. Lamperne hang her, da vi overtog huset. Dengang var de røde…
Tror Bertha havde en finger med i spillet, da denne cardigan blev vasket på 60 grader. Det var ellers en lækker alpaca/silke sag, som Fleur var meget glad for. Nu luner den så Bertha i stedet…
Nye Dots i vores bryggers. Uhmm de er lækre!
Indflyttergave fra Pierres søster – hjemmelavet lysestage i de fineste farver.
Lidt nyt fra os… Vi har nu fået vinduer og hoveddør i – wuhuu! Så snart Pierre er færdig med at lave lysninger, kommer der billeder af det hele. Uhh, jeg glæder mig til, at vise det frem som en helhed.
På torsdag fylder Fleur 1 år… Det er simpelthen så vildt! Det har været et fantastisk år, med masser af glæde (og mange vågne timer). Fleur er i hvert fald ikke en pige, der spilder tiden på at sove. :-)
Vi har taget fri, så vi rigtig kan hygge den dag – bare os tre. Måske vi tager ud at kigge på fisk, så Fleur kan få en på opleveren.