strik Arkiv - Side 2 af 3 - det bedste jeg ved ...
Browsing Category

strik

Fleur jeg anbefaler København Luc mad på tur strik

Fint (sort) tøj og lidt om Fleurs øreproblemer

luc-mor-kbh

Det har stået lidt stille på bloggen på det seneste, men det er bestemt ikke tilfældet herhjemme. Vi har både været til event hos Black Swan, på forlænget weekend i Kbh og til minimode messe. Derudover er Luc blevet vaccineret og Fleur har fået lagt dræn og fjernet polypper. Alt sammen på kun 2 uger – phew. ;)

Til eventet ved Black Swan blev vi præsenteret for den nye forårskollektion, som sælges gennem konsulenterne fra på onsdag (online fra d. 25/2). Jeg siger jer, der er mange lækre styles! Jeg valgte et par sorte slim jeans, sort jersey kimono og en sort A-formet nederdel som mine favoritter. Lyset var desværre ikke så godt at tage billeder i, men jeg viser mine favoritter frem, så snart der er billeder på shoppen.

luc-asLuc og Anne-Sophie til Black Swan event. ♡

greasy-spoonFrokost på Greasy Spoon. Virkelig lækker milkshake og sodavand som jeg har drømt om hver dag siden, uhhmm… Det kan bestemt anbefales.

Og så lidt om vores ørebarn…
Fleur fik lagt dræn første gang, da hun var 13 mdr.. Efter gentagende gange med mellemørebetændelse, var det desværre nødvendigt. Det var virkelig svært, at skulle lægge sin lille mus i narkose, men det var jo heldigvis hurtigt overstået. Drænene hjalp Fleur rigtig meget, og vi havde ikke flere lange nætter pga. smerter i ørerne.

Dog ville hullet ikke lukke sig på det ene øre, så vi gik forsat til kontrol hver fjerde måned. Beskeden var den samme hver gang “så længe det ser fint ud, vil vi ikke lukke hullet. Det gør man ikke på så små børn” – altså lige indtil en dag i oktober, hvor ørelægen mente at det var på tide at få hullet lukket. Vi fik en tid et par uger efter, og det lille hul på trommehinden blev skåret frisk og lukket med rispapir.

Det viste sig desværre at være en dum idé… Kontrollen ugen efter var rigtig fin, men der var pludselig tryk på ørerne igen. Fleur var dog ikke mærket af det, før end en måned senere hvor hun fik kraftig mellemørebetændelse på det ellers altid raske øre. Ørelægen var meget uforstående overfor dette, og sagde at det var meget usædvanligt. Fleur kom derfor på penicillinkur, som desværre ikke hjalp meget. Det gav ro i et par uger, og så kom der ellers møb på det andet øre også.

Vi tog turen til ørelæge igen, og kom hjem med en ny tid til at få lagt dræn i begge ører og samtidig ville de så fjerne polypper. Det var lidt svært at forberede Fleur på hvad der skulle ske, så vi valgte at undlade at fortælle omkring polypper og det blod der højst sandsynligt ville komme ud efterfølgende. I stedet fortalte vi om masken med luft som man bliver træt af, og at hun resten af dagen kun måtte få is og yoghurt. Det var lidt sejt at fortælle om i børnehaven. ;)

Operationen gik heldigvis fint, og nu er vi bare spændte på kontrollen om en uge. Vi krydser alt hvad der krydses kan, for at dette var sidste gang. ♡

Vil du se mere af det bedste jeg ved? Følg bloggen på Facebook, Bloglovin og Instagram.

andre bloggere baby Luc strik

Babystrik ♡

strikkede-babyshorts luc-141014-1 luc-141014

Se lige de små lækre ben i strømpebukser og strikkede shorts – hvem kan stå for det? Ikke mig i hvert fald… Det er simpelthen for kært. 

Generelt er vi vilde med strik herhjemme, og bruger det dagligt. Hvis det ikke er hjemmestrik (altså fra strikkedame og søde veninder – jeg har ikke rørt strikkepinde i et par år nu) børnene har på, er vi glade for bl.a. FUB. Det er virkelig god kvalitet til prisen.

De små sokker Luc har på, er super lækre og med rigtig god pasform. De er efter opskrift fra bogen All you knit is love. De kan i øvrigt også bruges som vanter.

Hue, trøje og shorts er fra dygtige Stinnes hånd. Jeg har tidligere vist den smukke barselsgave frem lige her. Stinne er i øvrigt begyndt at blogge igen efter nogle måneders pause. Hun har for nyligt postet indlæg med det smukkeste strik, og jeg kan kun anbefale at kigge forbi.

Vil du se mere af det bedste jeg ved? Følg bloggen på Facebook, Bloglovin og Instagram.

børnetøj efterår Fleur hygge krea Luc på tur strik

.

kastanjedyr_giraf kastanjedyr-1 kastanjedyr fleur-egghelmet luc280914 luc240914

Weekenden har budt på efterårshygge af den bedste slags. Vejret har virkelig været med os, så vi har bare nydt det skønne vejr og så fandt vi endelig en masse kastanjer (vi fandt desværre ikke nogle sidste weekend, hvor det egentlig var planen at hygge med det).

Det blev til lidt sjove kastanjedyr – bl.a. en giraf med perlehals og en edderkop uden spind, men med perleben.

Derudover har vi været ude at gå/cykle med Prinsesse Fleur ;), været et smut på biblioteket og lege, og arbejdet lidt i haven. Som jeg tidligere har skrevet, så er haven virkelig forsømt i år. Der sker lidt her og der, og Rom blev jo heller ikke bygget på én dag. ;)

Luc fik sig lige en lille bitte gyngetur i dag på sansegyngen. Han var ikke videre begejstret, og synes vist bare solen generede øjnene. ;) Men jeg er ikke i tvivl om den bliver et hit senere hen… Den smukke strik er fra Katrines hånd. Måske nogle husker den fra indlægget her? Den er simpelthen så fin.

Vil du se mere af det bedste jeg ved? Følg bloggen på Facebook, Bloglovin og Instagram.

børneværelse det jeg syer jeg anbefaler Luc strik

.

luc200914-2 luc200914 luc200914-1

Selvom Luc har den fineste tremmeseng, er han nu stadig for lille til at sove på eget værelse, synes jeg. Derfor har vi en vugge hængende i soveværelset – lige ved siden af min side af sengen. En fin en af slagsen, hvis jeg selv skal sige det… ;)

Indtil videre har vi dog kun brugt den om dagen, da Luc og jeg faktisk ikke har sovet ovenpå endnu. Siden fødslen har vi nemlig sovet på gæstesengen i legeværelset. Det var egentlig kun meningen jeg ville gøre det de første dage – måske en uges tid… Men tiden går, og på mandag er det allerede seks uger siden Luc blev født.
Det er nok lidt dovenskab fra min side, og frygten for at vække Fleur flere gange om natten. Dovenskab fordi vi kun har pusleplads nedenunder, og Luc stadig får skiftet ble minimum tre gange i løbet af natten. Lucs værelse (hvor vi evt. kunne lave en ekstra pusleplads) ligger lige op af Fleurs værelse, så indtil der er bare en smule mindre natteroderi, bliver vi nok på gæstesengen. ;)

Sengetøjet som Luc ligger ovenpå, har vi fået i gave af Nofred. Det er simpelthen så pænt med det fine plante mønster i mintgrøn og aubergine mod den rene hvide baggrund. Kvaliteten er lækker og detaljerne super fine. Vi er rigtig glade for det, og synes det er fedt at se noget nyt og roligt design. Jeg har allerede fået kommentarer omkring det, når vi har været på tur. Folk er vilde med det!

Nofred laver også andre fine sager udover sengetøj. Se bare det lækre skærebræt, den søde Mouse Chair, og den skønne cirkusplakat.

Hvis du er lige så vild med sengetøjet som jeg, skal du holde øje med min Instagram profil. I morgen starter jeg nemlig en give away i samarbejde med Nofred, hvor det er muligt at vinde et sæt baby- eller juniorsengetøj.

Vuggeranden har jeg selv syet – du kan se mere om den her. Striktrøjen kan du se mere om her.

Vil du se mere af det bedste jeg ved? Følg bloggen på Facebook, Bloglovin og Instagram.

andre bloggere baby børnetøj gaver glæde graviditet jeg anbefaler strik veninder

.

strikkede_babydrømme_trøje_1 baby-dreng-dragt

Med under en måned til lillebrors (forventede) ankomst, er jeg så småt i gang med at sortere og vaske alt babytøjet. Som tidligere skrevet, har Pierre sagt stop for køb af mere babytøj, før end jeg har styr over hvor meget jeg allerede har købt. Tsk tsk… ;)

Derfor er det vist ikke for tidligt, at jeg får styr på tøjet. Nettet bugner jo af fristelser, og dem er jeg altså nød til at have del i.

Den smukke strikkede cardigan er en gave fra en meget sød blogveninde. Det er ved at være længe siden jeg fik den, men som jeg skrev lidt om her, var jeg sikker på den allerede var vist frem. Det er klart en fejl, for den er simpelthen SÅ smuk!

Jeg har kopieret teksten fra kladden, da jeg synes det beskriver så fint, hvor glad og overrasket jeg blev over den smukke gave:

Da posten kom forleden, fik jeg mig en kæmpe overraskelse. Katrine (@ganske_enkelt på Instagram) havde sendt mig den smukkeste hjemmestrikkede trøje til lillebror. Jeg blev så overrasket og begejstret, at jeg nær var løbet efter postbudet for at vise ham indholdet. ;)
Den er vildt blød og virkelig lækker! Glæder mig helt vildt til at se lillebror i den. Endnu engang TUSIND TAK, Katrine! Opskriften er i øvrigt at finde i bogen Strikkede Babydrømme, hvis nogen selv vil give sig i kast med den.

Vil du se mere af det bedste jeg ved? Følg bloggen på Facebook, Bloglovin og Instagram.

andre bloggere baby børnetøj gaver glæde strik veninder

Fineste barselsgave – smukt strik til baby

babystrik-Stinne babystrik-Stinne1 babystrik-cardigans

Da vi hyggede med Stinne og Fie i tirsdags, var jeg så heldig at få den fineste barselsgave fra Stinne. Hele to cardigans, to huer og de kæreste shorts – det er simpelthen så vildt! Og vanvittig smukt strik.

Jeg havde ikke i min vildeste fantasi troet, at hun kunne finde på, at lave så fin en gave til lillebror. Det er simpelthen SÅ sød en tanke, og I kan tro jeg blev overrasket, glad og rørt.

Stinne er vildt dygtig til at strikke, og viser den ene skønne sag efter den anden frem på både Instagram og bloggen – go follow!

Det sidste billede vidner om, at lillebror helt sikkert ikke kommer til at fryse den første tid. Øverst ligger cardiganen fra Stinne, den næste er fra min strikkedames hånd – se den mm. her, den mørkebrune er fra en anden dygtig blogvenindes hånd, og den sidste er også fra Stinne.

Jeg var ellers sikker på, at jeg tidligere har vist den mørkebrune frem, men efter at have kigget maaange indlæg igennem, ser jeg at det ikke er tilfældet. Til gengæld ligger der et fint indlæg sammen med andre kladder – jeg har simpelthen glemt at udgive det. Tsk tsk… Det er klart en fejl, som der snarest skal rettes op på. Det er så smuk en cardigan, så den får I at se inden længe.

Vil du se mere af det bedste jeg ved? Følg bloggen på Facebook, Bloglovin og Instagram.

baby børnetøj jeg anbefaler strik

Strik til baby

babystrik babystrik_hjelholt_cardigan babystrik_bella_tæppe1

Som tidligere omtalt på bloggen, er jeg så heldig at have en privat strikkedame. Hun strikker med glæde både en sweater til Pierre, trøjer mm. til Fleur, og nu også babytæppe mm. til lillebror.

Jovist, jeg kan godt strikke ret og vrang, og har da også lavet lidt forskelligt til Fleur da hun var lille, men jeg mangler simpelthen tålmodigheden. Jeg spænder i hele kroppen, er ved at knække pindene, og finder det slet ikke afslappende at strikke. Jeg gad selvfølgelig godt det var anderledes, men sådan er det ikke pt. – måske det ændres en dag..?

Min dygtige strikkedame har denne gang lavet et smukt tæppe, cardigan, huer og sokker/vanter til vores lille baby. 

Opskriften på tæppet finder du i bogen “Babystrik på pinde 3” af Lene Holme Samsøe. Jeg har fået lavet tæppet lidt større end i opskriften – faktisk strikkede hun to mønsterrapporter mere end i opskriften. (hedder det ikke det på strikkesprog? ;)) Synes det var en tand for lille ellers…Tæppet er strikket i Baby Merino fra Drops.

Huer og sokker/vanter er efter Susie Haumann’s opskrift, som findes i bogen “All you knit is love”. Christina har talt meget varmt om de små sokker/vanter, så de skulle selvfølgelig strikkes af resterne fra huerne. Det grå sæt er strikket i BabyAlpaca Silk fra Drops, og det råhvide er strikket i Alpaca fra Drops.

Trøjen er en gammel kending herhjemme – se bare her. Det er en rigtig lækker trøje, så den måtte vi lige have i størrelse lille også. Opskriften er fra Hjelholt, og garnet er BabyAlpaca Silk fra Drops. OBS! Opskriften fra Hjelholt kan KUN købes sammen med garn hos Hjelholt.

Vil du se mere af det bedste jeg ved? Følg bloggen på Facebook, Bloglovin og Instagram.

akryl andre bloggere bla bla bla Fleur hjemme hos os kunst på tur papir schön strik

.

R A N D O M  –  En smule blandet fra weekenden der snart er gået… Tiden er (som altid) fløjet afsted, men med en masse hyggelige og praktiske projekter. Jeg har også været på café med et par søde blogpiger og fået en meget ringe chokoladesymfoni der smagte af køleskab (Christian IX, Esbjerg – don’t go), men dog en OK kaffe. Det var en super hyggelig aften, trods alt. ;)

Vi går en kort uge i møde herhjemme… Vi har nemlig alle tre ferie fra torsdag til søndag, og nøøøj hvor vi glæder os! Vi trænger (som i TRÆNGER) virkelig til nogle dage som familie, hvor vi alle kan hygge sammen uden renovering, arbejde osv. Den seneste tid har været hård, så nu skal vi lige have et pusterum. Vi skal ikke væk hjemmefra som sådan, men bare køre et par ture og gøre hvad vi lige har lyst til.

#1
Jeg kan egentlig ikke fordrage troldegrene – tror jeg har traumer fra barndommen, hvor alle nærmest havde en troldegren hængende i loftet. ;) Men sådan her synes jeg de er fine.

#2
Lille Nuller og jeg var i skoven for at samle “brandkogler” i dag.

#3
Fleur kom i fredags hjem med både juleophæng og julegaver. Lidt tidligt, men hendes dagplejemor skal sygemeldes fra i morgen, og kommer højst sandsynligt ikke tilbage før efter jul, så de har haft travlt. :) Jeg er vildt nysgerrig, men åbner selvfølgelig ikke pakkerne før tid. ;)

#4
Fleurs dagplejemor er ret god til at lave noget med børnenes hænder og fødder, så til halloween har de lavet små spøgelser med deres hånd- og fodaftryk. Til påske lavede hun også nogle fine sager – dem kan du se her.

#5-6
Vores strikkedame har lavet to cardigans til Fleur. Den grå er strikket i Drops Babyalpaca/silke, og opskriften er fra Hjelholt. Den karrygule cardigan er strikket i Drops Alpaca, og opskriften er fra Hendes Verden. Det var dygtige Stinne, der introducerede mig for den fine opskrift fra Hendes Verden. Tak, Stinne! :)

børnetøj jeg anbefaler strik

.

Jeg bliver af og til spurgt om opskrifter på Fleur’s strik, så tænkte at et samlet indlæg med vores yndlingsmodeller var en god idé.

#1
Meget yndig cardigan som vi har haft i flere størrelser og farver. Den sidder helt fantastisk og passer til alt. Vi har altid fået den strikket i Babyalpaca Silk – mit yndlingsgarn når det kommer til børnestrik. Garnet holder sig fint og lækkert og synes bestemt det er pengene værd.
 Cardiganen på billedet er blevet brugt rigtig mange gange – både hjemme og i dagpleje, og selvfølgelig kan man se den er brugt, men den er stadig meget, meget fin.

Som en lille bemærkning til opskriften, vil jeg sige at det dobbelte stykke ved ærmerne er knap så fint. Synes det er for voldsomt – både i brug og udtryk. Min strikkedame laver blot et enkelt lag nu.

#2
Den klassiske undertrøje/vest fra Isager – Lille Livstykke. Den er simpelthen så fin til både piger og drenge og pasformen er super god. Den bliver også altid strikket i Babyalpaca Silk.

#3
Vesten med små ærmer er ny i striksamlingen, men tror det bliver en keeper. Måske i flere variationer… Opskriften finder du lige her. Garnet – tjaeh jeg sagde jo Babyalpaca Silk er mit yndlingsgarn… ;)

#4
Fleur’s dukke var “desværre” heldig en dag da det hele gik lidt stærkt. En af de lækre cardigans blev vasket meget forkert og endte i dukkestørrelse. Men intet er så skidt, at det ikke er godt for noget… I hvert fald fryser dukken ikke nu.

Opskriften er fra bogen Vendestrik – trøjer, veste og bluser af Hanne Meedom. Cardiganen er rigtig kær – en lidt bred model, men den er nu fin på alligevel. Garnet behøver jeg vel ikke nævne…

Som bonusinfo er dukkens skørt fra Dolly. Det er virkelig god kvalitet og meget, meget yndigt. Fleur fik et skørt til sig selv og dukken i fødselsdagsgave, og hun elsker at danse rundt i det.

familie Fleur i haven lækkerier marked strik

.

#1
Lørdag tilbragte vi med Pierre’s familie til fætter/kusinefest i de smukkeste omgivelser. Her er det Fleur og Faster der hygger ved gyngerne.

#2
I formiddags tog vi alle tre på marked i et frygteligt blæsevejr. Jeg fandt bl.a. denne yndige kjole, som heldigvis sidder helt perfekt.

#3
Pierre fandt en lækker hjemmestrikket sweater, som (i følge ham selv) kradser frygteligt, men sidder pænt og er fin til arbejde. Læg i øvrigt mærke til, hvor fint det gror i køkkenhaven. Yay!

#4
Eftermiddagsforkælelse, mmm!