DIY: Hama halloween pynt #2 - det bedste jeg ved ...
diy halloween krea Nyeste indlæg

DIY: Hama halloween pynt #2

hama-halloween

Mandag formiddag med perlehygge og en kop kaffe i nattøj – det lyder ikke helt dårligt, vel? Med halloween for døren bliver der produceret diverse halloween pynt i perler og stof. I formiddags fik vi brugt alle vores orange Hama perler, så for at Fleur kunne blive færdig med alle hendes kreationer, måtte vi en tur ned i byen efter nye forsyninger.

Hama halloween pynten er en rigtig fin aktivitet for både store og små. Vi lavede samme sidste år, men da Fleur ville pynte op på værelset i morges, synes hun ikke der var nok. Derfor måtte vi igang igen og fik både lavet græskar, hekse og spøgelser i selvlysende perler.

Som I nok kan fornemme, stornyder vi vores lille miniferie, som desværre slutter i morgen aften. Børnene er dog så heldige, at skulle på ferie hos mormor på Fanø i et par dage imens mor og far arbejder. Win win for alle. 

hama-halloween-diy

Fleur købte stribede Hama perler på vores lille shoppetur, og hun synes selvfølgelig de skulle med på billedet. Personligt er jeg mere til de ensfarvede, men jeg forstår fuldt ud Fleurs begejstring for de tofarvede perler. Jeg ville selv have reageret på samme måde i den alder.

Jeg håber, I finder inspiration til lidt perlehygge med børnene.

Vil du se mere af det bedste jeg ved? Følg bloggen på Facebook, Bloglovin og Instagram.

You Might Also Like

Ingen kommentarer

    Skriv et svar