1. højdemåler // 2. højdemåler // 3. nattøj // 4. sengetøj // 5. dyne // 6. sengetøj
Som en del af julekalenderen med Anne, viser vi vores juleønsker frem, og håber, at I kan blive inspireret til egne ønskelister. Anne har allerede vist en fælles ønskeliste for børnene frem med spise- og sovetidsønsker og endda også ønsker til Mor.
Jeg starter med Fleurs ønsker, og viser senere både Lucs og mine egne ønsker frem. Egentlig giver vi voksne ikke hinanden gaver, men nogen bliver 28 om præcis en uge, så en ønskeliste må der til. ;)
Fleurs værelse er ved at blive opgraderet til stor-pige værelse – eller derhen af i hvert fald. Luc har overtaget hendes gamle Lille Per seng, og vi har købt en Flexa Play seng til hende i stedet. Derfor står der nu også voksendyne og -sengetøj på ønskelisten. Synes virkelig det er en jungle med dyner til børn, så gode råd modtages med kyshånd. Vi har allerede købt et fint sæt sengetøj med luftballoner, som Fleur selv valgte som hendes første sæt, men der må godt være lidt at skifte imellem, og der er jeg altså ret vild med det nye danske brand LIEWOOD som laver flere fine sager. Det smukke Sashiko Blush fra Cam Cam er også bare så yndigt, og vil passe så fint til den nye hvide seng.
Af andre praktiske sager har Fleur selv valgt det fine nattøj fra Cam Cam. Hun sparker konsekvent dynen af efter et par timer, så herhjemme er nattøj et must.
Højdemålere har aldrig været noget jeg har kigget på, men efter at have opdaget den yndige dame wallsticker fra Design Letters, og den fine streg fra Villa Velbehag, overvejer jeg lidt, om vores hjem ikke mangler en højdemåler. Det er jo egentlig også lidt hyggeligt, at måle børnene – man jeg får det bare ikke lige gjort. Men det ville en højdemåler nok hjælpe på.
1. spil // 2. motorik skal // 3. udklædningskjole // 4. bog // 5. dukke
Der er selvfølgelig ikke kun praktiske sager på ønskelisten, så her er et lille udvalg af legetøjsønskerne. Vildkatten tror jeg, vi vil få meget glæde af at spille sammen. Fleur kender det en smule fra børnehaven, men har ikke rigtig prøvet at spille det endnu. Motorik skallen fra Bilibo kender Fleur fra bl.a. gymnastik og biblioteket, og synes den er ret sjov. Der går nærmest ikke én dag uden der er gang i alle vores bObles, så lidt ekstra sjov til motorik-legen må der til.
Frost feberen lever stadig i højeste gear, og nogle af de store ønsker er en Elsa kjole og en Elsa dukke. Julemanden har også været så sød, at tænke Elsa og vennerne ind i pakkekalenderen – det er nu lidt hyggeligt med den feber, så vi bakker gerne op. Altså med en grænse, ikke? Der kommer altså ikke hverken gardiner, tæpper osv. med Elsa indenfor døren herhjemme. ;)
Indlægget indeholder affiliate links.
Vil du se mere af det bedste jeg ved? Følg bloggen på Facebook, Bloglovin og Instagram.
3 Kommentarer
Lucs juleønsker // legetøj til en knap halvanden årig - det bedste jeg ved ...
december 7, 2015 at 10:40 pm[…] går viste jeg Fleurs ønsker frem, og har nu fået sammensat en collage med Lucs ønsker også. Det er lidt svært at finde […]
julekalender- opdatering - Krittewitt
december 13, 2015 at 3:10 pm[…] december: Fleurs juleønsker // Ønsker til spise- og sovetid // Mine […]
Julekalender // en opdatering med links til indlæg - det bedste jeg ved ...
december 13, 2015 at 9:54 pm[…] Pakkekalenderophæng 4. december: Konkurrence: Juletræstæppe fra by Nord (afsluttet) 5. december: Fleurs juleønsker // Ønsker til spise- og sovetid // Annes juleønsker 6. december: Konkurrence: Gavekort på 700kr […]