Musthaves til baby - det bedste jeg ved ...
baby jeg anbefaler

Musthaves til baby

musthaves-til-baby

1. ammepude // 2. body // 3. babyhåndklæde // 4. babysvamp // 5. bamse // 6. bamse // 7. stofbleer // 8. stofbleer // 9. topmadras

Når man er førstegangsgravid, er det en jungle uden lige, at finde ud af hvad der er musthaves til baby. Man googler på livet løs, og spørger til råds her og der. Det er bare som om, at man ikke rigtig bliver klogere. Jeg gjorde i hvert fald ikke, da jeg ventede Fleur.

Nu fire år og en lillebror senere, synes jeg selv, at jeg er blevet rimelig klog på babyudstyr. Der er ting/produkter som jeg først har fået øjnene op for nu – altså noget som jeg ikke kendte til da Fleur var lille, og der dukker selvfølgelig også nyt op på markedet hele tiden.

Jeg ærgrer mig nogle gange en smule ved tanken om, at vi ikke skal have flere børn. Jeg nyder virkelig nuet, og det er slet, slet ikke dét det handler om… Men når jeg f.eks. pakker en rigtig lækker body væk, som Luc er vokset ud af, tænker jeg “skal vi virkelig ikke bruge denne igen?!”… Griner I lidt af mig lige nu? :) Det gør jeg selv, for jeg ved godt det er skørt. ;) Men det er nu også en lidt skøn følelse at have.

En god ammepude er virkelig guld værd – uanset om du ammer eller giver flaske. Til Fleur havde jeg en af dem hvor fyldet samlede sig i den ene side – virkelig noget skrammel. Jeg kan varmt anbefale modellen fra Fossflakes, som faktisk også er bedst i test ved Vores Børn – se bare her. Vores har helt hvidt betræk, og det er ret pænt at se på i stuen. Den ligger jo fremme konstant. ;) Noget andet der også er pænt at se på, er Cam Cams versioner – også med fyld af Fossflakes.

Lækre, bløde slå-om bodyer er fantastiske til de helt små. Intet der skal over hovedet, og dejlig nemt at give på. Herhjemme er favoritten fra MarMar Copenhagen (der er minus 40% på hele shoppen ved brug af koden PRESALE til og med d. 10/1), men H&M også lavere et billigere alternativ (de har fri fragt indtil d. 15/1 ved brug af koden 2773), som flere er glade for. De passer bare ikke til vores børn i formen. Synes blandt andet ærmerne er alt for løse.

Et blødt håndklæde med hætte til at svøbe de små i efter badet er klart et musthave. De kommer hurtigt til at fryse, de små pus, så det skal gerne være af god størrelse og i lækker kvalitet. Selv kan jeg bedste lide at tørre mig i ru håndklæder som har hængt ude, men ville aldrig tørre min lille mus i sådan et. ;) Vi har et fra Imps & Elfs, som er super lækkert. Dog er der ingen danske webshops der forhandler det, men et godt alternativ kunne være dette fra Georg Jensen Damask, der i øvrigt er på tilbud lige nu.

Jeg har fået en Konjac Sponge til Luc i gave, og sikke en fantastisk luksus for de små, at blive vasket med sådan en. Jeg har selv haft en til brug i ansigtet, som jeg synes var fin, men ikke noget særligt. Det er denne altså! Virkelig, virkelig skøn at vaske sin lille baby med. Ved godt det lyder helt skørt – det er jo bare en svamp, men det er altså ikke bare en svamp. Det er ren luksus for de små. Prøv den!

En puttebamse eller nusseklud giver en rigtig god tryghed, og kan med fordel bruges helt fra fødslen. Mor kan evt. sove/gå rundt med bamsen/kluden inden fødslen, så den dufter af mor, og dermed giver ekstra tryghed. Jeg er vild med dem fra Jellycat – de er simpelthen SÅ bløde, men der findes jo rigtig mange fine på markedet.

Økologiske stofbleer er dejlig bløde, og rigtig gode at nusse med. Vi fik en pakke fra Sebra i barselsgave – deres nye øko udgave, og de er super lækre. De holder pænt i vask og forbliver dejlig bløde. Cam Cams udgave har jeg hørt rigtig meget godt om, og det er helt klart de næste der bliver købt ind. Man skal jo ikke gå ned på stofbleer. ;)

En topmadras til baby lyder måske lidt i overkanten (det er jo ikke lige noget man hører om til daglig), men hvor har vi altså været/er glade for denne Fossflakes BabySkies til Luc, som vi har testet for Fossflakes. Han ligger virkelig godt på den, og særligt i liften er jeg super glad for den. I starten brugte jeg Voksi med bæreplade for at have noget at holde i, og der var topmadrassen helt perfekt, da Luc jo ellers ville ligge nærmest direkte på den hårde plade. Han har altid lagt super godt på den, og jeg kan kun anbefale den. Den kan vaskes ved 60 grader, og det har vi efterhånden gjort mange gange. Den holder stadig formen helt perfekt, og er som ny.
Her er hvad Fossflakes skriver om den:

Fossflakes BabySkies topmadras er udviklet af to velrenomerede danske kiropraktorer, Peter og Karina Gyrst og har til formål at fremme barnets motoriske udvikling på naturlig vis.

Den ergonomiske topmadras er udformet til spædbørn fra 0 til 6 måneder, fordi spædbørn tit sover på en for hård madras, som gør det svært for dem at bevæge nakken. Gyrst klinikken har set mange tilfælde af stiv nakke og flade baghoveder som skyldtes dårlige sovestillinger på hårde underlag.

Resultatet er Fossflakes BabySkies topmadras med syv dynamiske fleksible felter, der støtter barnets bevægelser og er med til at styrke barnets nakkemuskler. Det er en af byggestenene på vejen til at udvikle en stærk ryg og starten på en sund motorisk udvikling.

Fyldet i topmadrassen virker temperaturregulerende og sikrer at barnet ikke har det for varmt eller sveder og har det behageligt, mens det hviler eller sover. Læg Fossflakes BabySkies topmadras ovenpå barnets almindelige madras eller tag den med og brug den på sofaen efter amning, i klapvognen eller under legetæppet på gulvet.

Topmadrassen er allergivenlig og kan vaskes ved 60°C, så den er nem at holde ren og fri for støvmider. Den er Oeko-Tex 100 Class I standard certificeret, hvilket betyder at fyld og vår er certificeret efter krav om brug i sengeprodukter til børn op til 3 år.

Jeg håber, at I kunne bruge mine anbefalinger til noget. Hvis I har lyst, må I meget gerne byde ind med Jeres favoritter. Det kunne være lidt sjovt at høre andres musthaves til baby. :)

Vil du se mere af det bedste jeg ved? Følg bloggen på Facebook, Bloglovin og Instagram.

Indlægget er lavet i samarbejde med Fossflakes, men ord og mening er min helt egen.
Læs min reklamepolitik her.

You Might Also Like

2 Kommentarer

Skriv et svar